Per Clausen

Kommuner har ansvaret for, at ældre mennesker kan få hjælp, hvis de ikke kan klare sig selv. En kommune kan vælge at overlade hele eller dele af den kommunale hjemmepleje til private virksomheder.

Private virksomheder er mere effektive til at levere hjemmepleje. De kan gøre det hurtigere, smartere og billigere end den kommunale leverandør af hjemmepleje.

Private virksomheder skal give overskud og har derfor for stort fokus på, hvor billigt de kan levere hjemmeplejen. Det går ud over de ældre og de ansatte, fordi kvaliteten af hjemmeplejen bliver nedprioriteret til fordel for lave omkostninger.

I dag er det muligt at arbejde som frivillig i kommunale institutioner, for eksempel som besøgsven på et plejehjem. Flere kommuner rundt om i landet har fået såkaldte frivilligkoordinatorer, der organiserer frivilligt arbejde på deres plejehjem.

Frivillige på plejehjem løfter kvaliteten for beboerne. Det giver flere hænder til omsorgsopgaver og giver det lønnede personale mere tid til at udføre deres kerneopgaver.

Frivillige går ud over det lønnede personale på plejehjem. De frivillige udfylder nemlig det arbejde, som det lønnede personale er ansat til. Det kan føre til spareøvelser, fordi det lønnede personale presses af frivillige, der ikke får løn.

Kommuneskatten er en del af din indkomstskat. Kommunalbestyrelsen i hver kommune fastlægger selv skattesatsen inden for rammerne af den årlige økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen. I 2017 er den gennemsnitlige kommuneskat på 25,3 procent.

Kommuneskatten er for høj. Færre penge vil tvinge kommunen til at effektivisere og tænke nyt. Derudover kan borgerne beholde flere af deres egne penge. Lavere skat vil tiltrække nye virksomheder til kommunen.

Hvis vi sænker skatten, bliver der færre penge til velfærd, og det vil særligt kunne ramme de svageste borgere.

Virksomheder betaler afgifter til den kommune, hvor virksomheden er placeret. Det kan for eksempel være gebyrer for byggesager eller skat på erhvervsejendomme.

Færre kommunale afgifter for virksomheder vil betyde flere arbejdspladser i kommunen, fordi det tiltrækker nye virksomheder og giver de eksisterende bedre mulighed for at udvide og bygge nyt.

Færre kommunale afgifter til virksomheder sender regningen for kommunal service videre til almindelige borgere. Der er ingen sikkerhed for, at virksomheder vil investere i flere arbejdspladser i kommunen, hvis de betaler færre afgifter.

Langt størstedelen af kommunernes budget bliver brugt på direkte velfærd såsom pleje af ældre og børn, sundhed og arbejdsløshedsunderstøttelse.

Kommunal velfærd kan sagtens effektiviseres, uden at det går ud over kvaliteten af velfærden. Blandt andet kan nye IT-løsninger og mindre bureaukrati frigøre ressourcer, til at offentligt ansatte kan løse deres opgaver bedre og hurtigere.

Hvis kommunen vil spare penge, vil det enten betyde færre typer af service til borgerne, eller at kommunens medarbejdere skal løbe hurtigere, end de allerede gør. Det vil i sidste ende gå ud over velfærden.

En kommune kan vælge at sammenlægge skoledistrikter eller at transportere elever fra et distrikt til et andet for at skabe mere socialt blandede klasser.

Hvis vi skal løfte fagligt og socialt svage elever, er det nødvendigt, at kommunen sørger for, at de bliver blandet med børn fra fagligt og socialt stærke hjem.

Hvis kommunen skal tage højde for klassens sociale sammensætning, vil det indskrænke forældrenes frihed til at sikre, at deres børn får den bedst mulige skolegang. Desuden vil nogle elever kunne få forlænget transporttid til skole.

I dag findes der ikke en fast øvre grænse, for hvor mange børn der må være pr. pædagog. Der er stor variation, i hvor mange børn der er pr. pædagog i de danske kommuner.

Der er alt for mange børn, der ikke får tilstrækkelig omsorg og nærvær fra pædagogerne, fordi medarbejderne skal løbe hurtigt. Det hæmmer børns udvikling.

Der er ikke et entydigt lighedstegn mellem antallet af hænder og kvaliteten i børnepasningen. Desuden skal kommunen frit kunne prioritere antallet af ansatte ud fra forældrenes behov lokalt.

Kommunerne har ansvaret for det kommunale vejnet. I alt er der mere end 70.000 km kommunevej i Danmark. Kommunerne har dermed ansvaret for langt størstedelen af vejnettet i Danmark.

Kvaliteten af vejene i min kommune er for dårlig. Desuden er det billigere at forbedre veje løbende frem for at gøre det, når problemerne opstår.

Kommunen bruger allerede tilstrækkeligt med penge på forbedringer af vejene, som først og fremmest kommer miljøskadelig transport til gode.

Kommunerne har ansvaret for de cykelstier, der er en del af det kommunale vejnet.

Bedre cykelstier kan få flere til at bruge cyklen frem for bilen som transportmiddel. Det er godt for miljøet og den enkeltes sundhed.

Bedre og flere cykelstier er ikke lig med flere cyklister. Bilen er stadig det foretrukne transportmiddel for de fleste og skal prioriteres derefter.

Flygtninge fordeles i de danske kommuner med et kvotesystem, der blandt andet tager højde for antallet af flygtninge i kommunerne. Kommuner kan også selv komme med ønsker til, hvilke flygtninge de gerne vil modtage.

Vi har pligt til at hjælpe, hvor vi kan, og på sigt vil flygtninge være en gevinst for lokalmiljøet.

Vi har nået grænsen for, hvor mange flygtninge vi kan modtage i kommunen. Økonomisk og socialt er de en stor udfordring for lokalmiljøet, og derfor skal vi ikke have flere.

I nogle kommunale børnehaver har man afskaffet svinekød fra menuen af hensyn til religiøse minoriteter. I enkelte folkeskoler er der indrettet bederum. Der er ingen generel lovgivning på området, og kommunerne styrer de hensyn, der tages.

Religion og det offentlige rum skal ikke blandes sammen. Hvis folk har særlige religiøse forpligtelser, må de dyrke dem inden for hjemmets fire vægge.

Religionsfrihed betyder ret til at dyrke sin religion. Det styrker sammenhængskraft og integration, hvis kommunens institutioner understøtter religiøse særhensyn.

På landsplan brugte kommunerne i 2016 cirka 5,5 mia. kr. på kulturtilbud som folkebiblioteker, museer og musikarrangementer.

Kulturelle tilbud skal i højere grad klare sig på markedsvilkår. Kultur er ikke kernevelfærd som for eksempel omsorg for børn og ældre.

Kommunal støtte er afgørende for at opretholde en alsidig vifte af kulturtilbud. Biblioteker og kulturhuse har en vigtig rolle i forhold til borgernes adgang til viden, dannelse og underholdning.

Idrætsforeninger, der tilbyder fritidsaktiviteter til børn og unge under 25, har ret til at få tilskud fra kommunen. Kommunalbestyrelsen sætter betingelserne for tilskuddet og bestemmer, hvor stort det skal være. Det er ikke udbredt, at kommuner betaler den fulde pris for børns idrætsaktiviteter.

Det er sundt for børn at deltage i idrætsaktiviteter, fordi både aktiviteterne og samværet med andre børn udvikler dem positivt. Derfor skal kommunen sørge for, at alle børn har lige adgang til idrætsaktiviteter.

Man fratager forældre ansvaret for at tage vare på deres børn, hvis man begynder at betale for deres børns idrætsaktiviteter. Hvis forældrene ikke har råd, må de prioritere i deres udgifter.

Tilkøb af ekstra service har tidligere kun været muligt hos private leverandører af pleje. Men siden 2013 har flere kommuner haft en forsøgsordning, hvor kommunale leverandører også kan tilbyde ekstra service mod betaling.

Tilkøb af ekstra service giver fleksibilitet for de ældre, der har særlige behov. Samtidig sikrer det, at de kommunale leverandører af pleje kan konkurrere på lige vilkår med private leverandører.

Ekstra service favoriserer rige ældre, som har råd til at betale for ekstra ydelser. Samtidig kan det udhule velfærden på ældreområdet, fordi kommunerne kan se en økonomisk gevinst i at erstatte almen velfærd med ekstra service, der koster penge.

Kommunen har ansvaret for at håndtere alt privat affald samt affald fra erhverv, som skal brændes eller deponeres.

En bedre sortering og genanvendelse af affald vil sikre en mindre belastning af miljøet og en mere bæredygtig økonomi, hvor affald genanvendes til nye produkter.

Affaldshåndtering er allerede meget omstændig, og effekten af at sortere står ikke mål med indsatsen.

Kommuner skal udpege, hvor den eksisterende natur findes, og hvor der i fremtiden er potentiale for at skabe ny natur og binde naturen sammen i større naturområder på tværs af kommunegrænser.

Sammenhængende naturområder gør, at naturen bliver mere robust, og at plante- og dyrearter får bedre overlevelsesmuligheder.

Der anvendes allerede tilstrækkeligt med ressourcer på at sikre kommunens natur. Desuden kan det begrænse jordejeres råderet over deres ejendom, som igen kan betyde lavere jordpriser.

Cirka 14.000 mennesker dør årligt på grund af rygning. Følgerne af rygning koster samfundet 3,5 mia. kr. årligt til sundhedsudgifter.

Hvis kommunen tilbyder hjælp til rygestop, vil samfundet på langt sigt spare penge. Samtidig vil rygestop gavne den enkeltes sundhed, ligesom færre vil blive udsat for passiv rygning.

Rygning er en privatsag. Det er ikke en kommunal opgave at få folk til at stoppe med at ryge. Desuden er andelen af rygere faldet betragteligt de sidste mange år, og den udvikling vil fortsætte, uanset om kommunen tilbyder hjælp eller ej.

Bornholms Regionskommune valgte i januar at forbyde salg af alkohol i idrætshaller, hvis der er børn under 18 år til stede. Flere kommuner har indført lignende forbud ved særlige arrangementer.

Det sætter et dårligt eksempel for børn, hvis deres forældre køber alkohol i forbindelse med fritid og sport. Med et forbud lærer børn, at sport og fritid ikke er relateret alkohol.

Det er et indgreb i den personlige frihed, når man forbyder folk at købe alkohol. Derudover mister idrætshaller indtægter ved et forbud.

Kommunen har brug for strøm til mange forskellige kommunale institutioner såsom børnehaver, jobcentre osv. Nogle kommuner har valgt at indgå aftaler om indkøb af strøm, der støtter op om investeringer i vedvarende energi som vindmøller.

Kommunerne kan støtte den grønne omstilling ved at købe strøm fra vindmøller. Det er godt for miljøet og skubber til det positive mål om at gøre Danmark fri af forurenende energikilder.

Kommunen skal sørge for at købe den billigste type af energi, så skatteborgerne ikke betaler mere end nødvendigt for strøm til kommunale opgaver. Flere vindmøller vil også være ødelæggende for landskabet.

1. juni 2017 moderniserede regeringen planloven, så det nu er lettere at anlægge storcentre i byer med over 20.000 indbyggere, hvis det besluttes af kommunalbestyrelsen.

Storcentre gør det lettere for forbrugere at handle, fordi alt er samlet på ét sted med enkel parkering. Derudover sænker det priserne for kunderne, fordi storcentre giver butikker stordriftsfordele.

Storcentre kvæler det lokale byliv. Det er vigtigere at bevare et levende, lokalt bymiljø frem for at samle butikker i storcentre.

Kommunerne har ansvar for at sikre, at der bliver stillet de rette krav til arbejdsløse, for at de hurtigst muligt kan komme i job.

Der er et alt for stort incitament til at modtage offentlig understøttelse frem for at arbejde. Med større krav kan kommunen sikre sig, at arbejdsløse gør en indsats for at komme i arbejde.

Arbejdsløshed er ikke en forbrydelse, der skal straffes med krav fra kommunen. Den skal koncentrere sig om at hjælpe arbejdsløse mest muligt og ikke stille urimelige krav.

I 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. Reformen indebar blandt andet, at elevernes skoledag blev længere. Landets kommuner kan dog gøre skoledagen kortere ved at bruge flere undervisningstimer med to lærere i klassen på samme tid.

Det nuværende timetal i folkeskolen giver børn færre muligheder for at dyrke fritidsaktiviteter efter skole og tager tid fra familielivet. Det begrænser børns mulighed for at udvikle sig socialt.

For mange børn går ud af skolen uden at kunne læse eller regne. Derfor er der behov for, at folkeskolerne tilbyder eleverne det nuværende timetal.

Flere kommuner rundt om i landet prioriterer økologisk mad i offentlige institutioner som børnehaver og vuggestuer.

Økologisk mad i offentlige madordninger vil være med til at støtte den grønne omstilling og gøre madproduktion mere bæredygtigt. Derudover kan det have en afsmittende effekt på borgernes almindelige madvaner.

Det offentlige skal prioritere den type mad, der er billigst og bedst. Økologiske varer har ofte kortere holdbarhed, hvilket kan betyde mere madspild. Økologisk er typisk dyrere end andre fødevarer, men ikke nødvendigvis tilsvarende bedre.

Ifølge Energistyrelsen udledes der halvt så meget CO2, hvis man kører i en elbil sammenlignet med en tilsvarende benzindreven bil. Til gengæld er elbilen typisk dyrere.

Elbiler er fremtiden, hvis vi skal have et bæredygtigt samfund. Desuden kan kommunens indkøb af elbiler have en afsmittende effekt på borgernes valg af bil.

Kommunen skal købe de biler, der er billigst. Kommunens skattekroner skal ikke bruges på at forvride bilmarkedet.

Det gennemsnitlige antal hjemmehjælpstimer for ældre over 65 år er i 2016 3,6 timer om ugen.

Flere ansatte i hjemmeplejen vil forbedre plejen af ældre. Desuden vil flere hænder lette arbejdsbyrden for medarbejderne.

Flere hænder er ikke lig med mere kvalitet i hjemmeplejen af ældre. Man kan sagtens effektivisere hjemmeplejens arbejdsrutiner, så de ansatte kan gøre hjemmeplejen endnu bedre for ældre uden at blive stresset.