Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Jørgensen: Vi er i dialog med Europa-Kommissionen om, hvilke tiltag der kan tages på EU-niveau for at mindske datacentres energiforbrug

SVAR:

ENERGIFORBRUG: Klima-, energi- og forsyningsministeren svarer Ida Auken (R), at der ikke findes produktreguleringer for hele datacentre, men kun frivillige retningslinjer for datacentres energieffektivitet. Der er behov for en fælles indsats på EU-niveau, og der skal ses nærmere på, hvordan man blandt EU-medlemslandene kan styrke produktkravene og stille flere krav til nye produkter, som benyttes i datacentre.

Jørgensen: Danmark udleder mere CO2 fra flaring end Norge, fordi den danske produktion har været faldende

SVAR:

CO2: Klima-, energi- og forsyningsministeren svarer Signe Munk (SF), at flaring er nødvendig på danske off shore platforme af sikkerhedshensyn, og at Danmark blandt andet udleder mere CO2 fra flaring end Norge, fordi den danske produktion af olie og gas har været faldende de sidste par år. Når produktionen falder, stiger værdien for flaring per produceret mængde olie og gas, selvom flaringen ikke stiger.

Jørgensen: Ja, en stigning i energiforbruget frem mod 2030 er realistisk

SVAR:

ENERGI: Klima-, energi- og forsyningsministeren svarer Søren Egge Rasmussen (EL), at en årlig stigning på 0,4 procent i energiforbruget frem mod 2030 er realistisk i den forstand, at udregningen baserer sig på de forudsætninger, der anvendes på fremskrivningstidspunktet. Hvis der vedtages nye tiltag eller reguleringer, vil udregningen skulle ændres.

Wermelin: Kommunerne har planlægningsopgaven, og selskaberne har driftsopgaven

SVAR:

SPILDEVAND: Miljøministeren svarer Carsten Kissmeyer (V), at kommunerne har planlægning- og myndighedsopgaven, og selskaberne har driftsopgaven og derved forsyningspligt. Ejerne af en ejendom har tilslutningspligt. Både kommunen og Miljøstyrelsen kan som tilsynsmyndighed påbyde forbedret spildevandsrensning.

Jørgensen: Gennem teknisk støtte og vidensoverførsel sætter vi fokus på energieffektivitet

SVAR:

ENERGIEFFEKTIVITET: Klima-, energi- og forsyningsministeren svarer Rasmus Nordqvist (ALT), at ministeriet er engageret i at fremme energieffektivitet på den globale dagsorden. Derfor samarbejder ministeriet med 15 partnerlande om at styrke den grønne omstilling, og derfor er Danmark blevet medlem af Det Internationale Energiagenturs nye Energy Efficiency Hub for at styrke det globale samarbejde om energieffektivitet.