Dataudbydere og spilleselskaber tager amatøridrætten som gidsel i deres jagt efter profit

Når dataudbydere som Sportsradar tilbyder spilleselskaber sportsdata fra amatøridræt, hvor spillerne ofte er uvidende om væddemålene, øges risikoen for manipulation af kampene markant. Dette er ikke blot en trussel mod sportens integritet, men også mod de spillere, der uforskyldt bliver en del af dette system, skriver Chris Kronow Rasmussen. 

I takt med at teknologi og data i stigende grad integreres i sportens verden, vokser bekymringen over, hvordan dataudbydere, der samarbejder tæt med spilleselskaber, navigerer i det komplekse landskab mellem integritet og profit.

Disse virksomheder, som leverer detaljeret sportsdata fra alt lige fra topfodbold til amatøridræt, har en central rolle i spilindustriens funktion.

Sportsdata har en vigtig funktion i den moderne sportsverden og omfatter en bred vifte af oplysninger såsom resultatet af en kamp, antal hjørnespark, målscorer, pasninger og mange andre statistikker.

Login