Marie Bjerre


Fakta

Alder
38 år
Beskæftigelse
Privat ansat/selvstændig
Uddannelse
Kandidat-/masteruddannelse

Læs mere

mariebjerre.dk
LinkedIn
Instagram
Twitter
Facebook

Marie Bjerre valgt for V i Nordjylland

Marie Bjerre blev ved folketingsvalget 2019 valgt for Venstre i Nordjyllands Storkreds. Hun fik 8.627 personlige stemmer, svarende til 9 % af partiets stemmer i storkredsen. Venstre fik i alt fem mandater i Nordjyllands Storkreds.

Nordjyllands Storkreds er inddelt i 9 opstillingskredse. Det bedste resultat fik Marie Bjerre i Himmerland-kredsen, hvor hun fik 4.542 personlige stemmer svarende til 11 % af de gyldige stemmer, hvilket er flere end nogen anden kandidat i samme kreds. Mere end halvdelen af Marie Bjerres personlige stemmer blev afgivet i Himmerland-kredsen. Det dårligste resultat fik hun i Frederikshavn-kredsen, hvor hun blot fik 266 stemmer og blev overgået af ti andre kandidater.

13 % af partiets personlige stemmer
Venstre fik 26,8 % af stemmerne i Nordjyllands Storkreds, 3,6 procentpoint mere end ved 2015-valget og 3,4 procentpoint mere end på landsplan. Fem af partiets i alt 43 mandater blev valgt i Nordjylland. To tredjedele af partiets stemmer i storkredsen blev afgivet personligt på de ni opstillede kandidater, heraf gik 13 % til Marie Bjerre.


Denne artikel er genereret automatisk baseret på tal fra Danmarks Statistik. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl fra kilden.

Derfor stiller jeg op

Jeg stiller op for at gøre en reel forskel, og jeg er klar til at tage ansvar. Med mig i Folketinget får du en viljestærk og hårdtarbejdende Venstre-kvinde med visioner. Jeg brænder for at skabe et samfund med mere frihed. Jeg tror nemlig på det giver de bedste forudsætninger for udvikling, vækst og lykke. Jeg er 32 år, bosat i Nordjylland, mor, gift med en officer og har 8 års erhvervserfaring.

Politiske mærkesager

National mærkesag

Afskaf uddannelsesloftet
Vi lever i en verden, der stiller større og større krav til uddannelse, omskoling og opkvalificering. Derfor er loft på uddannelser fuldstændig tosset. Vi har brug for, at folk uddanner sig mere, ikke mindre. På mange områder giver det desuden god mening at kombinere to uddannelser, og loftet bidrager også til en usund kultur med stress, stort frafald og unødigt pres. Derfor skal loftet afskaffes.

Lokal mærkesag

Udflytning af statslige arbejdspladser og uddannelser
Jeg ønsker at udflytte statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner til Nordjylland, så der bliver skabt et Danmark i bedre balance. Det er ingen logik i, at statslige arbejdspladser skal ligge i Hovedstaden, og fremover skal nye styrelser derfor placeres udenfor hovedstaden.

EU-mærkesag

Styrk EU's ydre grænser
Vi har behov for, at EU overtager bevogtningen af EU's ydre grænser, så vi igen kan ophæve de indre grænser og få et velfungerende indre marked.

CV

Jeg arbejder til daglig som advokat i Aalborg. Jeg er uddannet jurist fra Københavns Universitet (2005-2010), har arbejdet i Europa-Parlamentet i Bruxelles (2010-2012) og har en Master of Laws (LL.M.) fra UC Berkeley School of Law, USA (2015-2016).
1

FOREBYGGELSE

Afgiften på cigaretter skal sættes op

Information om spørgsmålet

En pakke cigaretter koster i Danmark omkring 45 kroner for de dyreste mærker. Rygning øger risikoen for en stribe dødelige kræft- og hjertesygdomme. 13.600 danskere dør hvert år af rygning.


Uenig

Der findes allerede afgifter på cigaretter. En højere afgift kan skabe mere grænsehandel og indsmugling af cigaretter. Rygning er et personligt valg, som staten ikke skal blande sig i.

Enig

En højere afgift vil gøre det dyrere at købe cigaretter. Det kan betyde, at færre vil begynde at ryge, og det vil spare sundhedsvæsenet for store udgifter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Det gør stort indtryk på mig, at mange hvert år dør som følge af rygning, og at antallet af unge rygere for første gang i årtier er stigende. Den udvikling skal vendes. Men afgiftsstigninger på rygning er ikke en løsning i sig selv, og det har i øvrigt en stor social slagside. Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind, når unge mennesker begynder at ryge. Jeg er ikke principielt imod, at man hæver priserne, men det er vigtigt, at alle udfordringer ikke bliver løst via statslig regulering og indblanding i folks liv. Det er for ensidig en løsning – det er vigtigt, at børn og unge også forstår, at man har et personligt ansvar. Jeg tror mere på en løsning, hvor man både forebygger og uddanner lokalt og tager reguleringen der. Frihed er ikke værd at have, hvis ikke det også omfatter friheden til at begå fejl.

2

SUNDHED

Privathospitaler skal i højere grad udføre behandlinger for det offentlige sundhedsvæsen

Information om spørgsmålet

Det offentlige betaler for udredning eller behandling på et privat sygehus eller klinik, hvis ventetiden for en patient overstiger 30 dage. Der findes visse undtagelser, for eksempel i tilfælde af akutte og højt specialiserede behandlinger.


Uenig

Inddragelse af privathospitaler kan lede til ringere service for patienterne, da private virksomheder har større fokus på profit end patientens behov.

Enig

Privathospitaler kan være billigere end det offentlige og i flere tilfælde tilbyde hurtigere behandlingsforløb. Det er godt med en konkurrent til det offentlige sundhedsvæsen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Det er ikke vigtigt for mig, hvor behandlingen foretages. Det vigtige er, at patienten får den bedst mulige behandling. Derfor ser jeg heller ikke noget problem i, at man har mulighed for at vælge private tilbud til, hvis det offentlige ikke kan levere. Det handler nemlig om patienten, ikke om systemet.

3

ORGANDONATION

Man skal automatisk blive organdonor, når man fylder 18 år, medmindre man aktivt framelder sig donorregistret

Information om spørgsmålet

Som reglerne er i dag, skal man aktivt tilmelde sig som organdonor via donorregisteret, bære på et donorkort eller give mundtligt samtykke til pårørende for at kunne blive organdonor. Der er per 31. december 2018 registreret 1.078.794 i donorregisteret.


Uenig

Staten skal som udgangspunkt ikke have rettigheder over borgernes organer. Derfor bør organdonation være et aktivt valg, som den enkelte selv tager.  

Enig

Et stort flertal af danskerne er positive over for organdonation, men kun en fjerdedel er registrerede i donorregistret. Automatisk samtykke kan hjælpe borgere med at få gjort det, som de gerne selv vil.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Jeg ser gerne, at flere bliver organdonorer. Men det skal være op til den enkelte, om man ønsker at donere organer. For mig er der noget principielt i, at staten ikke pr. automatik kan bestemme over ens krop. Derfor skal organdonation være et tilvalg, ikke et fravalg.

4

KLIMA

Der skal indføres en særlig klimaafgift på oksekød

Information om spørgsmålet

Fødevarer står globalt for 19-29 procent af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf står kvæg alene for cirka 10 procent.


Uenig

Verdens klimaproblemer løses ikke ved at gøre oksekød i Danmark dyrere. En særlig klimaafgift vil ramme landbruget og forringe Danmarks konkurrenceevne.

Enig

Oksekød udleder langt mere CO2 end svinekød og kyllingekød. En klimaafgift kan betyde, at flere vil spise mindre oksekød og i stedet vælge mindre klimabelastende produkter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Det er et helt forkert sted at sætte ind for bekæmpe klimaforandringerne. Desuden skal det ikke være dyrere at være dansker, og afgift på køb vil have en social slagside, så det kun er rige, der kan købe kød i dagligdagen.

5

KLIMA

Danmark skal sætte mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer

Information om spørgsmålet

Fossile brændstoffer er en energireserve i form af kul, olie og gas, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Det er en politisk diskussion, om Danmark skal blive hurtigere uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning, der er år 2050.


Uenig

Den nuværende målsætning er rigeligt ambitiøs. Det kræver en stor omstilling af energiforsyningen at blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Enig

Det er vigtigt, at Danmark går foran i klimakampen og sætter mere ambitiøse mål for at blive uafhængig af fossile brændstoffer end den nuværende målsætning om år 2050.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Jeg er meget bekymret for klimaforandringerne. Hvis vi skal vende udviklingen og give et godt klima videre til fremtidige generationer, er det nødvendigt, at vi handler nu. Her skal vi turde at være ambitiøse.

6

MILJØ

Landbruget skal pålægges strengere krav ved brug af sprøjtemidler

Information om spørgsmålet

Ifølge dansk lovgivning skal sprøjtemidler anvendes korrekt, så de ikke påvirker vandmiljøet. Landmænd må kun købe bekæmpelsesmidler, som er godkendt i Danmark og forsynet med dansk etikette.


Uenig

Der bør ikke være strengere krav til brug af sprøjtemidler. Det er allerede reguleret godt nok i dag, og det danske drikkevand er tilstrækkeligt beskyttet.

Enig

Der bør være endnu strengere krav til de sprøjtemidler, som landbruget bruger, så man blandt andet sikrer, at der ikke bruges pesticider nær drikkevandsboringer.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Danmark har et af de mest miljøvenlige landbrug, og jeg ser derfor ingen grund til yderligere krav. Desuden har vores landbrug stor betydning for dansk økonomi. Derfor skal vi ikke pålægge erhvervet, som allerede er hårdt presset, unfair konkurrencevilkår med resten af verden.

7

MILJØ

Der skal gives flere muligheder for at opføre nyt byggeri ved kysterne

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor mange større byggeriprojekter man skal kunne opføre ved kysterne. I 2015 åbnede man for opførelse af 10 større forsøgsprojekter ved kysterne som eksempelvis badelande, hoteller og ferieressorter. Byggeri ved kysterne er dog fortsat et reguleret område.


Uenig

De åbne kyststrækninger er unikke, og det er uklart, hvad øget byggeri vil betyde for de danske kyster. Den vilde natur bør beskyttes af hensyn til natur og turisme.

Enig

Der skal være bedre mulighed for at opføre større byggeriprojekter ved kysterne, da det kan være med til at styrke turismen i de områder, hvor de opføres, og bidrage til at skabe vækst.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Med Venstres liberalisering af planloven har kommunerne fået mere frihed til at bestemme, hvor der skal bygges, og om de vil tillade bebyggelse langs kysterne. Jeg ser ikke noget umiddelbart behov for at liberalisere dette yderligere, da det samtidig er vigtigt, at vi bygger i respekt for naturen.

8

TRAFIK

Staten skal bruge flere penge på at forbedre den kollektive trafik

Information om spørgsmålet

Stat, regioner og kommuner samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark. Staten giver tilskud til den statslige jernbane og yder derudover tilskud til bus- og privatbanetrafik gennem en række passagerrabatordninger.


Uenig

Vejnettet er langt vigtigere end den kollektive trafik, da det er med til at sikre mere vækst og flere job for små og mellemstore virksomheder.

Enig

Den kollektive trafik er mere miljø- og klimavenlig end privatbilisme. Derfor bør man styrke den kollektive transport og fokusere på at flytte folk fra biler over i offentlige tog og busser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Kollektiv trafik er i høj grad en offentlig opgave, og vi skal fortsætte med at bruge penge på det, så vi sikrer en god og ordentlig infrastruktur for alle danskere. Det vil være godt for væksten, mobiliteten og for jobskabelse.

9

SKAT

Topskatten skal fjernes

Information om spørgsmålet

Hvis man tjener mere end 513.400 kroner i 2019, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt, skal man betale topskat, som er en ekstra beskatning på 15 procent af alt, hvad man tjener ud over det beløb.


Uenig

Mennesker, der tjener meget, bør også bidrage mest til den fælles velfærd. Topskatten bidrager til at holde uligheden i samfundet nede.

Enig

Mennesker fortjener at beholde de penge, som de selv har tjent. Topskatten gør det mindre attraktivt at arbejde mere og længere, da man betaler mere i skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Jeg vil gerne have fjernet topskatten, men jeg kan ikke se, hvordan det skal kunne finansieres på nuværende tidspunkt, hvor der er brug for, at vi investere mere i vores kernevelfærd. Desuden vil jeg hellere have lettet i bunden, så folk med små indkomster får en større gevinst ved at arbejde.

10

MONARKI

Kongehuset skal tildeles færre penge

Information om spørgsmålet

Det danske kongehus modtager årligt cirka 110 millioner kroner fra staten for at kunne varetage de officielle pligter, hoffets drift, administration samt ejendomme.


Uenig

Kongehuset er en stor del af dansk kultur og kulturarv, og derfor skal man ikke skære i statsydelsen. Derudover er kongehuset vigtigt for turismen.

Enig

Kongehuset er en forældet institutionen og bør ikke modtage så mange skattekroner. Mens der de senere år er blevet sparet mange andre steder i samfundet, har kongehuset fået flere penge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Kongehuset leverer en god indsats for Danmark, og jeg tror i høj grad, at de er pengene værd. Pengene til kongehuset kommer nemlig mange gange igen i form af turistindtægter og erhvervsindtægter. Men lige som der effektiveres andre steder i det offentlige, er det muligt at der også kan hentes effektiviseringer her.

11

PUBLIC SERVICE-MEDIER

Der skal bruges flere penge på public service

Information om spørgsmålet

Public service-medierne i Danmark (DR, TV 2 og Radio24syv) skal sikre, at befolkningen får et bredt udbud af programmer og tjenester via fjernsyn, radio, internet og lignende. Medieforliget skærer i den samlede public service. Blandt andet bliver DR beskåret med 20 procent.


Uenig

Public service-medierne skævvrider medielandskabet. De bør i stedet konkurrere på mere lige vilkår med de private medier.

Enig

Udviklingen med blandt andet fake news medfører et større behov for et stærkt public service-organ, der er uafhængig af statslig og partisk indflydelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Der er ikke behov for at bruge flere penge på public service.

12

LEGALISERING

Det skal være lovligt at købe og ryge hash

Information om spørgsmålet

Hash er det mest udbredte ulovlige rusmiddel i Danmark. Hash kan give mange både akutte og længerevarende skadevirkninger, herunder psykotiske symptomer.


Uenig

Hash kan udløse psykoser og andre mentale problemer. En lovliggørelse af hash vil gøre rusmidlet mere acceptabelt og kan medføre, at flere begynder at ryge det.

Enig

Hash er allerede et udbredt rusmiddel, og legalisering kan medføre kvalitetskontrol til gavn for forbrugeren. Det ulovlige hashmarked kan blive mindre, og staten vil kunne inddrive skat.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Jeg synes det er dumt at indtage hash, men det må være omfattet af folks frie valg og under eget ansvar. Derfor støtter jeg legalisering af hash under ordnede forhold, eksempelvis med coffeeshops. Jeg tror ikke på, at et forbud har nogen effekt. Tværtimod er der en risiko for, at det fører til brug af hårdere stoffer.

13

STRAF

Kriminalitet begået i udsatte boligområder skal straffes særligt hårdt

Information om spørgsmålet

Regeringen fremlagde i marts 2018 en ghettoplan, som indebærer, at politiet skal have mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skal skærpes markant.  


Uenig

Straf skal ikke være afhængig af, hvilke områder personer befinder sig i. Det skaber ulighed for loven.

Enig

En skærpet strafzone kan bidrage til at komme kriminaliteten til livs i udsatte boligområder. Der tages i forvejen højde for skærpende eller formildende omstændigheder, når kriminelle dømmes.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Det er et skred i retssamfundet at have nogle områder, hvor kriminalitet straffes hårdere end andre steder. Det vil svare til, at bøden er højere for at køre for stærkt på jyske landeveje end på landeveje udenfor København, fordi Jyder generelt kører lidt stærkere.

14

OVERVÅGNING

Politiet skal have mere vidtgående muligheder for at opsætte overvågning i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

Det diskuteres politisk, hvor meget overvågning der skal være i det offentlige rum. På den ene side står hensynet til at opklare forbrydelser, på den anden side hensynet til borgernes privatliv.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de lande med flest overvågningskameraer per indbygger. Mere overvågning vil undergrave de frihedsrettigheder, som et liberalt demokrati bygger på.

Enig

Politiet skal have de bedste betingelser for at forhindre eller opklare alvorlig kriminalitet. Overvågningskameraer kan være et vigtigt instrument til opklaringen af grove forbrydelser.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Jeg er altid på vagt overfor forslag om øget overvågning, fordi det udgør en indgriben i privatlivet og den enkeltes frihed. Vi skal ikke have et overvågningssamfund.

15

RETTIGHEDER

Det skal være tilladt at bære burka og niqab i det offentlige rum

Information om spørgsmålet

I 2018 blev der indført et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, på offentlige steder, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter burka og niqab samt kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet.


Uenig

Burka og niqab er udtryk for en stærkt kvindeundertrykkende holdning, som ikke hører hjemme i det danske samfund.

Enig

Man bør beskytte og værne om den grundlovssikrede ret til at udøve sin religion på den måde, man finder rigtig. Politikerne skal ikke blande sig i folks påklædning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Jeg er imod et burkeforbud, fordi staten ikke skal blande sig i, hvordan man går klædt. Desuden risikerer vi, at undertrykte muslimske kvinder nu undertrykkes endnu mere, idet de nu holdes indenfor hjemmets fire vægge. Jeg så langt hellere, at vi gjorde det mere vanskeligt at bære burka i Danmark ved at stille krav om identifikation på offentlige steder, eksempelvis i bussen og ved lægen.

16

FLYGTNINGE

Danmark skal tage imod kvoteflygtninge igen

Information om spørgsmålet

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som bliver genbosat i et sikkert land efter aftale med FN. Danmark vælger selv, hvem de vil udtage af FN’s pulje med kvoteflygtninge. Regeringen besluttede i forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen at stoppe midlertidigt for modtagelse af nye kvoteflygtninge.


Uenig

Hvis integrationen skal lykkes, er det vigtigt, at antallet af flygtninge og asylansøgere holdes nede, før der kommer flere til landet.

Enig

Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet de seneste år, og derfor bør Danmark tage imod kvoteflygtninge igen. Danmark er et rigt land, der bør have råd til at hjælpe de svageste flygtninge.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Danmark har fortsat alt for store udfordringer med integrationen til, at vi kan tage imod kvoteflygtninge, men på sigt skal vi gøre det, fordi vi som et rigt land skal tage ansvar for de allersvageste i verden. Jeg ser gerne, at der hurtigst muligt laves et fælles kvotesystem i EU, som Danmark skal være en del af.

17

FLYGTNINGE

Integrationsydelsen skal hæves

Information om spørgsmålet

Integrationsydelsen blev indført i 2015 til personer, som ville være berettiget til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men som ikke har opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Den højeste sats for integrationsydelsen er 11.993 kroner om måneden før skat (forudsat at man er enlig forsøger). Integrationsydelsen skifter i 2020 navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, hvor den samtidig sænkes.


Uenig

Den nuværende integrationsydelse gør det mere attraktivt at komme i arbejde. Sociale ydelser skal ikke være for høje og gøre Danmark til et attraktivt land at søge mod.

Enig

Personer, der kommer til Danmark, skal have bedre muligheder for at finde fodfæste i landet. Integrationsydelsen er skævvridende og skaber fattigdom.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Den lave integrationsydelse har bidraget til, at flere flygtninge er kommet i arbejde, og samtidig betyder det, at færre asylansøgere søger til Danmark.

18

SOCIAL

Det er et problem, hvis den økonomiske ulighed i samfundet stiger

Information om spørgsmålet

Uligheden i Danmark er steget de seneste år. Danmark har dog ifølge OECD stadigvæk en lavere økonomisk ulighed sammenlignet med Norge og Sverige.


Uenig

Det er ikke et problem, at den økonomiske ulighed stiger, hvis det betyder, at flere danskere bliver rigere.

Enig

Det er et problem, at den økonomiske ulighed stiger, da det fører til en skævvridning af samfundet og skaber større forskel på rig og fattig.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Det er ikke et mål i selv, at vi skal være lige. Det vigtige er, at alle har lige rettigheder og lige adgang til velfærdsydelser, uddannelser mv. Så negativ social arv kan vendes. Danmark er desuden allerede et af de mest lige lande i verden.

19

SOCIAL

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Kontanthjælpsloftet fastsætter grænsen for, hvor mange penge en person kan modtage i offentlige ydelser i form af særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I 2019 er den højeste ydelse 16.201 kroner om måneden, forudsat at man er enlig med mindst to børn.


Uenig

Personer på kontanthjælp bør have et rådighedsbeløb, der er lavere, end når man har et fuldtidsarbejde. Det styrker motivationen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Enig

Kontanthjælpsloftet giver økonomisk pressede familier endnu færre penge at leve for. Kontanthjælpsloftet holder kontanthjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Kontanthjælpsloftet er med til at sikre, at det kan betale sig at arbejde, og det betyder, at flere skifter fra kontanthjælp til arbejde. Det er glædeligt.

20

KØNSKVOTER

Det skal være obligatorisk for virksomheder at have et bestemt antal kvinder i bestyrelsen

Information om spørgsmålet

I 2012 blev de største virksomheder pålagt at opstille løbende måltal for kønnenes repræsentationer i ledelsen, men i 2016 blev reglerne lempet igen. I dag er cirka 15 procent i de største danske virksomheders bestyrelser kvinder.


Uenig

Virksomheder skal selv have frihed til at sammensætte deres bestyrelser. Det skal ikke være kønskvoter, der afgør, om man får en bestyrelsesplads, men kvalifikationer.

Enig

Der er kun cirka 15 procent kvinder i de største danske virksomheders bestyrelser, selvom man har forsøgt at fremme ligestilling med blødere tiltag. Der er derfor behov for at indføre kvoter.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Det vil ikke gøre noget godt for ligestillingen at indføre kvoter. Tværtimod risikerer vi, at kompetente kvinder i bestyrelser vil blive set på som andenrangs bestyrelsesmedlemmer, der kun er valgt på baggrund af en kvote og ikke på baggrund af kompentece. Vi kan gøre meget andet for at sikre, at kvinder kommer til tops, eksempelvis gennem oplysning og inspiration.

21

ARBEJDSMARKED

Det skal være lettere at hente kvalificeret arbejdskraft uden for EU 

Information om spørgsmålet

Danske virksomheder kan frit rekruttere arbejdskraft inden for EU’s grænser. Men for at borgere uden for EU kan få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, skal de have et job i Danmark med en årsløn på mindst 426.985 kroner.


Uenig

Danmark skal prioritere efteruddannelse af danske medarbejdere og få danskere i arbejde, før der kommer udenlandsk arbejdskraft til. En lavere beløbsgrænse kan føre til social dumping.

Enig

Danske virksomheder har behov for at kunne hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Virksomheder risikerer at miste ordrer, fordi de mangler ansatte, og det kan koste vækst og velfærd.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

En af de største udfordringer for det danske arbejdsmarked er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det skal vi gøre noget ved politisk, ellers risikerer vi, at vores virksomheder taber vækst, hvilket går ud over os alle sammen.

22

UDDANNELSE

Der skal være færre test i folkeskoleklasserne 

Information om spørgsmålet

Der anvendes i dag forskellige nationale test i folkeskolen, som tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. 10 test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, mens 4 test kan tages frivilligt.


Uenig

Nationale test kan give indblik i den enkelte elevs faglige niveau, ligesom de kan styrke evalueringskulturen i folkeskolen og give ensartede værktøjer til  at evaluere på tværs af landet.

Enig

Der er opstået en testkultur i folkeskolen, hvor der er mere fokus på måling end personlig læring. Lærerne skal selv have frihed til at tilrette undervisningen efter, hvad der giver mening.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Test er et godt og effektivt redskab for elever og lærer til at se, hvor den enkelte elev ligger fagligt, og hvor der skal sætes ind. Derfor er jeg tilhænger af test, men test må ikke fylde for meget, og der skal være plads til, at læren selv tilrettelægger sin undervisning.

23

UDDANNELSE

Uddannelsesloftet skal afskaffes

Information om spørgsmålet

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, før der er gået seks år.


Uenig

Staten skal begrænse udgifterne til uddannelse. Derfor bør uddannelsesloftet bevares, så man formindsker mulighederne for dobbeltuddannelser.

Enig

Det bør altid være muligt at uddanne sig. Staten bør derfor ikke have en begrænsning på, om man kan tage en ny uddannelse.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Jeg er meget modstander af uddannelsesloftet. I et samfund, der konstant er i forandring, er loft på uddannelser uholdbart. Der er noget rigtigt i talemåden ”den, der tror sig færdiguddannet, er mere færdig end uddannet.” Vi lever nemlig i en verden, der stiller større og større krav til uddannelse, omskoling og opkvalificering. Med den baggrund er det fuldstændig tosset at lukke ned for, at man kan tage sig en ekstra uddannelse. Vi har brug for, at folk uddanner sig mere og ikke mindre. På mange områder i samfundet giver det desuden rigtig god mening at kombinere to uddannelser. Det kan eksempelvis være en sygeplejerske, der ønsker at blive fysioterapeut, læge eller jordemoder, eller en bygningskonstruktør, der ønsker at være ingeniør. Endeligt mener jeg, at uddannelsesloftet har bidraget til en usund kultur med stress, stort frafald og unødigt pres. Problemet er, at det lige pludseligt bliver altafgørende at vælge rigtigt. Der er ikke plads til at fejle. Det er ikke muligt senere at vælge om. Det er en af mine mærkesager at få fjernet uddannelsesloftet.

24

UDDANNELSE

Det offentlige tilskud til privatskoler skal sænkes

Information om spørgsmålet

Privatskoler modtager i dag 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte fra staten. Privatskoler opkræver derudover forældrebetaling.


Uenig

Et lavere tilskud vil forringe muligheden for frit skolevalg, da forældre skal betale mere i skolepenge. Det kan give mere ulighed i skolesystemet, da privatskoler mere bliver for rige familier.

Enig

Folkeskolen bør være det naturlige valg for forældre. Det bør derfor være dyrere at sende børn i privatskole. Det kan fremme, at der er flere elever fra forskellige sociale lag i folkeskolen.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Jeg ønsker en god folkeskole, og jeg ser gerne, at folkeskolen fortsat er den skoleform, som flest benytter sig af. Men jeg mener også, at forældre skal have frihed til selv at vælge den skole, som de mener passer bedst til deres barn. Derfor skal vi sikre, at der fortsat er udbud af privat- og friskoler.

25

EU

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Information om spørgsmålet

Danmark har været medlem af EU-samarbejdet siden 1973. Danmark har fire EU-forbehold, som betyder, at Danmark står uden for det europæiske samarbejde om forsvar, euroen og dele af EU’s retspolitik.


Uenig

EU har for stor indflydelse på dansk lovgivning. EU-samarbejdet har udviklet sig for meget fra et økonomisk samarbejde til i dag også at omhandle eksempelvis forbruger- og miljøpolitik.

Enig

EU har styrket dansk økonomi med adgangen til det indre marked samt arbejdskraftens frie bevægelighed. Selvom Danmark afgiver suverænitet til EU, så giver EU flere fordele end ulemper.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Jeg er stor tilhænger af EU. Et lille land som Danmark har brug for et stærkt europæisk samarbejde. EU har skabt et stort eksportmarked for Danmark, gjort Danmark rigt og skabt indflydelse for Danmark i verdenen.

26

UDVIKLINGSBISTAND

Danmark skal bruge flere penge på udviklingsbistand

Information om spørgsmålet

Den danske udviklingsbistand er i dag på omtrent 0,7 procent af bruttonationalindkomst (BNI). Pengene går blandt andet til at bekæmpe fattigdom, forebygge migration samt hjælpe og modtage flygtninge i Danmark.


Uenig

Danmark er i forvejen et af de få lande i verden, der lever op til FN’s minimumsmål. Danmark bør derfor ikke bruge flere penge på udviklingsbistand, end andre lande gør.

Enig

Danmark har en lang tradition for at ligge over FN’s minimumsmål på 0,7 procent. Danmark bør derfor hæve udviklingsbistanden til mere end 0,7 procent, som vi cirka giver i dag.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Det er vigtigt, at et rigt land som Danmark støtter udviklingslande til økonomisk udvikling, men Danmark bruger allerede mere end FN's målsætning på udviklingsbistand, og jeg mener ikke, at vi kan tage pengene fra vores velfærd.

27

FORSVAR

Danmark bruger for mange penge på forsvaret

Information om spørgsmålet

De danske forsvarsudgifter udgør 23,6 milliarder kroner i 2019 og vil frem mod 2023 øges. Til den tid vil de samlede forsvarsudgifter svare til 1,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), som dog stadig er lavere end Natos målsætning om, at medlemslande skal bruge 2 procent på forsvaret.


Uenig

Det ændrede trusselsbillede mod Danmark og Europa med cybertrusler og Ruslands fremfærd betyder, at der ikke skal bruges færre penge.

Enig

Trusselsbilledet mod Danmark giver ikke anledning til at bruge så mange penge på forsvaret. Mange af de penge, der bruges på forsvaret, kunne bruges bedre på andre områder.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Danmark bruger for lidt penge på forsvaret. Med Trump og Putin er Europas og Danmarks sikkerhed truet. Vi skal derfor i stedet hæve forsvarsbudgetterne.

28

GRUNDLOV

Kirke og stat skal adskilles

Information om spørgsmålet

Den danske stat skal ifølge grundloven understøtte den evangelisk-lutherske kirke. I 2018 var 75,1 procent af den danske befolkning medlem af folkekirken, som finansieres via en særskat, som medlemmerne betaler. Medlemstallet i folkekirken har været faldende over de seneste årtier.


Uenig

Folkekirken er en del af dansk kultur og historie, og dens særstatus bør fastholdes. Der er religionsfrihed, og danskerne kan selv vælge, om de vil være en del af folkekirken eller ej.

Enig

Religion er en privatsag. Der er flere religioner i Danmark, og den evangelisk-lutherske skal ikke have særstatus. Derudover bør religion ikke have en plads i et vestligt demokratis forfatning.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Folkekirken har en særstilling i Danmark, og udgør en vigtig del af vores kultur og værdigrundlag. Det ønsker jeg ikke at ændre.

29

STAT

Regionerne skal nedlægges

Information om spørgsmålet

Danmark er opdelt i fem regioner, som styres af folkevalgte administrative enheder. Regionerne har i dag ansvaret for sundhedsvæsenet, herunder sygehusene og psykiatrien samt mindre områder som  dele af den kollektive trafik.


Uenig

Sygehuskvaliteten er blevet bedre i regionernes levetid. Regionerne styrker demokratiet, så beslutninger om sundhedsvæsenet ikke kommer langt væk fra borgerne.

Enig

Regionerne er et fordyrende mellemled. Det er tilstrækkeligt med kun to politiske niveauer i Danmark. Nedlæggelse af regionerne kan skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Regionerne er demokratisk udfordret i dag og er ikke den rigtige struktur til at styre vores sundhedsvæsen, men det er vigtigt, at det der træder i stedet giver fortsat giver en decentral styring med lokal indflydelse.

30

UDFLYTNING

Der skal udflyttes flere statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet

Information om spørgsmålet

I efteråret 2015 tog regeringen initiativ til at udflytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. I begyndelsen af 2018 præsenterede regeringen en plan for udflytning af yderligere godt 1.800 statslige arbejdspladser.


Uenig

Flere udflytninger kan føre til videnstab og længere sagsbehandlingstider, fordi flere erfarne medarbejdere vælger ikke at flytte med. Udflytningerne har vist sig at være dyrere end planlagt.

Enig

Udflytninger gavner økonomien og udviklingen i de områder, hvor arbejdspladserne flyttes hen. Flere udflytninger kan skabe en bedre geografisk balance af arbejdspladser og højtuddannede.

  1. Ikke besvaret
  2. Helt uenig
  3. Overvejende uenig
  4. Overvejende enig
  5. Helt enig
Marie mener:

Jeg ønsker at udflytte statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner til Nordjylland, så der bliver skabt et Danmark i bedre balance. Det er ingen logik i, at statslige arbejdspladser skal ligge i Hovedstaden, og fremover skal nye styrelser derfor placeres udenfor hovedstaden.

Hvor enig er du med Marie Bjerre?

Svar på 30 spørgsmål og få svaret.

Tag testen