Morten Helveg lander grøn formandspost: "Hvis ikke jeg skulle lave noget som det her, ved jeg nærmest ikke, hvad jeg så skulle"

Synergi skifter Bendt Bendtsen ud med Morten Helveg Petersen. Som ny formand skal den tidligere radikale politiker fortsætte sit arbejde med energieffektivitet.

Det tidligere radikale europaparlamentsmedlem Morten Helveg Petersen er ny formand i interesseorganisationen Synergi.

Her skal han arbejde for at fremme energieffektivitet og energirenovering.

"Synergi og Synergis medlemmer arbejder med noget, som er drønhamrende vigtigt for den grønne omstilling. Det er samtidig et område, som jeg har beskæftiget mig med gennem 10 år i Europa-Parlamentet. Så der er mange ting, der falder fint i hak," siger Morten Helveg Petersen.

Login