Kun København huser en kunstner på flugt: "Ventelisten er kilometerlang. Sidst jeg tjekkede, ventede omkring 600 kunstnere på svar"

Få kommuner har erfaring med at hjælpe udenlandske kunstnere, som søger tilflugt grundet frygt for deres sikkerhed i hjemlandet. Men der er behov for, at langt flere danske byer hjælper til, og det kræver økonomisk støtte fra Christiansborg, lyder det fra organisationen Dansk Pen.  

Hundredvis af kunstnere ønsker at søge midlertidigt væk fra deres hjemland grundet frygt for egen sikkerhed – og fra Christiansborg bør man sikre, at flere af dem får midlertidigt ophold i en dansk by.

Sådan lyder det fra organisationen Dansk Pen, som arbejder for at sikre forfatteres ytringsfrihed og står for at koordinere den såkaldte fribyordning i Danmark. Ordningen er international og giver byer mulighed for at hjælpe truede kunstnere, forfattere og journalister. 

”Der er et meget stort behov for, at flere danske kommuner tilmelder sig ordningen. Ventelisten er kilometerlang. Sidst jeg tjekkede, ventede omkring 600 kunstnere på svar internationalt,” siger organisationens generalsekretær, Mille Rode.

Login