Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister: Sådan arbejder vi for midler til energiforskning

SVAR:

Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser, at regeringen er gået med i det internationale initiativ Mission Innovation. Deltagelsen betyder, at regeringen vil arbejde for, at der i 2020 afsættes i alt 580 mio. kroner til forskning og udvikling af rene energiteknologier, der hovedsageligt vil blive udmøntet gennem EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram).

Minister udsætter svar om salg af kommunalt ejede selskaber

SVAR:

SF havde bedt energi-, forsynings- og klimaministeren oplyse, om regeringen har planer om at lempe modregningsreglerne ved salg af kommunalt ejede selskaber. Regeringen vil præsentere en forsyningsstrategi til efteråret, som giver selskaberne incitament til at effektivisere, lyder ministerens svar på nuværende tidspunkt.

Lilleholt: Regeringen vil tage tiltag for at lukke fjernvarme-smuthul

SVAR:

Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser på foranledning af et spørgsmål fra Jens Joel (S), at regeringen har gjort tiltag for at lukke hullet i varmeforsyningsloven. Det kræver dog politiske drøftelser, før en endelig lukning kan finde sted.