Ministre forgår, men idrætslobbyens magt består

Idrætten har mistet en vellidt minister og står foran en evaluering af udlodningsloven, der sikrer central finansiering for det meste af sektoren. Alligevel tyder intet på, at der vil blive rokket grundlæggende ved idrættens magtsøjler.

Til citat er der sjældent grænser for MF'ernes lovprisninger af den danske idrætsmodel med stærke foreninger og millioner af frivillige.

Men når mikrofonen er slukket, ventilerer flere Christiansborgpolitikere, at de reelt har mindre indflydelse på idrætten end de store paraplyer DIF og DGI. De modtager tilsammen omkring 575 millioner kroner fra udlodningsmidlerne om året og har særdeles velpolstrede sekretariater.

Enkelte af Altingets kilder peger endda på, at man til tider kan være i tvivl om, hvorvidt det er Kulturministeriet eller Idrættens Hus i Brøndby, der er ressortministerium for idrætten.

Login