Københavns Stifts nye pressechef har kirkelig erfaring

Københavns Stift ansætter Kristian Danholm som ny pressechef. Han har tidligere været kommunikationschef i Folkekirken Vesterbro.

Kristian Danholm bliver fra 15. november ny pressechef i Københavns Stift. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef i Københavns Politi, har tidligere været kommunikationschef for Folkekirken Vesterbro og var i sin tid med til at etablere Radio24syv. Han er desuden medlem af Radio- og tv-nævnet.

Det skriver Københavns Stift i en pressemeddelelse.

Kristian Danholms opgave bliver at synliggøre folkekirken. Det skal ske ved at formidle folkekirkens ufortalte historier på nye måder, og ved at give biskoppen og andre af stiftets aktører en platform at ytre sig fra i aktuelle værdidebatter som køn, indvandring og identitetspolitik.

Login