Bæredygtighedsrådgivere: Grøn vækst er et livsfarligt fatamorgana

Berlingskes chefredaktør er en af flere, der misforstår nogle centrale vækstbegreber. Det er farligt, for hvis vi skal skabe en mere bæredygtig økonomi, er det vigtigt, at vi forstår, hvad grøn vækst, modvækst og post-vækst hver især indebærer, skriver Marcus Feldthus og Tanja Gotthardsen.

For nyligt kunne man læse i Berlingske, at avisens chefredaktør, Tom Jensen, vil have “...vækst. Stor Vækst. Kolossal vækst”. Underforstået økonomisk vækst. Kun sådan kan man ifølge chefredaktøren redde den grønne omstilling fra såkaldte venstreorienterede vækst- og kapitalismehadere.

Tom Jensen har nemlig, som mange andre, bemærket en økonomisk strømning tage til i styrke. Et potentielt paradigmeskifte, der stiller spørgsmålstegn ved vækst som vejen til både overlevelse og velfærd. Desværre tegner Tom Jensen et fuldstændigt forfejlet billede af det, han forsøger at kritisere.

Modvækst og post-vækst, som paradigmeskiftets omdrejningspunkter kaldes, er nemlig hverken fløjpolitiske strømninger eller anti-vækst. At Jensen klamrer sig til vrangforestillingen om uendelig grøn vækst, er derimod den egentlige, ideologiske vildfarelse. Tillad os at forklare hvordan.

Login