Dumstædig ideologi holder solcellerne væk fra hovedstadens tage

Venstrefløjen har ofte begrædt at, der ikke kan komme nogen solceller op på kommunens tage, men når der endelig er konkrete løsningsforslag, har de røde partier ikke modet til at være grønne, skriver Anders Storgaard (K).

Klagesangen var ikke til at overhøre, da 99 af landets borgmestre i januar gik sammen om et opråb til klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M): Administrativt bøvl står i vejen for udbygning af solceller. Fjern dem, og der er ingen grænser for, hvor mange kommunale tage, der kan bringes i spil til gavn for den grønne omstilling.

At udviklingen med solceller på kommunale tage er gået fuldstændig i stå mærkes på Frederiksberg.

Fra 2010-2014 blev der opsat 20 solcelleanlæg på kommunale bygninger, og til sammenligning blev der fra 2017-2022 opsat to. Det skyldes, at der i en årrække var regler, som sagde, at hvert anlæg skulle have et separat selskab, og at strømmen kun måtte bruges på samme matrikel.

Login