Skatteudvalget har kaldt skatteminister Karsten Lauritzen (V) i åbent samråd omhandlende optjeningsprincipper for børne- og ungeydelser i Danmark. Derudover om ministerens holdning til et potentielt samarbejde mellem Danmark og andre EU-lande om at begrænse udbetalingen af danske ydelser til EU-borgere.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er kaldt i åbent samråd, hvor ministeren bedes besvare tre samrådsspørgsmål stillet af Dennis Flydtkjær (DF) omhandlende optjeningsprincipper for børne- og ungeydelser i Danmark.

Samrådsspørgsmål 1
Ministeren bedes svare på, om ministeren vil arbejde på, at Danmark kan have et optjeningsprincip, som ikke tager hensyn til bopælsperioder, der er tilrettelagt i andre medlemsstater, ved udbetaling af børne- og ungeydelsen og andre ydelser til EU-borgere.

Samrådsspørgsmål 2
Ministeren bedes redegøre for, hvilke lande i Europa ministeren forventer, at Danmark vil kunne arbejde sammen med i forsvaret for retten til at begrænse udbetalingen af danske sociale ydelser til EU-borgere. Dette kan blandt andet være ved at opretholde det optjeningsprincip, som blev indført i 2010.

Samrådsspørgsmål 3
Ministeren bedes tage stilling til, hvilke mulige løsninger der er, for at Danmark kan samarbejde med andre EU-lande om i forhold til begrænsning af udbetaling af børne- og ungeydelse.

 

Kontakt info:
GDPR Deleted, GDPR Deleted

Adresse:
2-080
Christiansborg


Tilbage til kalenderen »
Vis afholdte arrangementer »