Uffe Jensen

Om mig

Jeg har altid været meget samfundsinteresseret og deltaget i forskellige bestyrelser - mest i foreningsregi. Jeg er bredt sports- og kulturinteresseret. Eksempelvis går jeg gerne i biografen, til koncert - eller står tidligt op, for at spille morgentennis med flok andre "halvgamle" mænd :-) Det er en skøn start på dagen. Og sundt! I min tid i politiet, har jeg også haft 10 år i tillidsmandssystemet, hvilket har udviklet min evne til at lytte og bedre forstå. Det er spændende at være med til udvikle og forandre. Lytte og gå i dialog. Finde løsninger i det omfang, som det er muligt. Og forhåbentlig være med til at gøre en positiv forskel - det driver mig, og er hovedårsagen til mit engagement i lokalpolitik. Som borgmester prøver jeg, at være med til at række hånden lidt længere frem. Dialog og samarbejde. Det lykkes ikke altid - men ofte.

Fakta

Valgt i
2009, 2013, 2017
Uddannelse
Erhvervsuddannelse
Beskæftigelse
Borgmester
Alder
63 år

Mere information

venstreiodder.dk

Dialog og samarbejde

Odder kommune skal være en kommune i balance og med plads til alle, og målrettet forfølge vores ambition om at nå 25.000 borgere i 2015. Vi er godt på vej, og alle kan vi - som gode ambassadører - hjælpe til i den rigtige retning. De gode møder med lokalråd, erhvervsliv, institutioner eller foreninger, bidrager i høj grad til kommunens positive udvikling. Disse samtaler og møder er meget vigtige.

Erhverv og iværksættere

Erhvervsliv og iværksættere skal have bedre muligheder for etablering og vækst. Kommunen skal levere hurtig, kompetent og løsningsorienteret sagsbehandling. Det handler om at skabe flest mulige jobs og tiltrække nye virksomheder.

Skolen er livsnerven.

Uddannelse er fremtiden for os alle. Undervisning, uddannelse og beskæftigelse er vejen frem. Vi skal sørge for udbygning af Campus Odder. Med Letbanen bliver det lettere, at nå mange uddannelser i Aarhus.

1

ÆLDREPLEJE

Private virksomheder bør stå for en større del af hjemmehjælpen til ældre

Information om spørgsmålet

Kommuner har ansvaret for, at ældre mennesker kan få hjælp, hvis de ikke kan klare sig selv. En kommune kan vælge at overlade hele eller dele af den kommunale hjemmepleje til private virksomheder.


For

Private virksomheder er mere effektive til at levere hjemmepleje. De kan gøre det hurtigere, smartere og billigere end den kommunale leverandør af hjemmepleje.

Imod

Private virksomheder skal give overskud og har derfor for stort fokus på, hvor billigt de kan levere hjemmeplejen. Det går ud over de ældre og de ansatte, fordi kvaliteten af hjemmeplejen bliver nedprioriteret til fordel for lave omkostninger.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

I Odder har vi gode erfaringer med private aktører indenfor ældreplejen / hjemmehjælpen. Det fungerer godt og i et fint samarbejde med det kommunale tilbud.

2

FRIVILLIGHED

Kommunen skal inddrage frivilligt arbejde på plejehjem ​for at aflaste personalet

Information om spørgsmålet

I dag er det muligt at arbejde som frivillig i kommunale institutioner, for eksempel som besøgsven på et plejehjem. Flere kommuner rundt om i landet har fået såkaldte frivilligkoordinatorer, der organiserer frivilligt arbejde på deres plejehjem.


For

Frivillige på plejehjem løfter kvaliteten for beboerne. Det giver flere hænder til omsorgsopgaver og giver det lønnede personale mere tid til at udføre deres kerneopgaver.

Imod

Frivillige går ud over det lønnede personale på plejehjem. De frivillige udfylder nemlig det arbejde, som det lønnede personale er ansat til. Det kan føre til spareøvelser, fordi det lønnede personale presses af frivillige, der ikke får løn.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Frivillige kan fint inddrages, men under ingen omstændigheder til det faglige arbejde. Frivillige kan fint læse bøger, strikke, gå en tur - eller hygge som i "mandeklubben" på Bronzealdervej. Det er super godt.

3

KOMMUNESKAT

Kommuneskatten skal sænkes

Information om spørgsmålet

Kommuneskatten er en del af din indkomstskat. Kommunalbestyrelsen i hver kommune fastlægger selv skattesatsen inden for rammerne af den årlige økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen. I 2017 er den gennemsnitlige kommuneskat på 25,3 procent.


For

Kommuneskatten er for høj. Færre penge vil tvinge kommunen til at effektivisere og tænke nyt. Derudover kan borgerne beholde flere af deres egne penge. Lavere skat vil tiltrække nye virksomheder til kommunen.

Imod

Hvis vi sænker skatten, bliver der færre penge til velfærd, og det vil særligt kunne ramme de svageste borgere.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Balancen handler også om den service, vi har råd til at tilbyde. Jeg vil også gerne være med til at sænke skatten, men mener ikke vi har råd. Det vil gå ud over servicen - og det skal det ikke

4

ERHVERV

Virksomheder skal betale færre afgifter til kommunen

Information om spørgsmålet

Virksomheder betaler afgifter til den kommune, hvor virksomheden er placeret. Det kan for eksempel være gebyrer for byggesager eller skat på erhvervsejendomme.


For

Færre kommunale afgifter for virksomheder vil betyde flere arbejdspladser i kommunen, fordi det tiltrækker nye virksomheder og giver de eksisterende bedre mulighed for at udvide og bygge nyt.

Imod

Færre kommunale afgifter til virksomheder sender regningen for kommunal service videre til almindelige borgere. Der er ingen sikkerhed for, at virksomheder vil investere i flere arbejdspladser i kommunen, hvis de betaler færre afgifter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Vi skal servicere og skabe de bedst mulige rammer for erhvervslivet. Men som i spørgsmål 3 handler det om balancen, og hvad vi har råd til.

5

ØKONOMI

Det er muligt at spare penge i kommunen uden at det går ud over velfærden

Information om spørgsmålet

Langt størstedelen af kommunernes budget bliver brugt på direkte velfærd såsom pleje af ældre og børn, sundhed og arbejdsløshedsunderstøttelse.


For

Kommunal velfærd kan sagtens effektiviseres, uden at det går ud over kvaliteten af velfærden. Blandt andet kan nye IT-løsninger og mindre bureaukrati frigøre ressourcer, til at offentligt ansatte kan løse deres opgaver bedre og hurtigere.

Imod

Hvis kommunen vil spare penge, vil det enten betyde færre typer af service til borgerne, eller at kommunens medarbejdere skal løbe hurtigere, end de allerede gør. Det vil i sidste ende gå ud over velfærden.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Det er selvfølgelig svært - men eksempelvis bedre indkøbsaftaler, er områder, hvor der kan spares mange penge, uden det går ud over servicen. Det er vigtig at inddrage medarbejderne, som ofte har gode og konkrete forslag til besparelser.

6

FOLKESKOLE

Kommunen skal sikre, at folkeskoleklasserne er bredt socialt sammensatte

Information om spørgsmålet

En kommune kan vælge at sammenlægge skoledistrikter eller at transportere elever fra et distrikt til et andet for at skabe mere socialt blandede klasser.


For

Hvis vi skal løfte fagligt og socialt svage elever, er det nødvendigt, at kommunen sørger for, at de bliver blandet med børn fra fagligt og socialt stærke hjem.

Imod

Hvis kommunen skal tage højde for klassens sociale sammensætning, vil det indskrænke forældrenes frihed til at sikre, at deres børn får den bedst mulige skolegang. Desuden vil nogle elever kunne få forlænget transporttid til skole.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Det er vigtigt, at folkeskoleklasserne afspejler virkeligheden. Det skaber også forståelse og tolerance hos eleverne - og sådan er "virkeligheden" udenfor Folkeskolen jo. Dog skal vi passe på, at inklusionen ikke går for vidt!

7

DAGINSTITUTIONER

Der skal være en fast grænse for, hvor mange børn der må være pr pædagog i børnehaver og vuggestuer

Information om spørgsmålet

I dag findes der ikke en fast øvre grænse, for hvor mange børn der må være pr. pædagog. Der er stor variation, i hvor mange børn der er pr. pædagog i de danske kommuner.


For

Der er alt for mange børn, der ikke får tilstrækkelig omsorg og nærvær fra pædagogerne, fordi medarbejderne skal løbe hurtigt. Det hæmmer børns udvikling.

Imod

Der er ikke et entydigt lighedstegn mellem antallet af hænder og kvaliteten i børnepasningen. Desuden skal kommunen frit kunne prioritere antallet af ansatte ud fra forældrenes behov lokalt.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Der skal arbejdes ud for vejledende normeringstal. Børnenes behov / den individuelle vurdering, kan begrunde flere eller færre pædagoger. Det må være fornuften, der styrer her - og ikke et fast tal

8

TRANSPORT

Kommunen skal bruge flere penge på forbedring af veje

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvaret for det kommunale vejnet. I alt er der mere end 70.000 km kommunevej i Danmark. Kommunerne har dermed ansvaret for langt størstedelen af vejnettet i Danmark.


For

Kvaliteten af vejene i min kommune er for dårlig. Desuden er det billigere at forbedre veje løbende frem for at gøre det, når problemerne opstår.

Imod

Kommunen bruger allerede tilstrækkeligt med penge på forbedringer af vejene, som først og fremmest kommer miljøskadelig transport til gode.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Fremkommelighed og rimelig gode veje, er vigtige. Området har været nedprioriteret de senere år, og tiden er kommet til, at vi skal bruge flere penge på veje igen.

9

TRANSPORT

Kommunen skal bruge flere penge på cykelstier

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvaret for de cykelstier, der er en del af det kommunale vejnet.


For

Bedre cykelstier kan få flere til at bruge cyklen frem for bilen som transportmiddel. Det er godt for miljøet og den enkeltes sundhed.

Imod

Bedre og flere cykelstier er ikke lig med flere cyklister. Bilen er stadig det foretrukne transportmiddel for de fleste og skal prioriteres derefter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Cykelstier understøtter sundhed og binder lokalsamfund sammen. Og kan det også være med til at give en mere sikker skolevej, er det ekstra godt.

10

FLYGTNINGE

Kommunen kan modtage flere flygtninge

Information om spørgsmålet

Flygtninge fordeles i de danske kommuner med et kvotesystem, der blandt andet tager højde for antallet af flygtninge i kommunerne. Kommuner kan også selv komme med ønsker til, hvilke flygtninge de gerne vil modtage.


For

Vi har pligt til at hjælpe, hvor vi kan, og på sigt vil flygtninge være en gevinst for lokalmiljøet.

Imod

Vi har nået grænsen for, hvor mange flygtninge vi kan modtage i kommunen. Økonomisk og socialt er de en stor udfordring for lokalmiljøet, og derfor skal vi ikke have flere.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

De flygtninge vi modtager, skal vi behandle godt og få integreret bedst muligt. De senere år, har Odder - i forhold til vores befolkningstal - modtaget forholdsvis mange flygtninge.

11

INTEGRATION

Kommunale institutioner tager for mange hensyn til religiøse minoriteter

Information om spørgsmålet

I nogle kommunale børnehaver har man afskaffet svinekød fra menuen af hensyn til religiøse minoriteter. I enkelte folkeskoler er der indrettet bederum. Der er ingen generel lovgivning på området, og kommunerne styrer de hensyn, der tages.


For

Religion og det offentlige rum skal ikke blandes sammen. Hvis folk har særlige religiøse forpligtelser, må de dyrke dem inden for hjemmets fire vægge.

Imod

Religionsfrihed betyder ret til at dyrke sin religion. Det styrker sammenhængskraft og integration, hvis kommunens institutioner understøtter religiøse særhensyn.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Det fungerer godt på de enkelte institutioner - også i forhold til religiøse minoriteter. Mig bekendt har der ikke været "sager" af den art. Vi har fokus på god integration - og det er vigtigt.

12

KULTUR

Der anvendes for mange penge på biblioteker og kulturhuse

Information om spørgsmålet

På landsplan brugte kommunerne i 2016 cirka 5,5 mia. kr. på kulturtilbud som folkebiblioteker, museer og musikarrangementer.


For

Kulturelle tilbud skal i højere grad klare sig på markedsvilkår. Kultur er ikke kernevelfærd som for eksempel omsorg for børn og ældre.

Imod

Kommunal støtte er afgørende for at opretholde en alsidig vifte af kulturtilbud. Biblioteker og kulturhuse har en vigtig rolle i forhold til borgernes adgang til viden, dannelse og underholdning.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Vi ligger lavt i forhold til andre kommuner. Det er til gengæld meget imponerende hvilket fremragende bibliotek, vi har. Dygtigt og engageret personale, skal have rosen.

13

IDRÆT

Kommunen skal betale for børns idrætsaktiviteter​, hvis forældrene ikke har råd​

Information om spørgsmålet

Idrætsforeninger, der tilbyder fritidsaktiviteter til børn og unge under 25, har ret til at få tilskud fra kommunen. Kommunalbestyrelsen sætter betingelserne for tilskuddet og bestemmer, hvor stort det skal være. Det er ikke udbredt, at kommuner betaler den fulde pris for børns idrætsaktiviteter.


For

Det er sundt for børn at deltage i idrætsaktiviteter, fordi både aktiviteterne og samværet med andre børn udvikler dem positivt. Derfor skal kommunen sørge for, at alle børn har lige adgang til idrætsaktiviteter.

Imod

Man fratager forældre ansvaret for at tage vare på deres børn, hvis man begynder at betale for deres børns idrætsaktiviteter. Hvis forældrene ikke har råd, må de prioritere i deres udgifter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Idrætsaktiviteter skaber fællesskab og oplevelser. I et vist bør kommunen understøtte, og betale kontingent for børn, hvis forældre ikke har råd.

14

ÆLDRE

Ældre der har råd, skal kunne tilvælge og betale for ekstra service på de kommunale plejehjem

Information om spørgsmålet

Tilkøb af ekstra service har tidligere kun været muligt hos private leverandører af pleje. Men siden 2013 har flere kommuner haft en forsøgsordning, hvor kommunale leverandører også kan tilbyde ekstra service mod betaling.


For

Tilkøb af ekstra service giver fleksibilitet for de ældre, der har særlige behov. Samtidig sikrer det, at de kommunale leverandører af pleje kan konkurrere på lige vilkår med private leverandører.

Imod

Ekstra service favoriserer rige ældre, som har råd til at betale for ekstra ydelser. Samtidig kan det udhule velfærden på ældreområdet, fordi kommunerne kan se en økonomisk gevinst i at erstatte almen velfærd med ekstra service, der koster penge.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Borgere, der selv har tjent deres penge - som de jo også har betalt skat af - må selv bestemme, hvad de bruger pengene til. Uanset om det er ekstra god service, eller en udflugt og en god middag med familien.

15

MILJØ

Kommunen skal sikre mere sortering og genanvendelse af borgernes affald

Information om spørgsmålet

Kommunen har ansvaret for at håndtere alt privat affald samt affald fra erhverv, som skal brændes eller deponeres.


For

En bedre sortering og genanvendelse af affald vil sikre en mindre belastning af miljøet og en mere bæredygtig økonomi, hvor affald genanvendes til nye produkter.

Imod

Affaldshåndtering er allerede meget omstændig, og effekten af at sortere står ikke mål med indsatsen.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Ansvarlig håndtering af affald er meget vigtigt. Er derfor tilfreds med, at børnene på vores helt nye skole, skal sortere affald. Det er vigtigt allerede som barn, at lære at håndtere affald mhp mest mulig genanvendelse.

16

MILJØ

Kommunen skal gøre mere for at skabe sammenhængende ​naturområder

Information om spørgsmålet

Kommuner skal udpege, hvor den eksisterende natur findes, og hvor der i fremtiden er potentiale for at skabe ny natur og binde naturen sammen i større naturområder på tværs af kommunegrænser.


For

Sammenhængende naturområder gør, at naturen bliver mere robust, og at plante- og dyrearter får bedre overlevelsesmuligheder.

Imod

Der anvendes allerede tilstrækkeligt med ressourcer på at sikre kommunens natur. Desuden kan det begrænse jordejeres råderet over deres ejendom, som igen kan betyde lavere jordpriser.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Det er fint, at binde områder sammen via sammenhængende naturområder - også at borgerne, kan opleve naturen på nærmeste hold. Lodsejerne skal inddrages, og jeg håber - eksempelvis - at vi får etableret en sti til Norsminde.

17

FOREBYGGELSE

Kommunen skal hjælpe borgere til at stoppe med at ryge

Information om spørgsmålet

Cirka 14.000 mennesker dør årligt på grund af rygning. Følgerne af rygning koster samfundet 3,5 mia. kr. årligt til sundhedsudgifter.


For

Hvis kommunen tilbyder hjælp til rygestop, vil samfundet på langt sigt spare penge. Samtidig vil rygestop gavne den enkeltes sundhed, ligesom færre vil blive udsat for passiv rygning.

Imod

Rygning er en privatsag. Det er ikke en kommunal opgave at få folk til at stoppe med at ryge. Desuden er andelen af rygere faldet betragteligt de sidste mange år, og den udvikling vil fortsætte, uanset om kommunen tilbyder hjælp eller ej.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Sundhed og forebyggelse går hånd i hånd. Vi skal hjælpe og vejlede i forhold til ikke at ryge. Al forskning viser, at rygning af skadelig. Vi skal motivere til, at borgerne selv træffer valget om at stoppe.

18

FOLKESUNDHED

Salg af alkohol i idrætshaller skal være forbudt

Information om spørgsmålet

Bornholms Regionskommune valgte i januar at forbyde salg af alkohol i idrætshaller, hvis der er børn under 18 år til stede. Flere kommuner har indført lignende forbud ved særlige arrangementer.


For

Det sætter et dårligt eksempel for børn, hvis deres forældre køber alkohol i forbindelse med fritid og sport. Med et forbud lærer børn, at sport og fritid ikke er relateret alkohol.

Imod

Det er et indgreb i den personlige frihed, når man forbyder folk at købe alkohol. Derudover mister idrætshaller indtægter ved et forbud.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Forbud er ikke vejen frem i dette spørgsmål. Det må borgerne selv finde ud af. Det sociale samvær i idrætshaller, er ofte forbundet med "hygge", og en pilsner eller to efter kamp.

19

ENERGI

Kommunen skal prioritere at købe strøm fra vindmøller

Information om spørgsmålet

Kommunen har brug for strøm til mange forskellige kommunale institutioner såsom børnehaver, jobcentre osv. Nogle kommuner har valgt at indgå aftaler om indkøb af strøm, der støtter op om investeringer i vedvarende energi som vindmøller.


For

Kommunerne kan støtte den grønne omstilling ved at købe strøm fra vindmøller. Det er godt for miljøet og skubber til det positive mål om at gøre Danmark fri af forurenende energikilder.

Imod

Kommunen skal sørge for at købe den billigste type af energi, så skatteborgerne ikke betaler mere end nødvendigt for strøm til kommunale opgaver. Flere vindmøller vil også være ødelæggende for landskabet.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Kommunen skal købe strøm, hvor det er billigst. Hvis det er strøm fra vindmøller, er det rigtig fint med mig - men ikke, hvis vindmøllestrømmen er dyrere, end fra andre leverandører.

20

ERHVERV

Det er en fordel at indkøbsmuligheder samles i storcentre​

Information om spørgsmålet

1. juni 2017 moderniserede regeringen planloven, så det nu er lettere at anlægge storcentre i byer med over 20.000 indbyggere, hvis det besluttes af kommunalbestyrelsen.


For

Storcentre gør det lettere for forbrugere at handle, fordi alt er samlet på ét sted med enkel parkering. Derudover sænker det priserne for kunderne, fordi storcentre giver butikker stordriftsfordele.

Imod

Storcentre kvæler det lokale byliv. Det er vigtigere at bevare et levende, lokalt bymiljø frem for at samle butikker i storcentre.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Kommunen har stor interesse i at understøtte detailhandel, og være med til at sikre et godt handelsliv i centrum. Tror ikke, at nogen har interesse i at lave et storcenter ved Odder - og det vil også være en forkert vej at gå.

21

BESKÆFTIGELSE

Kommunen skal stille større krav til arbejdsløse

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvar for at sikre, at der bliver stillet de rette krav til arbejdsløse, for at de hurtigst muligt kan komme i job.


For

Der er et alt for stort incitament til at modtage offentlig understøttelse frem for at arbejde. Med større krav kan kommunen sikre sig, at arbejdsløse gør en indsats for at komme i arbejde.

Imod

Arbejdsløshed er ikke en forbrydelse, der skal straffes med krav fra kommunen. Den skal koncentrere sig om at hjælpe arbejdsløse mest muligt og ikke stille urimelige krav.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Alle kan noget - også arbejdsløse. Har lige været på virksomhedsbesøg, hvor en ledig nu er i fuld beskæftigelse - vel og mærke efter at vedkommende for få måneder siden, ikke kunne arbejde mere end 3 timer. Det er da bare en succes-historie - ikke mindst for den ledige.

22

FOLKESKOLE

Børn går for mange timer i skole

Information om spørgsmålet

I 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. Reformen indebar blandt andet, at elevernes skoledag blev længere. Landets kommuner kan dog gøre skoledagen kortere ved at bruge flere undervisningstimer med to lærere i klassen på samme tid.


For

Det nuværende timetal i folkeskolen giver børn færre muligheder for at dyrke fritidsaktiviteter efter skole og tager tid fra familielivet. Det begrænser børns mulighed for at udvikle sig socialt.

Imod

For mange børn går ud af skolen uden at kunne læse eller regne. Derfor er der behov for, at folkeskolerne tilbyder eleverne det nuværende timetal.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Folkeskolereformen skal stadig have mere ro og tid, inden den kan evalueres. Bevægelsesbånd, lektiecafé og tættere tilknytning til erhvervsliv og foreninger, er god motivation. Eleverne skal blive så dygtige som de kan.

23

BÆREDYGTIGHED

Der bør kun serveres økologisk mad i offentlige madordninger

Information om spørgsmålet

Flere kommuner rundt om i landet prioriterer økologisk mad i offentlige institutioner som børnehaver og vuggestuer.


For

Økologisk mad i offentlige madordninger vil være med til at støtte den grønne omstilling og gøre madproduktion mere bæredygtigt. Derudover kan det have en afsmittende effekt på borgernes almindelige madvaner.

Imod

Det offentlige skal prioritere den type mad, der er billigst og bedst. Økologiske varer har ofte kortere holdbarhed, hvilket kan betyde mere madspild. Økologisk er typisk dyrere end andre fødevarer, men ikke nødvendigvis tilsvarende bedre.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Borgerne finder selv ud, hvad de vil spise - også på de enkelte institutioner / skoler. Det må være en klar opgave - med bestyrelsen i spidsen - i et godt inddragende samarbejde, at finde ud af hvilken type mad, der skal serveres. Ikke noget "diktat" fra kommunen

24

KLIMA

Kommunens biler skal køre på el

Information om spørgsmålet

Ifølge Energistyrelsen udledes der halvt så meget CO2, hvis man kører i en elbil sammenlignet med en tilsvarende benzindreven bil. Til gengæld er elbilen typisk dyrere.


For

Elbiler er fremtiden, hvis vi skal have et bæredygtigt samfund. Desuden kan kommunens indkøb af elbiler have en afsmittende effekt på borgernes valg af bil.

Imod

Kommunen skal købe de biler, der er billigst. Kommunens skattekroner skal ikke bruges på at forvride bilmarkedet.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Vi skal være miljøansvarlige, og kommunen har en del hybridbiler. Og det er rigtig fint - og kan udbygges. Vi skal bare være sikre på driftssikkerhed - de ældre skal være sikre på, at hjemmehjælperen også når frem.

25

ÆLDRE

Der bør ansættes flere i hjemmeplejen

Information om spørgsmålet

Det gennemsnitlige antal hjemmehjælpstimer for ældre over 65 år er i 2016 3,6 timer om ugen.


For

Flere ansatte i hjemmeplejen vil forbedre plejen af ældre. Desuden vil flere hænder lette arbejdsbyrden for medarbejderne.

Imod

Flere hænder er ikke lig med mere kvalitet i hjemmeplejen af ældre. Man kan sagtens effektivisere hjemmeplejens arbejdsrutiner, så de ansatte kan gøre hjemmeplejen endnu bedre for ældre uden at blive stresset.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Uffe mener:

Vi har stor fokus på Aktiv Hverdag - støtte og hjælpe de ældre medborgere med at mestre egen hverdag. Mange ældre kan jo alt selv - og det er min opfattelse, at vi yder et pænt serviceniveau i hjemmeplejen.

Født i Aarhus. Opvokset på mindre gård i Solbjerg. Realeksamen i 1978. Højskoleophold i Ask. Værnepligt ved Flyvevåbnet. Medarbejder i dekorationsafdelingen i Dansk Supermarked. Ansat i politiet i 1982. Boede i godt 6 år i København i den forbindelse. Ansat i Aarhus politi 1989, hvor jeg startede på vagthold. Siden 1992 i det daværende kriminalpoliti. I forbindelse med politikredsreformen i 2008, overgik jeg til østjyllands politi, Efterforskningen, hvor jeg var til udgangen af 2013, hvor jeg blev valgt til borgmester i Odder. Jeg stortrives i jobbet som borgmester, og vil gerne genvælges til en ny periode

Hvor enig er du med Uffe Jensen?

Svar på 25 spørgsmål og få svaret.

Tag testen