Lukningstruet tilbud om skolehave til tusindvis af børn bliver reddet

Til marts ville det være slut for tusindvis af børn at plante grøntsager og lege i naturen hos De Glade Rødder. Men nu har et enigt Børne- og Ungeudvalg åbnet kommunekassen, så tilbuddet kan fortsætte i 2023, selvom børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) tidligere afviste at finde penge til projektet.

Tusindvis af københavnske børn i alderen 0-6 år kan alligevel tage på skovtur og plante grøntsager hos De Glade Rødder.

Rødderne er finansieret af Københavns Kommune. Men pengene var ved at være brugt, og da politikerne i Københavns Borgerrepræsentation ikke havde fundet penge til projektet i årets budget, varslede rødderne lukning til marts.

Derfor har det "kæmpestor betydning" at Børne- og Ungeudvalget i Københavns Borgerrepræsentation har fundet 375.000 kroner, så tilbuddet kan fortsætte i 2023.

Login