Overborgmester: Byggeriet må ikke hamre løs på bekostning af vores klima

Vi skal udvikle København for at fremtidssikre København. Men der skal bygges mindre – og i stedet genbruges og renoveres mere, skriver Sophie Hæstorp Andersen.

Den tætte storby er den klimavenlige by. Det er den, fordi vi bor tæt og kan dele vigtig infrastruktur med hinanden.

Vi ejer færre biler og vælger i stedet cyklen eller den kollektive transport i hverdagen. Vi bor på færre kvadratmeter, og vi producerer mindre affald. Med andre ord: Vi udleder mindre CO2, når vi bor tæt.

Ser man på CO2-udledningen fra byggeriet, udleder en gennemsnitlig beboer i et nybygget parcelhuskvarter mere end dobbelt så meget CO2, som en københavner i et nybygget københavnerkvarter.

Login