Vicedirektør i Nationalbanken i årene 1983-95, cand.polit. Jørn H. Kjær, Hellerup, er pludselig død, 87 år og skal begraves.

Efter at være blevet cand.polit. i 1962 blev gårdejersønnen fra Spandet sydøst for Ribe straks ansat i Nationalbanken, hvor han arbejdede sig op frem til sin afsked i 1995.

Ansættelsen blev kun afbrudt af ansættelse i OECD's sekretariat i Paris 1970-72 og virke som stedfortræder for det nordiske styrelsesmedlem i Valutafonden, Washington DC 1975-77. 

Økonomen var formand for Indskydergarantifonden fra 1995 til 2007, hvor han faldt for en aldersgrænse.

Jørn H. Kjær, der mistede sin kone Henny Dahlmann i 2014, var far og morfar. Han var Ridder af Dannebrog og anførte som private interesser tennis, bridge, russisk sprog og ikke mindst slægtsforskning, der også førte en lille bog med sig.

Adresse:
Helleruplund Kirke

Links:

Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »