Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Jørgensen: Vi bør vælge den teknologi inden for vedvarende energi, der samlet set giver den billigste varme

SVAR:

SOLENERGI: Klima-, energi- og forsyningsministeren svarer Marie Bjerre (V), at der bliver flere alternative muligheder for vedvarende energi-teknologier, når der skal bygges nye fjernvarmeproduktionsanlæg, og at det handler om at vælge den teknologi, der samlet set giver den billigste varme. Der skal være fokus på en samlet fjernvarmeforsyning med så lave omkostninger som muligt, og i den forbindelse kan solvarme spille en rolle. 

Jørgensen: Vi er i dialog med Europa-Kommissionen om, hvilke tiltag der kan tages på EU-niveau for at mindske datacentres energiforbrug

SVAR:

ENERGIFORBRUG: Klima-, energi- og forsyningsministeren svarer Ida Auken (R), at der ikke findes produktreguleringer for hele datacentre, men kun frivillige retningslinjer for datacentres energieffektivitet. Der er behov for en fælles indsats på EU-niveau, og der skal ses nærmere på, hvordan man blandt EU-medlemslandene kan styrke produktkravene og stille flere krav til nye produkter, som benyttes i datacentre.

Jørgensen: Grønlands Selvstyre varetager klimaområdet

SVAR:

FORHANDLINGER: Klima-, energi- og forsyningsministeren svarer Aaja Chemnitz Larsen (IA), at klimaområdet er blevet overtaget af Grønlands Selvstyre, og at det vil fremgå i forslag til lov om klima, at loven ikke gælder for Grønland. Det kan dog være relevant at tænkte Grønland ind på nogle områder i de kommende forhandlinger om klimaforhandlingsplanerne.