Nye regler for bopælspligt kan få København til at genbesøge gamle lokalplaner

BOLIGMANGEL: Selvom teknik- og miljøborgmester er glad for strammere krav til bopælspligt, ærgrer hun sig over, at det kun gælder fremtidige lokalplaner. Et svar kan blive at genåbne gamle lokalplaner, lyder det fra borgmesteren.

Da Folketinget i december vedtog en ny lov om bopælspligt, blev resultatet ikke helt, som et flertal i Københavns Borgerrepræsentation havde ønsket sig.

Lovens formål er at give kommunerne øget mulighed for at håndhæve bopælspligten i områder, hvor der i lokalplanen er krav om helårsbeboelse. Det har man indtil den nye lov først haft mulighed for, når en eller flere personer har haft folkeregisteradresse i den nye bolig.

Med den nye lov bliver det muligt i nye lokalplaner at kræve helårsbeboelse, så snart en bolig står færdig. Men, og her er vi fremme ved det anledningen til skuffelse i København, det gælder ikke i områder, hvor lokalplanen allerede er vedtaget. Heller ikke, selvom boligerne ikke er opført endnu.

Login