Lilleholt efter kritik: Lovforslag forhindrer ikke KommuneKredit i at give lån

SVAR: At tilslutningspligten ophæves, bør ikke have nogen betydning for, om KommuneKredit kan give lån til forsyningsselskaber, vurderer ministeren. Han vil dog ikke afgøre, om den nuværende praksis strider mod statsstøttereglerne.

KommuneKredit har tidligere givet lån til varmeforsyninger, hvor der ikke var pålagt forbrugerbindinger.

”Tilslutnings- og forblivelsespligt kan således ikke have været afgørende forudsætning for KommuneKredits vurdering af KommuneKredits adgang til at yde lån inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler,” lyder det fra energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) i et skriftligt svar til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

Dermed afviser ministeren umiddelbart et af de kritikpunkter, som fjernvarmesektoren og kommunerne har rejst til regeringens ønske om at sætte et stop for at binde forbrugere til bestemte opvarmningsformer.

Login