Carsten Rasmussen

Om mig

Hele Lejre skal have udvikling. Borgerinddragelse i alle beslutninger. Det to vigtige mærkesager jeg som borgmester Som borgmester i Lejre kommune vil jeg stå for at der ske udvikling i hele Lejre kommune.

Fakta

Valgt i
2009, 2013, 2017
Uddannelse
Bachelor-/diplomuddannelse
Beskæftigelse
Borgmester
Alder
68 år

Mere information

Facebook

Forsæt udviklingen - styrk fællesskaberne.

Udviklingen skal foregår i alle kommunens 49 byer. Vores byer er forskellige og derfor skal udviklingen også være forskellig fra by til by. Der skal være en direkte dialog med byens borgere og helst en dialog der foregår ude lokalt. F.eks. ved at "Vores Sted" vognen ruller ud og vi tager dialogen lige der hvor beslutningen har betydning. Beslutningerne skal rives ud af byrådssalen.

Folkeskolen

Folkeskolen er under mærkbar forandring. Det er vigtigt at kommunalbestyrelsen sætter optmalt fokus på skolen og sikre at reformen skaber et kvalitetsløft. Ændringerne skal ske i samarbejde med elever, lærere og forældre. Vi skal udnytte at der nu er endnu bedre muligheder for at skolen bliver en del af /inddrager det omgivende samfund. Erhversvirksomheder, fagligeorganisationer kan blive medspillere i uddannelsen. De mange tilbud i f.eks ungdomsskolen skal også indrages så det samlet set bliver mange flere tilbud og dermed en skole der er spændende og inspirendede for alle elever.

Ældreområdet

Antallet af ældre er stigende i disse år, og det vil fortsætte. Samtidig er der mange ældre, som sagtens kan klare sig på egen hånd. De vil gerne deltage i aktiviteter, som giver udfordringer, både for hjernen og fysikken. Ældre er aktive i store dele af vores foreningsliv, og det er en gave til andre borgere. Der er i høj grad brug for de bidrag, ældre kan give videre. Men der er også ældre, som har vanskeligheder med at klare de daglige fornødenheder. Til dem skal vi stille hjælp til rådighed i form af hjemmehjælp, som ikke reduceres, og hjemmepleje i ordentligt omfang. Vores personale på dette område skal løbende efteruddannes, så de fortsat kan inspirere til egen aktivitet. Demens er desværre et voksende område, og her er det nødvendigt at etablere flere boliger, som er egnede. Samtidig skal der arbejdes med sikkerhed for den demente og de pårørende. Elektronisk hjælp kan være en mulighed.

1

ÆLDREPLEJE

Private virksomheder bør stå for en større del af hjemmehjælpen til ældre

Information om spørgsmålet

Kommuner har ansvaret for, at ældre mennesker kan få hjælp, hvis de ikke kan klare sig selv. En kommune kan vælge at overlade hele eller dele af den kommunale hjemmepleje til private virksomheder.


For

Private virksomheder er mere effektive til at levere hjemmepleje. De kan gøre det hurtigere, smartere og billigere end den kommunale leverandør af hjemmepleje.

Imod

Private virksomheder skal give overskud og har derfor for stort fokus på, hvor billigt de kan levere hjemmeplejen. Det går ud over de ældre og de ansatte, fordi kvaliteten af hjemmeplejen bliver nedprioriteret til fordel for lave omkostninger.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Det er vigtigt at der er mulighed for selv at vælge hvem man gerne vil have til at hjælpe sig, men den kommunale hjemmehjælp skal være helt i top i kvaliteten. Det er ikke et mål i sig selv at det er private der udfører hjemmehjælpen. Kvaliteten er det vigtigste.

2

FRIVILLIGHED

Kommunen skal inddrage frivilligt arbejde på plejehjem ​for at aflaste personalet

Information om spørgsmålet

I dag er det muligt at arbejde som frivillig i kommunale institutioner, for eksempel som besøgsven på et plejehjem. Flere kommuner rundt om i landet har fået såkaldte frivilligkoordinatorer, der organiserer frivilligt arbejde på deres plejehjem.


For

Frivillige på plejehjem løfter kvaliteten for beboerne. Det giver flere hænder til omsorgsopgaver og giver det lønnede personale mere tid til at udføre deres kerneopgaver.

Imod

Frivillige går ud over det lønnede personale på plejehjem. De frivillige udfylder nemlig det arbejde, som det lønnede personale er ansat til. Det kan føre til spareøvelser, fordi det lønnede personale presses af frivillige, der ikke får løn.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Frivillige skal ikke sættes istedet for ansat personale. Det ønsker de frivillige heller ikke. De frivillige skal udføre opgaver der gavner de ældre og giver ekstra glæder/oplevelser. Oplæsning, gåture e.lign.

3

KOMMUNESKAT

Kommuneskatten skal sænkes

Information om spørgsmålet

Kommuneskatten er en del af din indkomstskat. Kommunalbestyrelsen i hver kommune fastlægger selv skattesatsen inden for rammerne af den årlige økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen. I 2017 er den gennemsnitlige kommuneskat på 25,3 procent.


For

Kommuneskatten er for høj. Færre penge vil tvinge kommunen til at effektivisere og tænke nyt. Derudover kan borgerne beholde flere af deres egne penge. Lavere skat vil tiltrække nye virksomheder til kommunen.

Imod

Hvis vi sænker skatten, bliver der færre penge til velfærd, og det vil særligt kunne ramme de svageste borgere.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Der er ikke et økonomiske råderum på nuværende tidpunkt der giver mulighed for at kommuneskattens sættes ned uden at det går ud over velfærden. Men med kernevelfærdsudvalgets arbejde og den igangsatte afbureaukratisering er målet at skabe et økonomisk råderum.

4

ERHVERV

Virksomheder skal betale færre afgifter til kommunen

Information om spørgsmålet

Virksomheder betaler afgifter til den kommune, hvor virksomheden er placeret. Det kan for eksempel være gebyrer for byggesager eller skat på erhvervsejendomme.


For

Færre kommunale afgifter for virksomheder vil betyde flere arbejdspladser i kommunen, fordi det tiltrækker nye virksomheder og giver de eksisterende bedre mulighed for at udvide og bygge nyt.

Imod

Færre kommunale afgifter til virksomheder sender regningen for kommunal service videre til almindelige borgere. Der er ingen sikkerhed for, at virksomheder vil investere i flere arbejdspladser i kommunen, hvis de betaler færre afgifter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Vi har ikke dækningsafgift i Lejre kommune og der er ikke byggesagsgebyr. Så vi har fjernet virksomhedernes afgifter. Det er derfor svært at nedsætte flere.

5

ØKONOMI

Det er muligt at spare penge i kommunen uden at det går ud over velfærden

Information om spørgsmålet

Langt størstedelen af kommunernes budget bliver brugt på direkte velfærd såsom pleje af ældre og børn, sundhed og arbejdsløshedsunderstøttelse.


For

Kommunal velfærd kan sagtens effektiviseres, uden at det går ud over kvaliteten af velfærden. Blandt andet kan nye IT-løsninger og mindre bureaukrati frigøre ressourcer, til at offentligt ansatte kan løse deres opgaver bedre og hurtigere.

Imod

Hvis kommunen vil spare penge, vil det enten betyde færre typer af service til borgerne, eller at kommunens medarbejdere skal løbe hurtigere, end de allerede gør. Det vil i sidste ende gå ud over velfærden.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Med afbureaukratiseringen og når kernevelfærdsudvalget kommer med indstillinger til kommunalbestyrelsen vil der være området der kan gøres billigere end i dag, men der er samtidig andre områder der er hårdt presset. Så ja, jeg forventer at vi kan gøre nogle ting mere smart og dermed spare penge.

6

FOLKESKOLE

Kommunen skal sikre, at folkeskoleklasserne er bredt socialt sammensatte

Information om spørgsmålet

En kommune kan vælge at sammenlægge skoledistrikter eller at transportere elever fra et distrikt til et andet for at skabe mere socialt blandede klasser.


For

Hvis vi skal løfte fagligt og socialt svage elever, er det nødvendigt, at kommunen sørger for, at de bliver blandet med børn fra fagligt og socialt stærke hjem.

Imod

Hvis kommunen skal tage højde for klassens sociale sammensætning, vil det indskrænke forældrenes frihed til at sikre, at deres børn får den bedst mulige skolegang. Desuden vil nogle elever kunne få forlænget transporttid til skole.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Folkeskolen skal være af så høj kvalitet at det er det naturlige 1. valg for alle forældre. Derved sikre vi at der er en folkets skole som afspejler lokalområdes befolkningssammensætning. Og dermed en bred social sammensætning.

7

DAGINSTITUTIONER

Der skal være en fast grænse for, hvor mange børn der må være pr pædagog i børnehaver og vuggestuer

Information om spørgsmålet

I dag findes der ikke en fast øvre grænse, for hvor mange børn der må være pr. pædagog. Der er stor variation, i hvor mange børn der er pr. pædagog i de danske kommuner.


For

Der er alt for mange børn, der ikke får tilstrækkelig omsorg og nærvær fra pædagogerne, fordi medarbejderne skal løbe hurtigt. Det hæmmer børns udvikling.

Imod

Der er ikke et entydigt lighedstegn mellem antallet af hænder og kvaliteten i børnepasningen. Desuden skal kommunen frit kunne prioritere antallet af ansatte ud fra forældrenes behov lokalt.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Rigide regler fastsat at folkestinget gavner ikke trivsel og velfærd i daginstitutioner. Dermed ikke sagt at en form for minimumsnormering på området ikke kunne tænkes som en fornuftig ordning.

8

TRANSPORT

Kommunen skal bruge flere penge på forbedring af veje

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvaret for det kommunale vejnet. I alt er der mere end 70.000 km kommunevej i Danmark. Kommunerne har dermed ansvaret for langt størstedelen af vejnettet i Danmark.


For

Kvaliteten af vejene i min kommune er for dårlig. Desuden er det billigere at forbedre veje løbende frem for at gøre det, når problemerne opstår.

Imod

Kommunen bruger allerede tilstrækkeligt med penge på forbedringer af vejene, som først og fremmest kommer miljøskadelig transport til gode.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Der er et efterslæb på vedligeholdelse af vores veje. Det er vi ved at indhente. I 2018 bliver der asfalteret flere km veje end i de tidligere år og det vil formentlig forsætte de efterfølgende år. Der er de følgende år af sat ca. 15. mio. kr. pr år til slidlag, trafiksikkerhed og brovedligeholdelse. Hvis der p.t. skal afsættes flere penge til asfalt vil det være en prioritering hvor der så skal tages penge fra andre områder.

9

TRANSPORT

Kommunen skal bruge flere penge på cykelstier

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvaret for de cykelstier, der er en del af det kommunale vejnet.


For

Bedre cykelstier kan få flere til at bruge cyklen frem for bilen som transportmiddel. Det er godt for miljøet og den enkeltes sundhed.

Imod

Bedre og flere cykelstier er ikke lig med flere cyklister. Bilen er stadig det foretrukne transportmiddel for de fleste og skal prioriteres derefter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Antallet af cykelstier er vokset støt i de sidste år. Der er i de følgende år hvert år afsat ca. 5,7 mio. kr. til trafiksikkerhed, stier og cykelstier. Cykelstier er en vigtig del af trafiksikkerhed. Der er de sidste år bl.a. satset på cykelstier der giver sikker skolevej.

10

FLYGTNINGE

Kommunen kan modtage flere flygtninge

Information om spørgsmålet

Flygtninge fordeles i de danske kommuner med et kvotesystem, der blandt andet tager højde for antallet af flygtninge i kommunerne. Kommuner kan også selv komme med ønsker til, hvilke flygtninge de gerne vil modtage.


For

Vi har pligt til at hjælpe, hvor vi kan, og på sigt vil flygtninge være en gevinst for lokalmiljøet.

Imod

Vi har nået grænsen for, hvor mange flygtninge vi kan modtage i kommunen. Økonomisk og socialt er de en stor udfordring for lokalmiljøet, og derfor skal vi ikke have flere.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Lejre kommune gør det godt på integrationsområdet. Vi ligger helt i top når det drejer sig om at få flygtninge i arbejde. Ikke mindst når det gælder om at få oprettet private IGU pladser (integrations grund uddannelse). Vi løser opgaven med integration for de borgere vi modtager. I de sidste år har vi fået et forholdsvis stort antal. I år har antallet været meget lavt og det forventer vi også det er de næste år.

11

INTEGRATION

Kommunale institutioner tager for mange hensyn til religiøse minoriteter

Information om spørgsmålet

I nogle kommunale børnehaver har man afskaffet svinekød fra menuen af hensyn til religiøse minoriteter. I enkelte folkeskoler er der indrettet bederum. Der er ingen generel lovgivning på området, og kommunerne styrer de hensyn, der tages.


For

Religion og det offentlige rum skal ikke blandes sammen. Hvis folk har særlige religiøse forpligtelser, må de dyrke dem inden for hjemmets fire vægge.

Imod

Religionsfrihed betyder ret til at dyrke sin religion. Det styrker sammenhængskraft og integration, hvis kommunens institutioner understøtter religiøse særhensyn.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
12

KULTUR

Der anvendes for mange penge på biblioteker og kulturhuse

Information om spørgsmålet

På landsplan brugte kommunerne i 2016 cirka 5,5 mia. kr. på kulturtilbud som folkebiblioteker, museer og musikarrangementer.


For

Kulturelle tilbud skal i højere grad klare sig på markedsvilkår. Kultur er ikke kernevelfærd som for eksempel omsorg for børn og ældre.

Imod

Kommunal støtte er afgørende for at opretholde en alsidig vifte af kulturtilbud. Biblioteker og kulturhuse har en vigtig rolle i forhold til borgernes adgang til viden, dannelse og underholdning.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Vi har et forholdsvis lavt budget i forhold til biblioteker og kulturhuse. I vores landkommune er det vigtigt at der er gode mødesteder/kulturhuse rundt om i kommunen. Der anvendes ikke for mange penge på dette område.

13

IDRÆT

Kommunen skal betale for børns idrætsaktiviteter​, hvis forældrene ikke har råd​

Information om spørgsmålet

Idrætsforeninger, der tilbyder fritidsaktiviteter til børn og unge under 25, har ret til at få tilskud fra kommunen. Kommunalbestyrelsen sætter betingelserne for tilskuddet og bestemmer, hvor stort det skal være. Det er ikke udbredt, at kommuner betaler den fulde pris for børns idrætsaktiviteter.


For

Det er sundt for børn at deltage i idrætsaktiviteter, fordi både aktiviteterne og samværet med andre børn udvikler dem positivt. Derfor skal kommunen sørge for, at alle børn har lige adgang til idrætsaktiviteter.

Imod

Man fratager forældre ansvaret for at tage vare på deres børn, hvis man begynder at betale for deres børns idrætsaktiviteter. Hvis forældrene ikke har råd, må de prioritere i deres udgifter.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Alle børn har ret til at være en del af fællesskabet. Forældrenes økonomi skal ikke hindre at børn har mulighed for at gå til spejder, spille fodbold og andet. I sådanne tilfælde skal der findes løsning så børnene kan være med i deres kammeraters fællesskaber. At være spejder, være med i en idrætsforening el. lign. er med til at forme børn til et positivt voksenliv. Det er derfor i vore alles interesse at alle børn er en del af et positivt fritidsliv.

14

ÆLDRE

Ældre der har råd, skal kunne tilvælge og betale for ekstra service på de kommunale plejehjem

Information om spørgsmålet

Tilkøb af ekstra service har tidligere kun været muligt hos private leverandører af pleje. Men siden 2013 har flere kommuner haft en forsøgsordning, hvor kommunale leverandører også kan tilbyde ekstra service mod betaling.


For

Tilkøb af ekstra service giver fleksibilitet for de ældre, der har særlige behov. Samtidig sikrer det, at de kommunale leverandører af pleje kan konkurrere på lige vilkår med private leverandører.

Imod

Ekstra service favoriserer rige ældre, som har råd til at betale for ekstra ydelser. Samtidig kan det udhule velfærden på ældreområdet, fordi kommunerne kan se en økonomisk gevinst i at erstatte almen velfærd med ekstra service, der koster penge.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Vi skal ikke have ældre der får pleje på 1. klasse og andre på 2. eller 3. klasse. Alle ældre har ret til god pleje og omsorg. Vi er alle forskellige og har forskellige ønsker gennem hele livet. Det skal også kunne opfyldes på vores plejehjem. Så særlige ønsker skal kunne tilgodeses på plejehjem via tilkøb.

15

MILJØ

Kommunen skal sikre mere sortering og genanvendelse af borgernes affald

Information om spørgsmålet

Kommunen har ansvaret for at håndtere alt privat affald samt affald fra erhverv, som skal brændes eller deponeres.


For

En bedre sortering og genanvendelse af affald vil sikre en mindre belastning af miljøet og en mere bæredygtig økonomi, hvor affald genanvendes til nye produkter.

Imod

Affaldshåndtering er allerede meget omstændig, og effekten af at sortere står ikke mål med indsatsen.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Fra 2018 skal ser sorteres i 5 forskellige dele i alle husholdninger mod nu 2. Det vil sige at vi allerede nu sikre en mere miljømæssig ordning. Vi skal løbende udvide ordningerne med de nye gode miljøtiltag.

16

MILJØ

Kommunen skal gøre mere for at skabe sammenhængende ​naturområder

Information om spørgsmålet

Kommuner skal udpege, hvor den eksisterende natur findes, og hvor der i fremtiden er potentiale for at skabe ny natur og binde naturen sammen i større naturområder på tværs af kommunegrænser.


For

Sammenhængende naturområder gør, at naturen bliver mere robust, og at plante- og dyrearter får bedre overlevelsesmuligheder.

Imod

Der anvendes allerede tilstrækkeligt med ressourcer på at sikre kommunens natur. Desuden kan det begrænse jordejeres råderet over deres ejendom, som igen kan betyde lavere jordpriser.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Ja der skal gøres en ekstra indsat for at skabe flere sammenhængende naturområder. Det er vigtigt for biodiversiteten. Det fremgår allerede af vores planlægning, men der skal ekstra fokus på området i de kommende år.

17

FOREBYGGELSE

Kommunen skal hjælpe borgere til at stoppe med at ryge

Information om spørgsmålet

Cirka 14.000 mennesker dør årligt på grund af rygning. Følgerne af rygning koster samfundet 3,5 mia. kr. årligt til sundhedsudgifter.


For

Hvis kommunen tilbyder hjælp til rygestop, vil samfundet på langt sigt spare penge. Samtidig vil rygestop gavne den enkeltes sundhed, ligesom færre vil blive udsat for passiv rygning.

Imod

Rygning er en privatsag. Det er ikke en kommunal opgave at få folk til at stoppe med at ryge. Desuden er andelen af rygere faldet betragteligt de sidste mange år, og den udvikling vil fortsætte, uanset om kommunen tilbyder hjælp eller ej.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Det skal være let at tilmelde sig og deltage i rygestops kurser i hele kommunen.

18

FOLKESUNDHED

Salg af alkohol i idrætshaller skal være forbudt

Information om spørgsmålet

Bornholms Regionskommune valgte i januar at forbyde salg af alkohol i idrætshaller, hvis der er børn under 18 år til stede. Flere kommuner har indført lignende forbud ved særlige arrangementer.


For

Det sætter et dårligt eksempel for børn, hvis deres forældre køber alkohol i forbindelse med fritid og sport. Med et forbud lærer børn, at sport og fritid ikke er relateret alkohol.

Imod

Det er et indgreb i den personlige frihed, når man forbyder folk at købe alkohol. Derudover mister idrætshaller indtægter ved et forbud.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Idrætshallerne i Lejre kommune skal være gode og eftertragtede opholdssteder for børn og unge mennesker. Børn, unge og alkohol hører ikke sammen, så alkohol bør ikke være en del af "livet i hallen" medens børn og unge benytter hallerne.

19

ENERGI

Kommunen skal prioritere at købe strøm fra vindmøller

Information om spørgsmålet

Kommunen har brug for strøm til mange forskellige kommunale institutioner såsom børnehaver, jobcentre osv. Nogle kommuner har valgt at indgå aftaler om indkøb af strøm, der støtter op om investeringer i vedvarende energi som vindmøller.


For

Kommunerne kan støtte den grønne omstilling ved at købe strøm fra vindmøller. Det er godt for miljøet og skubber til det positive mål om at gøre Danmark fri af forurenende energikilder.

Imod

Kommunen skal sørge for at købe den billigste type af energi, så skatteborgerne ikke betaler mere end nødvendigt for strøm til kommunale opgaver. Flere vindmøller vil også være ødelæggende for landskabet.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Vi har netop afsat 1. mio. kr. om året til at indgå i fælles solcelleanlæg. Det kan også være en god ide at indgå i havmølleprojekter o.lign i det omfang det er tilladt for kommunen.

20

ERHVERV

Det er en fordel at indkøbsmuligheder samles i storcentre​

Information om spørgsmålet

1. juni 2017 moderniserede regeringen planloven, så det nu er lettere at anlægge storcentre i byer med over 20.000 indbyggere, hvis det besluttes af kommunalbestyrelsen.


For

Storcentre gør det lettere for forbrugere at handle, fordi alt er samlet på ét sted med enkel parkering. Derudover sænker det priserne for kunderne, fordi storcentre giver butikker stordriftsfordele.

Imod

Storcentre kvæler det lokale byliv. Det er vigtigere at bevare et levende, lokalt bymiljø frem for at samle butikker i storcentre.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Nej tak. Vi skal ikke til at køre 20 km. for at kunne købe dagligvarer i det nærmeste storcenter. Vi skal have dagligvarer spredt ud i hele kommunen. Så nej tak til en yderligere lempelse af planloven som vil lukke endnu flere dagligvarebutikker.

21

BESKÆFTIGELSE

Kommunen skal stille større krav til arbejdsløse

Information om spørgsmålet

Kommunerne har ansvar for at sikre, at der bliver stillet de rette krav til arbejdsløse, for at de hurtigst muligt kan komme i job.


For

Der er et alt for stort incitament til at modtage offentlig understøttelse frem for at arbejde. Med større krav kan kommunen sikre sig, at arbejdsløse gør en indsats for at komme i arbejde.

Imod

Arbejdsløshed er ikke en forbrydelse, der skal straffes med krav fra kommunen. Den skal koncentrere sig om at hjælpe arbejdsløse mest muligt og ikke stille urimelige krav.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Jobcenteret i Lejre gør et godt stykke arbejde og der stilles krav til alle der henvender sig i jobcenteret. Vi har i Lejre en meget lav ledighedsprocent. Det skyldes bl.a. at der er en god kontakt mellem jobcenteret og private arbejdsgivere. Ledige og jobmuligheder bliver hurtigt sat i forbindelse med hinanden så den ledige kan få sig et nyt arbejde.

22

FOLKESKOLE

Børn går for mange timer i skole

Information om spørgsmålet

I 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. Reformen indebar blandt andet, at elevernes skoledag blev længere. Landets kommuner kan dog gøre skoledagen kortere ved at bruge flere undervisningstimer med to lærere i klassen på samme tid.


For

Det nuværende timetal i folkeskolen giver børn færre muligheder for at dyrke fritidsaktiviteter efter skole og tager tid fra familielivet. Det begrænser børns mulighed for at udvikle sig socialt.

Imod

For mange børn går ud af skolen uden at kunne læse eller regne. Derfor er der behov for, at folkeskolerne tilbyder eleverne det nuværende timetal.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Skoledagen skal være varieret og med bevægelse henover hele dagen. Det giver den bedste læring og trivsel. Praksisnær undervisning og involvering af det omgivende samfund, såsom erhvervsliv, foreninger osv. går undervisningen inspirerende og åbenlys relevant for eleverne. Jeg synes vi skal holde fokus på at sikre den bedst mulige skole med store krav til kvaliteten og dermed sikre at alle elever lærer så meget som de kan. Jeg har ingen "religiøse" holdninger til skoledagens længde. Vi skal selvfølgelig overholde folkeskoleloven. Desværre var der ingen skoler/skolebestyrelser i Lejre der har søgt om at være med i et forsøg med kortere skoledag. Her havde der været mulighed for at afprøve diverse tiltag.

23

BÆREDYGTIGHED

Der bør kun serveres økologisk mad i offentlige madordninger

Information om spørgsmålet

Flere kommuner rundt om i landet prioriterer økologisk mad i offentlige institutioner som børnehaver og vuggestuer.


For

Økologisk mad i offentlige madordninger vil være med til at støtte den grønne omstilling og gøre madproduktion mere bæredygtigt. Derudover kan det have en afsmittende effekt på borgernes almindelige madvaner.

Imod

Det offentlige skal prioritere den type mad, der er billigst og bedst. Økologiske varer har ofte kortere holdbarhed, hvilket kan betyde mere madspild. Økologisk er typisk dyrere end andre fødevarer, men ikke nødvendigvis tilsvarende bedre.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Jeg er rigtig glad for den nye madpolitik vi lige har fået vedtaget. Den fastholder en økologi procent på 75 og lægger meget vægt på årstidens friske fødevarer fra lokale landmænd.

24

KLIMA

Kommunens biler skal køre på el

Information om spørgsmålet

Ifølge Energistyrelsen udledes der halvt så meget CO2, hvis man kører i en elbil sammenlignet med en tilsvarende benzindreven bil. Til gengæld er elbilen typisk dyrere.


For

Elbiler er fremtiden, hvis vi skal have et bæredygtigt samfund. Desuden kan kommunens indkøb af elbiler have en afsmittende effekt på borgernes valg af bil.

Imod

Kommunen skal købe de biler, der er billigst. Kommunens skattekroner skal ikke bruges på at forvride bilmarkedet.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Vi skal selvfølgelig køre på el i de kommunale biler. Vi har allerede el biler. Desværre har det ikke tidligere været muligt at få elbiler der har kunne klaret opgaven f.eks. i vores hjemmepleje inden for en overkommelig økonomi. Men vi skal hele tiden afsøge om ikke der er nye muligheder.

25

ÆLDRE

Der bør ansættes flere i hjemmeplejen

Information om spørgsmålet

Det gennemsnitlige antal hjemmehjælpstimer for ældre over 65 år er i 2016 3,6 timer om ugen.


For

Flere ansatte i hjemmeplejen vil forbedre plejen af ældre. Desuden vil flere hænder lette arbejdsbyrden for medarbejderne.

Imod

Flere hænder er ikke lig med mere kvalitet i hjemmeplejen af ældre. Man kan sagtens effektivisere hjemmeplejens arbejdsrutiner, så de ansatte kan gøre hjemmeplejen endnu bedre for ældre uden at blive stresset.

  1. Helt enig
  2. Delvist enig
  3. Hverken/eller
  4. Delvist uenig
  5. Helt uenig
Carsten mener:

Jeg er glad for at vi i budgettet fra 2018 har fået afsat én mio. kr. mere til ansættelser på plejeområdet. Det kommer oven i den stigning der i forvejen var afsat pga. en stigning i antallet af ældre. En stigning i antallet af borgere med demens betyder at vi der skal afsættes flere penge til dette område.

Født i Odense i 1956. Børnehave: Vestrebørnehave Odense. Skole: Vestreskole Odense fra 1964 til realeksamen 1973. Studenterkursus: Fyns studenterkursus 1974 -1978 Skårup Statsseminarium 1979 -1983. Aftjente værnepligt ved Civilforsvarskorpset i Middelfart 1978 - 1979 Lærer på Marbækskolen, Skibby fra 1983 - 1994 Kursusleder i beskæftigelsessekretariatet Skibby frem til 1994 Borgmester i Bramsnæs kommune fra 1994 til 2002 Ungdomsskolen inspektør i Skibby ungdomsskole og efter kommunesammenlægning Frederikssund Ungdomsskole fra 2001 Borgmester i Lejre 2016 -

Hvor enig er du med Carsten Rasmussen?

Svar på 25 spørgsmål og få svaret.

Tag testen