Richardson: Potentiale i genbrug af plast

Genbrug af plast var sammen med hastighedsbegrænsninger og refusion af elafgifter blandt hovedpunkterne, da den tidligere formand for Klimakommissionen, Katherine Richardson, blev bedt om at fremhæve de vigtigste tiltag i regeringens klimaplan.

Professoren ved Biologisk Institut på Københavns Universitet var inviteret på scenen ved gårsdagens præsentation af regeringens 78 punkter lange virkemiddelkatalog, som er født af embedsmænd på tværs af syv ministerier.

“Min begejstring skyldes ikke kun, at det er til gavn for klimaet, men også fordi Danmark på genanvendelsesområdet er langt efter mange lande, som vi normalt sammenligner os med,” siger hun i et senere interview med Altinget.dk.

Først kort om tiltaget: Tanken er, at man kan skære 226.000 ton CO2 ved at fastsætte regler for kommunernes indsamlingsordninger for husholdningsaffald, så der skal udsorteres plast i al dagrenovation. Embedsrapporten antager, at plastafbrænding erstattes af kraftvarmeproduktion på kul og biomasse i de større byer. Målet er en udsortering af plasten på 45 procent.

Danmark overhales af andre lande
Richardson anerkender, at vi i mange år har levet højt på, at vi er gode til at brænde affaldet og bruge det i fjernvarme.

“Nu oplever vi en knaphed på ressourcer, som gør, at det bedre kan betale sig at bruge eksempelvis plastik til genanvendelse. Det betyder, at Danmark nu bliver overhalet af lande, som er gået direkte fra deponi til genbrug,” siger hun.

Prisen for CO2-reduktionen er dog høj. En anslået udgift på 989 kroner for et ton CO2 placerer tiltaget i den dyrere ende, hvilket især skyldes, at gevinsten fra salg af plasten kun i begrænset omfang opvejer udgifterne til køb af kul og biobrændsel.

Og netop det argument, fremhæver Richardson, betyder, at samfundet kunne føle sig fristet til fortsat at brænde plasten af.

“Jeg frygter, at resultatet, af at vi ikke udvikler en genbrugskultur og -infrastruktur, er, at vi ender med at brænde noget af, som har mere værdi andre steder,” siger hun.

DTU: Procenter er skæv tilgang til diskussion
Det er dog ikke alle, der er lige henrykte ved udsigten til skrappere krav til husholdningernes affaldssortering. Direktør for Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU, Thomas Højlund Christensen, påpeger, at der er for stort fokus på den procentuelle genanvendelse.

“Det er nemt nok at samle en masse affald ind, men det er i mine øjne en helt skæv tilgang til diskussionen,” siger han.

Et eksempel herpå finder han i en undersøgelse fra et teknisk universitet i Milano, hvor en gruppe forskere besluttede sig for at dokumentere, hvor stor en del af den indsamlede plastik, der rent faktisk blev genanvendt.

“Det vigtigste er, at du kan bruge den genanvendte plastik i produkter, som ellers laves af jomfruelig plast. Men faktisk viste det sig, at kun cirka 25 procent af plastikken i undersøgelsen blev brugt til nye plastikflasker. Hovedparten blev brændt, mens en lille fraktion kunne bruges til altankasser og havemøbler,” siger han og understreger:

“Pointen er, at man ikke skal fokusere på inputtet, men derimod på, hvad der kommer ud som output. Det kræver, at man tager ansvar for hele værdikæden, så man får en reel gevinst.”

Affaldsforening: Plast skal kunne erstatte olie
Der er ikke foretaget tilsvarende undersøgelser af udbyttet af genanvendelig plast i Danmark. Direktør i Dansk Affaldsforening Jacob H. Simonsen mener dog, at resultaterne bør få arbejdsgruppen til at gå beregningerne efter i sømmene.

“Hovedgevinsten ligger der, hvor den genanvendte plast kan gå i stedet for ny plastik, som ellers ville være lavet på olie. Resten er det ud fra et klima- og miljømæssigt hensyn mest fornuftigt at brænde af, når det fortrænger energiproduktion på fossile brændsler,” siger han.

Desuden ærgrer han sig over, at man i forbindelse med klimaplanen ikke har kigget bredere på forbrændingsanlæggenes rolle i den fremtidige energisektor. Herunder især spørgsmålet om afgift på forbrænding af affald, hvor Danmark gennem flere år har mistet markedsandele ved at være underlagt højere gebyrer end vores nabolande.

Billig CO2-gevinst på lossepladser
Én ting er dog værd at bemærke, fremhæver han. Nemlig forslaget om biocover på lossepladser, hvor det ifølge embedsfolkene er muligt at reducere med 390.000 ton CO2 frem mod 2020 ved at etablere særlige biofiltre i overfladen af deponierne.

Og så til en pris, der er markant lavere end ved plastforslaget: Blot 77 kroner pr. ton reduceret CO2.

“Det er positivt, hvor stort potentialet faktisk er ved biocover,” siger direktøren i Dansk Affaldsforening, der selv har været involveret i et projekt, der leder frem til rapportens antagelser.

Gevinsten ligger i, at cirka 100 nedlukkede lossepladser samt 38 aktive pladser udleder drivhusgassen metan, som har 25 gange højere opvarmningseffekt end CO2. Men ved at etablere filtre i overfladen på lossepladserne kan man reducere metanudledningen med cirka 80 procent.

Tiltaget vil kræve investeringer på 200 millioner kroner og en årlig driftsudgift på knap 5 millioner kroner. Det foreslås, at der fordeles et tilskud på 145 millioner kroner over de første par år.

Forventningen er, at forslag til klimalov vil blive fremsat i Folketinget efter jul. Klimaloven vil være den formelle ramme, der stilles op om regeringens klimapolitik. Udgangspunktet er, at der vil blive tale om en proceslov, der skal sikre løbende monitorering af drivhusgasudledningerne og jævnligt give en status for klimaindsatsen og dermed også skabe gennemsigtighed i klimapolitikken.