Så er det nu, der skal vises politisk lederskab

STAFET: Betydningen af en bred energiaftale må ikke undervurderes. Derfor må partierne overkomme de politiske positionskampe i forhandlingerne. Sådan lyder opfordringen fra Jan Hylleberg, som holder debatstafetten denne uge.

Af Jan Hylleberg
Direktør i Vindmølleindustrien

Regeringen tager i denne uge hul på forhandlingerne til en kommende energiaftale. Endelig er der et begrundet håb om, at vi kan få afklaret den politiske ramme for energisektoren. Jeg vil indtrængende opfordre alle parter ved forhandlingsbordet om hurtigt at enes om en bred aftale.

De foregående to år har været præget af politisk usikkerhed på Christiansborg, som har haft en negativ indvirkning på hele energisektoren. Det har medvirket til uklare linjer og ustabile vilkår for investorerne, der har måttet investere med større risikovillighed. En politisk omkostning, som desværre har en pris i den virkelig verden. Her oplever vi forsinkelser og udskydelser af projekter. Ikke alene koster det branchen, men det forsinker og besværliggør realiseringen af Danmarks energipolitiske og energi-industrielle ambitioner.

Login