Lilleholt: Hjemmemonitorering er muligt for 99 procent af danske husstande
SVAR:
Energi-, forsynings- og klimaministeren svarer Anders Johansson (K), at en rapport fra 2017 fastslår, at telemedicinsk hjemmemonitorering kræver adgang på op til 2,0 Mbit/s download- og 0,5 Mbit/s upload-hastighed for at fungere optimalt. Bruges der en fastnetforbindelse, har 99 pct. af husstandene adgang til 2,0 Mbit/s download og 0,5 Mbit/s upload. Hele landet er endvidere dækket af mobilt bredbånd med 3,0 Mbit/s, hvor der dog må tages forbehold for lokale udsving.