Johannes Hecht-Nielsen

Om mig

Samlevende med Inge Bentsen. Tilsammen 6 børn og 19 børnebørn. Familien, hund, have, fritidshus og lystfiskeri optager den sparsomme fritid. Jeg vil gerne engagere mig i lokalsamfundet og mener, at jeg både kan og har gjort en forskel, bl.a. omkring kommunens vision, strategi og økonomiske forhold.

Fakta

Valgt i
2013
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse
Beskæftigelse
Udenfor arbejdsmarkedet
Alder
79 år

Det nære sunmdhedsvæsen

Samarbejdet mellem kommune og region skal forbedres med klar fordeling af opgaver, ansvar og økonomi. Det er afgørende for funktionen i det kommende "Sundhedshuset", hvor alle borgere, uanset hvem man er, og hvorfor man henvender sig, skal føle sig vel modtaget og optimalt behandlet. Alt ambulant, der kan behandles lokalt, skal behandles lokalt.

Offentlig transport

Selv om Flextur løser manges transportbehov, er ønsket et bedre offentligt transportnet, ikke mindst på tværs i kommunen til og fra landsbyer, skoler og institutioner. Det må være et ufravigeligt krav, at der sikres let og ubesværet adgang for alle borgere ved henvisning til det kommende supersygehus i Hillerød, uanset hvor og hvornår behovet opstår.

Kommunens økonomi

Skattegrundlaget skal øges: Attraktive boligområder skal tiltrække nye borgere, og bedre erhvervsvilkår skal tiltrække nye virksomheder. Dækningsafgiften skal væk, og kultur og turisme fortsat prioriteres højt. De sidste års voldsomme budgetoverskridelser skal bringes til ophør, og underskudsgivende aktiviteter som Værftshallerne skal afhændes, gerne til Teknisk Museum.

1

ÆLDREPLEJE

Private virksomheder bør stå for en større del af hjemmehjælpen til ældre

Information om spørgsmålet

Kommuner har ansvaret for, at ældre mennesker kan få hjælp, hvis de ikke kan klare sig selv. En kommune kan vælge at overlade hele eller dele af den kommunale hjemmepleje til private virksomheder.


For

Private virksomheder er mere effektive til at levere hjemmepleje. De kan gøre det hurtigere, smartere og billigere end den kommunale leverandør af hjemmepleje.

Imod

Private virksomheder skal give overskud og har derfor for stort fokus på, hvor billigt de kan levere hjemmeplejen. Det går ud over de ældre og de ansatte, fordi kvaliteten af hjemmeplejen bliver nedprioriteret til fordel for lave omkostninger.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Der skal være et kommunalt beredskab, men hvor samme eller bedre kvalitet kan løses for færre penge, skal private løse opgaven.

2

FRIVILLIGHED

Kommunen skal inddrage frivilligt arbejde på plejehjem ​for at aflaste personalet

Information om spørgsmålet

I dag er det muligt at arbejde som frivillig i kommunale institutioner, for eksempel som besøgsven på et plejehjem. Flere kommuner rundt om i landet har fået såkaldte frivilligkoordinatorer, der organiserer frivilligt arbejde på deres plejehjem.


For

Frivillige på plejehjem løfter kvaliteten for beboerne. Det giver flere hænder til omsorgsopgaver og giver det lønnede personale mere tid til at udføre deres kerneopgaver.

Imod

Frivillige går ud over det lønnede personale på plejehjem. De frivillige udfylder nemlig det arbejde, som det lønnede personale er ansat til. Det kan føre til spareøvelser, fordi det lønnede personale presses af frivillige, der ikke får løn.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Frivilliges indsats er et kæmp gode, men må aldrig få karakter af egentligt plejearbejde. Det skal udføres professionelt til normal løn.

3

KOMMUNESKAT

Kommuneskatten skal sænkes

Information om spørgsmålet

Kommuneskatten er en del af din indkomstskat. Kommunalbestyrelsen i hver kommune fastlægger selv skattesatsen inden for rammerne af den årlige økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen. I 2017 er den gennemsnitlige kommuneskat på 25,3 procent.


For

Kommuneskatten er for høj. Færre penge vil tvinge kommunen til at effektivisere og tænke nyt. Derudover kan borgerne beholde flere af deres egne penge. Lavere skat vil tiltrække nye virksomheder til kommunen.

Imod

Hvis vi sænker skatten, bliver der færre penge til velfærd, og det vil særligt kunne ramme de svageste borgere.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Lavere skat og øget velfærd er ikke modsætninger. Lavere skat kan give højere samlet beskatningsgrundlag, fordi de samme penge cirkulerer flere gange i lokalsamfundet.

4

ERHVERV

Virksomheder skal betale færre afgifter til kommunen

Information om spørgsmålet

Virksomheder betaler afgifter til den kommune, hvor virksomheden er placeret. Det kan for eksempel være gebyrer for byggesager eller skat på erhvervsejendomme.


For

Færre kommunale afgifter for virksomheder vil betyde flere arbejdspladser i kommunen, fordi det tiltrækker nye virksomheder og giver de eksisterende bedre mulighed for at udvide og bygge nyt.

Imod

Færre kommunale afgifter til virksomheder sender regningen for kommunal service videre til almindelige borgere. Der er ingen sikkerhed for, at virksomheder vil investere i flere arbejdspladser i kommunen, hvis de betaler færre afgifter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Dækningsafgiften er urimelig belastning af virksomhederne og skal fjernes.

5

ØKONOMI

Det er muligt at spare penge i kommunen uden at det går ud over velfærden

Information om spørgsmålet

Langt størstedelen af kommunernes budget bliver brugt på direkte velfærd såsom pleje af ældre og børn, sundhed og arbejdsløshedsunderstøttelse.


For

Kommunal velfærd kan sagtens effektiviseres, uden at det går ud over kvaliteten af velfærden. Blandt andet kan nye IT-løsninger og mindre bureaukrati frigøre ressourcer, til at offentligt ansatte kan løse deres opgaver bedre og hurtigere.

Imod

Hvis kommunen vil spare penge, vil det enten betyde færre typer af service til borgerne, eller at kommunens medarbejdere skal løbe hurtigere, end de allerede gør. Det vil i sidste ende gå ud over velfærden.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Det er muligt, uden at det går ud over de egentlige kommunale opgaver: kærnevelfærden, men besparelser vil næsten altid betyde færre udførte opgaver.

6

FOLKESKOLE

Kommunen skal sikre, at folkeskoleklasserne er bredt socialt sammensatte

Information om spørgsmålet

En kommune kan vælge at sammenlægge skoledistrikter eller at transportere elever fra et distrikt til et andet for at skabe mere socialt blandede klasser.


For

Hvis vi skal løfte fagligt og socialt svage elever, er det nødvendigt, at kommunen sørger for, at de bliver blandet med børn fra fagligt og socialt stærke hjem.

Imod

Hvis kommunen skal tage højde for klassens sociale sammensætning, vil det indskrænke forældrenes frihed til at sikre, at deres børn får den bedst mulige skolegang. Desuden vil nogle elever kunne få forlænget transporttid til skole.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Bred social sammensætning er et gode for Folkeskolen. Det skal bare ikke gøres med regler, men ved at tilbyde en attraktiv folkeskole.

7

DAGINSTITUTIONER

Der skal være en fast grænse for, hvor mange børn der må være pr pædagog i børnehaver og vuggestuer

Information om spørgsmålet

I dag findes der ikke en fast øvre grænse, for hvor mange børn der må være pr. pædagog. Der er stor variation, i hvor mange børn der er pr. pædagog i de danske kommuner.


For

Der er alt for mange børn, der ikke får tilstrækkelig omsorg og nærvær fra pædagogerne, fordi medarbejderne skal løbe hurtigt. Det hæmmer børns udvikling.

Imod

Der er ikke et entydigt lighedstegn mellem antallet af hænder og kvaliteten i børnepasningen. Desuden skal kommunen frit kunne prioritere antallet af ansatte ud fra forældrenes behov lokalt.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Faste grænser, der alligevel ikke kan overholdes ved sygdom og andet fravær giver ingen mening, men selvfølgelig skal de tildelte budgetter sikre et rimeligt antal personale.

8

TRANSPORT

Kommunen skal bruge flere penge på forbedring af veje

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvaret for det kommunale vejnet. I alt er der mere end 70.000 km kommunevej i Danmark. Kommunerne har dermed ansvaret for langt størstedelen af vejnettet i Danmark.


For

Kvaliteten af vejene i min kommune er for dårlig. Desuden er det billigere at forbedre veje løbende frem for at gøre det, når problemerne opstår.

Imod

Kommunen bruger allerede tilstrækkeligt med penge på forbedringer af vejene, som først og fremmest kommer miljøskadelig transport til gode.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Gang på gang bliver vejvedligeholdelse tilsidesat for nye "ønskeopgaver". Vejkapitalen er en del af kommunens samlede formue, der ikke må forringes.

9

TRANSPORT

Kommunen skal bruge flere penge på cykelstier

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvaret for de cykelstier, der er en del af det kommunale vejnet.


For

Bedre cykelstier kan få flere til at bruge cyklen frem for bilen som transportmiddel. Det er godt for miljøet og den enkeltes sundhed.

Imod

Bedre og flere cykelstier er ikke lig med flere cyklister. Bilen er stadig det foretrukne transportmiddel for de fleste og skal prioriteres derefter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Så mange som muligt inden for den økonomiske ramme. Man skal være opmærksom på, at værdien er stor både trafiksikkerheds- og sundhedsmæssigt.

10

FLYGTNINGE

Kommunen kan modtage flere flygtninge

Information om spørgsmålet

Flygtninge fordeles i de danske kommuner med et kvotesystem, der blandt andet tager højde for antallet af flygtninge i kommunerne. Kommuner kan også selv komme med ønsker til, hvilke flygtninge de gerne vil modtage.


For

Vi har pligt til at hjælpe, hvor vi kan, og på sigt vil flygtninge være en gevinst for lokalmiljøet.

Imod

Vi har nået grænsen for, hvor mange flygtninge vi kan modtage i kommunen. Økonomisk og socialt er de en stor udfordring for lokalmiljøet, og derfor skal vi ikke have flere.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

I den aktuelle situation er antallet af flygtninge nærmest nul, så selvfølgelig kan vi tage vores andel af Danmarks samlede antal.

11

INTEGRATION

Kommunale institutioner tager for mange hensyn til religiøse minoriteter

Information om spørgsmålet

I nogle kommunale børnehaver har man afskaffet svinekød fra menuen af hensyn til religiøse minoriteter. I enkelte folkeskoler er der indrettet bederum. Der er ingen generel lovgivning på området, og kommunerne styrer de hensyn, der tages.


For

Religion og det offentlige rum skal ikke blandes sammen. Hvis folk har særlige religiøse forpligtelser, må de dyrke dem inden for hjemmets fire vægge.

Imod

Religionsfrihed betyder ret til at dyrke sin religion. Det styrker sammenhængskraft og integration, hvis kommunens institutioner understøtter religiøse særhensyn.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Hensynet er meget begrænset. Man skal selvfølgelig tage hensyn til enkeltindividers kulturelle og religiøse forbud, men uden at alle andre skal indrette sig derefter.

12

KULTUR

Der anvendes for mange penge på biblioteker og kulturhuse

Information om spørgsmålet

På landsplan brugte kommunerne i 2016 cirka 5,5 mia. kr. på kulturtilbud som folkebiblioteker, museer og musikarrangementer.


For

Kulturelle tilbud skal i højere grad klare sig på markedsvilkår. Kultur er ikke kernevelfærd som for eksempel omsorg for børn og ældre.

Imod

Kommunal støtte er afgørende for at opretholde en alsidig vifte af kulturtilbud. Biblioteker og kulturhuse har en vigtig rolle i forhold til borgernes adgang til viden, dannelse og underholdning.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Kommunens fastlagte vision er netop baseret på et højt kultur niveau, der manifesteres i arbejdspladser og indtjening i milliardklassen.

13

IDRÆT

Kommunen skal betale for børns idrætsaktiviteter​, hvis forældrene ikke har råd​

Information om spørgsmålet

Idrætsforeninger, der tilbyder fritidsaktiviteter til børn og unge under 25, har ret til at få tilskud fra kommunen. Kommunalbestyrelsen sætter betingelserne for tilskuddet og bestemmer, hvor stort det skal være. Det er ikke udbredt, at kommuner betaler den fulde pris for børns idrætsaktiviteter.


For

Det er sundt for børn at deltage i idrætsaktiviteter, fordi både aktiviteterne og samværet med andre børn udvikler dem positivt. Derfor skal kommunen sørge for, at alle børn har lige adgang til idrætsaktiviteter.

Imod

Man fratager forældre ansvaret for at tage vare på deres børn, hvis man begynder at betale for deres børns idrætsaktiviteter. Hvis forældrene ikke har råd, må de prioritere i deres udgifter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Alle børn skal have mulighed for aktiv deltagelse i idrætslivet, hvorfor kommunen selvfølgelig har afsat penge til børn, hvor behovet er til stede.

14

ÆLDRE

Ældre der har råd, skal kunne tilvælge og betale for ekstra service på de kommunale plejehjem

Information om spørgsmålet

Tilkøb af ekstra service har tidligere kun været muligt hos private leverandører af pleje. Men siden 2013 har flere kommuner haft en forsøgsordning, hvor kommunale leverandører også kan tilbyde ekstra service mod betaling.


For

Tilkøb af ekstra service giver fleksibilitet for de ældre, der har særlige behov. Samtidig sikrer det, at de kommunale leverandører af pleje kan konkurrere på lige vilkår med private leverandører.

Imod

Ekstra service favoriserer rige ældre, som har råd til at betale for ekstra ydelser. Samtidig kan det udhule velfærden på ældreområdet, fordi kommunerne kan se en økonomisk gevinst i at erstatte almen velfærd med ekstra service, der koster penge.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Ja, selvfølgelig. Omvendt må det naturligvis ikke betyde, at grundydelsen ikke er tilstrækkelig til at tilbyde et værdigt ældreliv og ikke er den samme for alle.

15

MILJØ

Kommunen skal sikre mere sortering og genanvendelse af borgernes affald

Information om spørgsmålet

Kommunen har ansvaret for at håndtere alt privat affald samt affald fra erhverv, som skal brændes eller deponeres.


For

En bedre sortering og genanvendelse af affald vil sikre en mindre belastning af miljøet og en mere bæredygtig økonomi, hvor affald genanvendes til nye produkter.

Imod

Affaldshåndtering er allerede meget omstændig, og effekten af at sortere står ikke mål med indsatsen.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Selvfølgelig. Det styrker både miljøet og økonomien i affaldshåndteringen. Derfor er en forbedret sorteringsordning vedtaget og nært forestående.

16

MILJØ

Kommunen skal gøre mere for at skabe sammenhængende ​naturområder

Information om spørgsmålet

Kommuner skal udpege, hvor den eksisterende natur findes, og hvor der i fremtiden er potentiale for at skabe ny natur og binde naturen sammen i større naturområder på tværs af kommunegrænser.


For

Sammenhængende naturområder gør, at naturen bliver mere robust, og at plante- og dyrearter får bedre overlevelsesmuligheder.

Imod

Der anvendes allerede tilstrækkeligt med ressourcer på at sikre kommunens natur. Desuden kan det begrænse jordejeres råderet over deres ejendom, som igen kan betyde lavere jordpriser.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Kommunen har i mere end 10 år langt store kræfter i en sammenhængende Nationalpark. Det kan blive bedre, men aktuelt gøres der, hvad der giver mening.

17

FOREBYGGELSE

Kommunen skal hjælpe borgere til at stoppe med at ryge

Information om spørgsmålet

Cirka 14.000 mennesker dør årligt på grund af rygning. Følgerne af rygning koster samfundet 3,5 mia. kr. årligt til sundhedsudgifter.


For

Hvis kommunen tilbyder hjælp til rygestop, vil samfundet på langt sigt spare penge. Samtidig vil rygestop gavne den enkeltes sundhed, ligesom færre vil blive udsat for passiv rygning.

Imod

Rygning er en privatsag. Det er ikke en kommunal opgave at få folk til at stoppe med at ryge. Desuden er andelen af rygere faldet betragteligt de sidste mange år, og den udvikling vil fortsætte, uanset om kommunen tilbyder hjælp eller ej.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Vellykkede ryge afvænningskurser kommer både den enkelte borger og kommunen til gode med forbedret sundhed og lavere udgifter, så ja, selvfølgelig.

18

FOLKESUNDHED

Salg af alkohol i idrætshaller skal være forbudt

Information om spørgsmålet

Bornholms Regionskommune valgte i januar at forbyde salg af alkohol i idrætshaller, hvis der er børn under 18 år til stede. Flere kommuner har indført lignende forbud ved særlige arrangementer.


For

Det sætter et dårligt eksempel for børn, hvis deres forældre køber alkohol i forbindelse med fritid og sport. Med et forbud lærer børn, at sport og fritid ikke er relateret alkohol.

Imod

Det er et indgreb i den personlige frihed, når man forbyder folk at købe alkohol. Derudover mister idrætshaller indtægter ved et forbud.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Gerne på sigt, men kulturændring tager tid. Reglerne om udskænkning af alkohol og aldersgrænser skal naturligvis overholdes.

19

ENERGI

Kommunen skal prioritere at købe strøm fra vindmøller

Information om spørgsmålet

Kommunen har brug for strøm til mange forskellige kommunale institutioner såsom børnehaver, jobcentre osv. Nogle kommuner har valgt at indgå aftaler om indkøb af strøm, der støtter op om investeringer i vedvarende energi som vindmøller.


For

Kommunerne kan støtte den grønne omstilling ved at købe strøm fra vindmøller. Det er godt for miljøet og skubber til det positive mål om at gøre Danmark fri af forurenende energikilder.

Imod

Kommunen skal sørge for at købe den billigste type af energi, så skatteborgerne ikke betaler mere end nødvendigt for strøm til kommunale opgaver. Flere vindmøller vil også være ødelæggende for landskabet.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Naturligvis skal kommunen arbejde på at forbedre CO2 regnskabet mest muligt, men de økonomiske forhold skal være med i overvejelserne.

20

ERHVERV

Det er en fordel at indkøbsmuligheder samles i storcentre​

Information om spørgsmålet

1. juni 2017 moderniserede regeringen planloven, så det nu er lettere at anlægge storcentre i byer med over 20.000 indbyggere, hvis det besluttes af kommunalbestyrelsen.


For

Storcentre gør det lettere for forbrugere at handle, fordi alt er samlet på ét sted med enkel parkering. Derudover sænker det priserne for kunderne, fordi storcentre giver butikker stordriftsfordele.

Imod

Storcentre kvæler det lokale byliv. Det er vigtigere at bevare et levende, lokalt bymiljø frem for at samle butikker i storcentre.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Ja, for visse varegrupper, men det mere "spændende" og varierede detailhandels udbud skal søges fastholdt i bymidterne.

21

BESKÆFTIGELSE

Kommunen skal stille større krav til arbejdsløse

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvar for at sikre, at der bliver stillet de rette krav til arbejdsløse, for at de hurtigst muligt kan komme i job.


For

Der er et alt for stort incitament til at modtage offentlig understøttelse frem for at arbejde. Med større krav kan kommunen sikre sig, at arbejdsløse gør en indsats for at komme i arbejde.

Imod

Arbejdsløshed er ikke en forbrydelse, der skal straffes med krav fra kommunen. Den skal koncentrere sig om at hjælpe arbejdsløse mest muligt og ikke stille urimelige krav.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Alle, der kan arbejde, skal udføre et arbejde i overensstemmelse med egne evner. Langt flertallet af borgere uden for arbejdsmarkedet vil opleve det positivt at være aktiv i samfundet.

22

FOLKESKOLE

Børn går for mange timer i skole

Information om spørgsmålet

I 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. Reformen indebar blandt andet, at elevernes skoledag blev længere. Landets kommuner kan dog gøre skoledagen kortere ved at bruge flere undervisningstimer med to lærere i klassen på samme tid.


For

Det nuværende timetal i folkeskolen giver børn færre muligheder for at dyrke fritidsaktiviteter efter skole og tager tid fra familielivet. Det begrænser børns mulighed for at udvikle sig socialt.

Imod

For mange børn går ud af skolen uden at kunne læse eller regne. Derfor er der behov for, at folkeskolerne tilbyder eleverne det nuværende timetal.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Det er ikke et spørgsmål om antallet at timer, men om at undervisningstilbuddet er tilstrækkeligt motiverende og giver mening for den enkelte elev.

23

BÆREDYGTIGHED

Der bør kun serveres økologisk mad i offentlige madordninger

Information om spørgsmålet

Flere kommuner rundt om i landet prioriterer økologisk mad i offentlige institutioner som børnehaver og vuggestuer.


For

Økologisk mad i offentlige madordninger vil være med til at støtte den grønne omstilling og gøre madproduktion mere bæredygtigt. Derudover kan det have en afsmittende effekt på borgernes almindelige madvaner.

Imod

Det offentlige skal prioritere den type mad, der er billigst og bedst. Økologiske varer har ofte kortere holdbarhed, hvilket kan betyde mere madspild. Økologisk er typisk dyrere end andre fødevarer, men ikke nødvendigvis tilsvarende bedre.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

En "kun" kultur er et vanskeligt krav, men økologien må gerne fylde rigtigt meget.

24

KLIMA

Kommunens biler skal køre på el

Information om spørgsmålet

Ifølge Energistyrelsen udledes der halvt så meget CO2, hvis man kører i en elbil sammenlignet med en tilsvarende benzindreven bil. Til gengæld er elbilen typisk dyrere.


For

Elbiler er fremtiden, hvis vi skal have et bæredygtigt samfund. Desuden kan kommunens indkøb af elbiler have en afsmittende effekt på borgernes valg af bil.

Imod

Kommunen skal købe de biler, der er billigst. Kommunens skattekroner skal ikke bruges på at forvride bilmarkedet.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Helt enig under forudsætning af at bilernes kapacitet og rækkevidde sammenholdt med økonomien i elbiler hænger sammen.

25

ÆLDRE

Der bør ansættes flere i hjemmeplejen

Information om spørgsmålet

Det gennemsnitlige antal hjemmehjælpstimer for ældre over 65 år er i 2016 3,6 timer om ugen.


For

Flere ansatte i hjemmeplejen vil forbedre plejen af ældre. Desuden vil flere hænder lette arbejdsbyrden for medarbejderne.

Imod

Flere hænder er ikke lig med mere kvalitet i hjemmeplejen af ældre. Man kan sagtens effektivisere hjemmeplejens arbejdsrutiner, så de ansatte kan gøre hjemmeplejen endnu bedre for ældre uden at blive stresset.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Johannes mener:

Der skal ansættes netop det antal, der er nødvendigt for at sikre de plejekrævende borgere en tilstrækkelig og værdig pleje.

Praktiserende Dyrlæge 1973-2009. Diverse tillidsposter i Den Danske Dyrlægeforening, herunder formand for Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening og DDDs Etiske Råd. Formand for Helsingør Kommunes Ejendoms- og Miljøudvalg 2006-2009, borgmester 2010-2013 og formand for Udvalget for Teknik, Miljø og Klima m.v. 2014-2017. .

Hvor enig er du med Johannes Hecht-Nielsen?

Svar på 25 spørgsmål og få svaret.

Tag testen