Nu ser vi for alvor, hvad golfstaternes indtog i sporten kommer til at betyde i Danmark

Kritikken af kommuners støtte til en golfturnering på Djursland viser, at golfstaternes massive investeringer fremover vil skabe sprængfyldte dilemmaer på alle politiske niveauer i Danmark.

Skal danske kommunale midler bruges til at støtte sportsturneringer, der nærer tætte forbindelser til omstridte regimer?  

Det spørgsmål er blevet centralt de seneste dage, hvor flere medier har stillet skarpt på, at Aarhus kommune, Syddjurs kommune, Norddjurs Kommune og Randers Kommune tilsammen har skudt 3,5 millioner sponsorkroner ind i golfturneringen, DP World Tour, der til august afholder sin danske afdeling på Djursland.  

Turneringen, der bærer undertitlen “The Race to Dubai”, har den multinationale statsejede logistikvirkomhed fra Dubai, DP World, som sin største sponsor, og den har således også lagt navn til turneringen, der er den næststørste i verden og tidligere har gået under navnet, Europatouren. {{quote:151022:R}}

Login