Nyhedsoverblik: Beslutning om placering af atom-affald udskudt

NYHEDSOVERBLIK: Processen med at finde en placering til atom-affaldet fra Risø er udsat / Danmark er europamester i forbrænding af affald, viser ny rapport.

Det oplyser sundhedsministeren, som tirsdag orienterede Folketinget om den videre proces for placeringen af det radioaktive affald.

Tilbage i november mødtes sundhedsminister Astrid Krag (SF) med gruppeformændene fra Folketingets partier. På mødet drøftede man, hvordan udvælgelsen af et depot skulle forløbe. Partierne blev enige om to løsningsmodeller: Den planlagte proces med at finde det bedst egnede sted til et slutdepot i Danmark skulle fortsætte. Men samtidig med dette, ville man også undersøge mulighederne for at deponere affaldet i udlandet.

Begge løsningsmuligheder er imidlertid i strid med den beslutning, som et enstemmigt Folketing vedtog i 2003. Regeringen har derfor skullet forholde sig til, om det er muligt at igangsætte yderligere initiativer, som ikke er besluttet i Folketinget, og hvordan den videre proces i givet fald skal tilrettelægges. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Login