May-Britt Kattrup


Fakta

Alder
61 år
Beskæftigelse
Folketingsmedlem
Uddannelse
Bachelor-/diplomuddannelse
Valgt i
2015

Læs mere

www.kattrup.dk
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

May-Britt Kattrup fik 478 stemmer i Nordsjælland

478 stemte ved folketingsvalget i 2019 personligt på May-Britt Kattrup, der var opstillet for Liberal Alliance i Nordsjællands Storkreds. Det rækker til en placering som partiets andensuppleant i Nordsjælland.

Nordsjællands Storkreds er inddelt i 6 opstillingskredse. Knap hver tredje af May-Britt Kattrups personlige stemmer blev afgivet i Fredensborg-kredsen. Færrest stemmer (35) fik hun i Frederikssund-kredsen. Ved otte af de 91 valgsteder i storkredsen fik hun slet ingen personlige stemmer.

7 % af partiets personlige stemmer
Liberal Alliance fik 3,3 % af stemmerne i Nordsjællands Storkreds, 8,1 procentpoint mindre end ved 2015-valget og 1,0 procentpoint mere end på landsplan. Ingen af partiets i alt fire mandater blev valgt i Nordsjælland. 70 % af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de fire opstillede kandidater, heraf gik 7 % til May-Britt Kattrup.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg har oplevet mange sider af livet, og er nu i en position, hvor jeg har lyst og mulighed for at gøre en indsats for det samfund, jeg lever i. For mig er det vigtigt, at alle får en chance, og at alle selv har ansvar for at gribe den, og at vi har frihed til at leve og være den vi er, så længe vi ikke skade andre.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Lavere skatter OG bedre velfærd
Det er rimeligt, at vi får lov at beholde flere af vores egne penge. Og det er vigtigt for samfundet. Lavere skatter skaber mere vækst. Og penge til velfærd kan kun komme fra vækst i det private erhvervsliv. Vækst, Velstand OG Velfærd hører uløseligt sammen. Bedre vilkår for erhvervsliv, tillid til læger og sygeplejersker giver bedre arbejdsmiljø og bedre behandling af patienter. Mere frit valg.

Lokal mærkesag

Bedre infrastruktur
God infrastruktur er alfa omega for vækst, udvikling og en god hverdag. I Nordsjælland er der flere ønskelige projekter. Men jeg prioriterer færdiggørelse af Frederikssund- og Hillerød motorveje, en rundkørsel eller lyskryds i Kregme, forbedring af Kystbanen. Og så en indsnævring af Ring 5 i Nordsjælland. Desuden skal vi have afskaffet unødig bureaukrati i hestesektoren.

EU-mærkesag

Fri handel
Fri handel er ekstrem vigtig især for et lille land som Danmark. Vækst, eksport og arbejdspladser er i høj grad afhængig af fri handel. Samtidig giver det danske borgere flere varer at vælge imellem, og konkurrencen betyder bedre kvalitet og lavere priser. Til gengæld skal EU respektere borgernes ønsker om selvbestemmelse, og EU skal blande sig uden om nationale forhold ikke mindst sociale ydelser

CV

Jeg er uddannet civiløkonom fra CBS. Før jeg blev valgt ind, beskæftigede jeg mig med vores egen investeringsvirksomhed og hestepension. Før det var jeg eliterytter. Og før det var jeg ansat i det private erhvervsliv, sidst som brandmanager i Coca-Cola.
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Liberal Alliance mener ikke, at nogen afgifter er for lave, og vi ønsker ikke at sætte dem op. Rygning er usundt, men hverken jeg eller andre velmenende politikere eller organisationer, skal bestemme hvad den enkelte vil udsætte sin egen krop for. Det er et personligt valg og et personligt ansvar.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Jeg mener, at vi skal have meget mere frit valg. De offentlige hospitaler eller regionerne ejer ikke patienterne. Det frie valg skal være skattefinansieret - pengene skal følge borgerne, så alle selv har mulighed for at vælge. Ikke kun dem som råd. Det vil give kortere ventetider og få patienterne væk fra gangene. Og behandlinger i det private er billigere end i det offentlige, også når man tager højde for forskellige omkostningsstrukturer.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Organer redder liv, og vi mangler organer. Patienter dør mens de står på venteliste. Men nej jeg og LA går ikke ind for såkaldt formodet samtykke. Udgangspunktet skal være, at kroppen er vores egen ikke statens. Mange vil dog gerne være organdonor men får ikke tilmeldt sig. Og jeg ser gerne en ordning, hvor ALLE bliver spurgt. Det kunne f.eks. være næste gang du skal bruge nem-id. Så popper et skilt op med oplysning og spørgsmål om ja, nej eller har ikke taget stilling. Det er vigtigt, at man som borger har retten til ikke at tage stilling.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Danmark har en af de mest klimavenlige landbrugsproduktioner, og hvis vi påfører flere afgifter, restriktioner og regulering, flytter vi bare arbejdspladser og skatteindtægter til andre lande, som har mindre klimavenlig produktion. Det skader både Danmarks økonomi og klimaet. Klimaforurening stopper jo ikke ved landegrænsen.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Danmark skal være blandt de lande, som går forrest for at begrænse den globale udledning af CO2. Men vi skal gøre det fornuftigt. Og CO2 stopper ikke ved landegrænsen. Sætter vi for høje krav til danske producenter, flytter vi bare arbejdspladser og skatteindtægter til andre lande med mindre klimavenlig produktion. Det skader både Danmarks økonomi og klimaet, da den samlede CO2 udledning bliver større og ikke mindre.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Mange af de krav man pådutter landbruget er ikke målrettet og tjener ikke formålet. Man skyder med spredehagl og prøver at løse ikke eksisterende problemer. Selvfølgelig skal vi have rent drikkevand og grundvand - og det har vi, og vi har ikke brug for yderligere regulering. Konstateres reelle problemer, skal man sætte målrettet ind der, hvor de er.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Selvfølgelig skal der tages hensyn til naturen og vores skønne kyststrækninger, men det er muligt at kombinere med nyt byggeri. Og turismen i Danmark betyder meget for vores Vækst, Velstand OG Velfærd.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Den kollektive trafik er både dyr og ineffektiv. Det skyldes i høj grad offentligt monopol. Løsningen er meget mere inddragelse af private aktører. Mange flere ville gerne tage offentligt transportmidler, hvis de ellers kørte til tiden, havde ordentlig plads, internetforbindelse, tilpas temperatur, rene toiletter, døre der kan lukke og åbne.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Ja, topskatten skal fjernes. Dels er det ikke rimeligt, at borgere som har turdet løbe en økonomisk risiko og arbejdet rigtig mange timer, og måske kan ende med konkurs og kæmpe gæld, bliver overbeskattet hvis det lykkes dem at få succes for dem selv og samfundet. De skaber mange arbejdspladser, som alle bibringer med store skatter til det danske samfund. Så fjernelse af topskat er også vigtig for det danske samfund, fordi vi derved vil få mere vækst, velstand OG velfærd.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

I Liberal Alliance har vi ikke partipolitik på dette punkt. Personligt har jeg respekt for kongehuset, og jeg synes, at de gør en god indsats for det danske erhvervsliv i udlandet. Det er med til at skabe eksport, danske arbejdspladser, vækst velstand OG velfærd.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Vi skal have en fri og mangfoldig mediesammensætning uden flere skattekroner.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Brug af cannabis påvirker kun din egen krop, og danskerne skal have deres personlige frihed til selv at tage personligt ansvar for deres egen krop. Vi bruger enorm mange af politiets ressourcer på at bekæmpe en "kriminalitet", som ikke har andre ofre end en selv. I stedet skulle vi meget hellere bruge politiets ressourcer på at beskytte borgere mod overfald, indbrud, voldtægt, overgreb på børn. Og forbuddet gør ikke tilgængeligheden mindre. Man kan få cannabis/hash på hvert et gadehjørne fra Gedser til Skagen. Og jeg ser hellere at salg af cannabis giver skatteindtægter i stedet for at finansiere kriminelle rockerbander.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Lighed for loven står over alt andet sammen med tryghed for borgerne. Derfor er det vigtigt at pointere, at udpegning af områder som vurderes at være betydelige utrygge for borgere sker efter objektive kriterier. At disse tiltag sker for at styrke borgerens tryghed, og at de særlig hårde straffes IKKE er personrelaterede men områderelaterede. Så det er altså lige meget, hvem der begår kriminaliteten. Det afgørende er, hvor man begår den.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Ved begrundet mistanke giver målrettet overvågning god mening for at imødekomme potentiel fare for terror, vold og kriminalitet. Men almindelige borgere skal have lov at være i fred for statens indblanding og overvågning.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

I Liberal Alliance stemte hvert folketingsmedlem individuelt. Jeg stemte imod et tildækningsforbud. Det må være op til den enkelte at gå klædt, som man vil. Og der er allerede lovgivning imod at tvinge nogen imod deres vilje. Men jeg mener, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og hvis man ikke kan komme med bussen, fordi man ikke kan identificeres, må man tage tildækningen af eller droppe bussen.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Det vil give bedre mening at afvise flygtninge ved grænsen og i stedet tage kvoteflygtninge. Det vil koste færre penge og alligevel hjælpe flere flygtninge og hjælpe dem bedre. Og på denne måde vil vi ikke kun hjælpe dem som selv har haft overskud og ressourcer til at rejse til Danmark men også andre. Og færre vil sætte livet på spil i forsøget på at nå til Danmark. Samtidig kan vi vælge og hjælpe dem, som har bedst mulighed og interesse i at blive integreret i det danske samfund og blive selvforsørgende. De penge vi sparer skal bruges til at hjælpe i nærområder, hvor vi kan hjælpe mange flere for færre midler.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Det skal kunne betale sig at arbejde, også for flygtninge. Og dem som kommer til Danmark er vant til at skulle klare sig selv. Den største fejl vi gør i Danmark er at afskaffe krav til selvforsørgelse for udlændinge i samme minut de berører dansk jord. I stedet oplærer vi dem i, hvordan de danske sociale ydelser fungerer.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Danmark er et af de mest lige lande i verden, og det giver ikke mening at tale om problemer vedr. ulighed i Danmark. Det er da meget vigtigere, at alle har så god økonomi som mulig. Helt ufatteligt at venstrefløjen afskærer deres egne vælgere fra at få bedre økonomi, bare fordi man er bange for, at andre også skal få noget ud af det. Og mærkeligt at det ikke er venstrefløjen men Liberal Alliance der kæmper for, at de første 7.000 kr. du tjener hver måned skal være helt skattefrie. I lande med stor ulighed er det relevant at gøre noget ved det.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Kontanthjælp er ment som en midlertidig ydelse og en sikkerhed, hvis man er så uheldig at miste sit arbejde. Men det er vigtigt, at man har incitament til at arbejde. Ikke nok med at det ikke altid kan betale sig at arbejde, der er endda situationer, hvor det koster penge for den enkelte at tage et arbejde. Hvis forskellen er meget lille, og man medregner udgifter som transport, arbejdstøj og mistede sociale ydelser, kan det ligefrem blive dyrt at tage et arbejde. Det er ikke hensigtsmæssigt, hverken for samfundet eller for den enkelte.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Jeg ville aldrig ønske ansættelse eller en plads i en bestyrelse, blot fordi jeg er kvinde. Kriteriet bør klart være, at den bedst kvalificerede får jobbet. Det er bedst for den enkelte og bedst for virksomheden og dermed også bedst for samfundet. Ender man op med to lige kvalificerede kandidater, giver det god mening at skelne til kønnet i forhold til eksisterende sammensætning af køn. Men det gælder begge veje, altså uanset om det er en mand eller en kvinde. Det behøver velmenende politikere dog ikke at belære virksomheder om, da virksomheder allerede er meget bevidste om at mangfoldighed gavner bundlinjen.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Danske virksomheder mangler arbejdskraft, og vi risikerer at væksten og opsvinget går i stå, hvis ikke man kan få den fornødne arbejdskraft. Og når der ikke kan skaffes et flertal for reformer, som skaber øget dansk arbejdsudbud, er det endnu mere nødvendigt at gøre det lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU. Men samtidig er det vigtigt, at stoppe for indvandring af borgere, som ikke kan forsørge sig selv eller ikke vil overholde dansk lovgivning eller respektere danske værdier.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Alt for mange kommer ud af skolen uden at kunne læse og skrive godt nok. Ofte opdages det alt for sent. Test og karakterer er en god hjælp både for elever, forældre og lærer til at konstatere den enkeltes niveau og sætte ind og hjælpe, hvor der er brug for det.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Staten skal ikke bestemme, hvordan man sætter sin uddannelse sammen, og alt for mange studerende får problemer undervejs på grund af uddannelsesloftet.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Tværtimod bør det offentlige tilskud hæves. Det bør ikke kun være de velstillede, der selv kan bestemme, hvor deres børn skal gå i skole. Det frie valg bør være for alle. Pengene bør følge borgeren. LA har kæmpet for at få tilskuddet fra 71 pct, til 76 pct. men vi vil gerne have det yderligere forhøjet til 80 pct. så egenbetaling bliver mindre.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Helt sikkert at EU gavner Danmark. Fri handel er et must for et lille land som Danmark. 580.000 danske arbejdspladser er direkte knyttet til det indre marked, og en gennemsnitlig dansk familie får 65.000 kr. mere om året pga. EUs indre marked. Men EU skal blande sig uden om landes nationale anliggender. Bl.a. skal de ikke blande sig i forhold vedr. sociale ydelser.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Danmark følger FN's anbefalinger på 0,7 pct. af BNI, og det er fint. Men vi skal sørge for at pengene bruges rigtigt. Det skal være hjælp til selvhjælp. Vi hører tit, at det ikke hjælper at give en sulten mand en fisk, men at han skal have en fiskestang. Men det mener jeg heller ikke hjælper tilstrækkeligt. Han skal have viden og redskaber til at gøre en indsats for, at der også fremover er fisk at fange. Viden og ressourcer til at dyrke jorden til at skabe produktion og arbejdspladser. Derfor bør vi fokusere mere på, at hjælpen går gennem danske virksomheder, som kan sætte gang i disse ting i stedet for, at midlerne lander i korrupte politikers lommer og ikke kommer de fattige til gavn.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Danmark tager ansvar for at imødekomme det stigende trusselsniveau i Danmark, og det skal vi fortsætte med. Og derfor har vi indgået et nyt forsvarsforlig, som over en årrække opgraderer det danske forsvar, hvilket er godt og nødvendigt i den aktuelle situation. Vi ser et stadig mere aggressivt Rusland, udenlandske stater som blander sig i demokratiske valg, udenlandske stater planlægger og udfører attentater på europæisk jord. Trusler som skal tages alvorligt, og som vi ikke blot kan overlade til andre at tage sig af.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

I et lille land som Danmark har vi ikke brug for tre politiske lag. Og den geografiske ulighed i sundhedsvæsenet er alt for stor. Vi har for lange ventelister og for mange patienter på gangene. Vi skal have meget mere nærhed og ansvaret tættere på patienterne. Sammenhængende forløb med beslutninger som er bedst for patienten og ikke bedst for myndigheder. Vi skal afskaffe silotænkning og dobbeltarbejde. De overordnede politiske mål for sundhedsvæsenet skal fastsættes nationalt men eksekvering skal ske meget tættere på borgerne. Så ansvaret er stadig demokratisk placeret på folkevalgte politikere i stat og kommuner. Og der bliver tale om decentralisering af de borgernære beslutninger og handlinger.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
May-Britt mener:

Arbejdspladser skal ligge der, hvor det giver mest mening for effektivitet og økonomi. Alt andet er planøkonomi. Og det har mig bekendt aldrig gjort noget land rigere eller friere. Jeg håber, at de arbejdspladser der er flyttet ud giver god mening. Men fremover bør opgaven gå på at skabe flere private arbejdspladser og ikke flytte rundt på eksisterende statslige arbejdspladser.

Hvor enig er du med May-Britt Kattrup?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen