Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Heunicke: Sundhedsmyndighederne vurderer løbende epidemikontrollen og indfører gerne lokale restriktioner på baggrund af smittesituationen

SVAR:

CORONA: Sundheds- og ældreministeren svarer Henrik Møller (S), at indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, løbende vurderer epidemikontrollen og altid på baggrund af nyeste data og viden. I løbet af efteråret blev der indført flere restriktioner og lokale tiltag i Københavnsområdet på baggrund af den aktuelle smittesituation.

Heunicke: Vi har lagt op til at drøfte en ny model for kommunal medfinansiering

SVAR:

FINANSIERING: Social- og indenrigsministeren svarer Peder Hvelplund (EL), at kommunal medfinansiering tidligere er blevet nævnt som en faktor til at få sundhedsområdet placeret på den kommunale dagsorden, men nogle kommuner har de seneste år oplevet en aftagende effekt af kommunal medfinansiering som motiverende faktor. Med aftalen mellem regeringen og KL om den kommunale økonomi for 2021 er der lagt op til at drøfte en ny model for kommunal medfinansiering.

Dybvad: I 2020 har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i landets huslejenævn været 163 dage

SVAR:

SAGSBEHANDLING: Boligministeren svarer Heidi Bank (V), at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i landets huslejenævn for sager registreret i perioden 1. januar 2020 – 1. december 2020 var 163 dage. I perioden 2016-2018 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 155 dage, og der har været stor variation i sagsbehandlingstiden på tværs af huslejenævnene.