Københavnske borgmestre: Transportministeren bør speede indførslen af kørselsafgifter op

Kørselsafgifter vil reducere trængslen og støj i København. Men Christiansborg nøler. Derfor opfordrer vi regeringen til at sætte speederen i bund og indføre et intelligent kørselsafgift-system, skriver Sophie Hæstorp Andersen, Sisse Marie Welling og Mia Nyegaard.

Trængsel er spild af tid, trængsel er dårligt for miljøet, og trængsel er dårligt for luftkvaliteten. Det er deprimerende at se endeløse pendlerkøer, der i myldretiden snegler sig ind og ud af vores byer og igennem vores boligkvarterer. Lige så deprimerende er det, at vi rent faktisk kender løsningen, men Christiansborg nøler.  

Helt tilbage i december 2021 konkluderede Vejdirektoratet i en opgørelse til Folketingets Transportudvalg, at trængsel årligt resulterer i cirka 84 millioner forsinkelsestimer på landsplan. Det svarer til cirka 70.000 fuldtidsstillinger.

Det samfundsøkonomiske tab er på cirka 28 milliarder kroner om året, hvoraf over halvdelen rammer erhvervslivet.

Login