Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har kaldt undervisningsminister Merete Riisager (LA) i åbent samråd om lukning af VUC-centre i provinsen og landdistrikterne.

Samrådsspørgsmål F:

TV2 og Avisen.dk kunne den 14/3-19 berette, at otte VUC-centre i henholdsvis Hirtshals, Ebeltoft, Brovst, Grindsted, Frederiksværk, Rudkøbing, Frederikssund og Varde skal lukke til sommer. Derudover er 13 øvrige VUC-centre lukningstruet som følge af blandt andet regeringens nedskæringer på området i form af omprioriteringsbidraget. Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for følgende:

a) Mener ministeren, det er et udtryk for en regering, der prioriterer et land i balance, når otte VUC-centre beliggende i provinsen og landdistrikterne lukker som følge af regeringens omprioriteringsbidrag?

b) Agter ministeren at gøre noget for at redde de otte VUC-centre, der lukker til sommer, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de 13 øvrige lukningstruede VUC-centre ikke lukker?

c) Mener ministeren, at færre VUC-centre også vil betyde, at færre fremover får en voksen- og efteruddannelse? Og er ministeren enig i, at lukningen af de otte VUC-centre særligt vil ramme nogle af de dele af landet og nogle af de personer, der har allermest brug for voksen- og efteruddannelse?

Der henvises til nyheder.tv2.dk 14/3-19: ”VUC lukker i otte byer” og avisen.dk 14/3-19: ”Nu lukker VUC i otte byer: - Katastrofe for de unge i yderområderne”.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Magnus Heunicke (S) og Rasmus Horn Langhoff (S).

Kontakt info:
GDPR Deleted, GDPR Deleted

Adresse:
2-080
Christiansborg
1240


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »