Kulturminister i opsang til EU-kollegaer: Flere lande skal underskrive erklæring mod sportswashing

De sidste EU-lande bør følge trop og støtte kampen for demokrati i international idræt, mener kulturministeren. Nordisk erklæring kan være et vigtigt værn mod sportswashing, lyder det.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil have endnu flere EU-lande til at bakke op om den nordiske erklæring fra 2021, der kræver styrket demokrati og transparens i international idræt.

"Jeg håber, at det lykkes Danmark og mig selv at overtale de EU-lande, der endnu ikke har underskrevet, til også at underskrive erklæringen," siger han.

Kulturministeren var mandag og tirsdag til rådsmøde i EU, hvor i alt 22 ministerkollegaer har underskrevet erklæringen. Heriblandt stormagter som Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.

Login