Wolt og 3F genoptager forhandlinger efter måneders tavshed

Efter godt et halvt år har budtjenesten Wolt og fagforeningen 3F genoptaget dialogen. Men spørgsmålet om, hvorvidt budene skal ansættes skiller stadig. Regeringens plan om, at man er lønmodtager til det modsatte er bevist, får ikke virksomheden til at ryste i bukserne.

Kampen om de blå Wolt-bude har det seneste år slået gnister mellem virksomheden og 3F.    

Nu har parterne genoptaget dialogen, og 3F er på vej med et forhandlingsudspil, som skal forsøge at imødekomme Wolts ønske om fleksible arbejdstider. 

"Vi vil gerne diskutere fleksibilitet og præstationsløn, men budene skal garanteres en vis indtjening i de perioder, hvor der er ikke er meget at lave ligesom andre lønmodtagere. Desuden er det svært for os at lave en aftale på vegne af selvstændige, hvor vi ikke ved, om de får indbetalt eksempelvis pension," siger forhandlingssekretær Karsten John Kristensen.    

Login