SF vil have Intern Revision til at undersøge svindelsag

SVINDELSAG: Fiktive projekter er blevet placeret på budgetter ti år ude i fremtiden, og timetakster er ændret uden hjemmel for at udbedre svindlen. Teknik- og Miljøforvaltningen går nu i dialog med Intern Revision om en uafhængig undersøgelse.

Det er ikke nok, at Teknik- og Miljøforvaltningen har igangsat en redegørelse af den svindelsag, der kom frem i sidste uge.

Det mener SF’s medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Klaus Mygind. Han og udvalget blev orienteret om sagen på et møde mandag aften.

”Det er en alvorlig sag, som dækker over et overforbrug af ressourcer. Det skal undersøges, og vi er så heldige i København at have en uafhængig Intern Revision, der har indsigt i vores systemer. Derfor vil de hurtigt kunne analysere, hvad der er sket,” siger Klaus Mygind.

Login