Kammeradvokaten skal svare på fem centrale spørgsmål i kulegravning af drikkevandssag
ADMINISTRATION: Det næste halve år skal Kammeradvokaten afklare, om Miljøstyrelsen har forvaltet drikkevandsområdet efter reglerne, og om der er sket korrekt orientering af minister og Folketing, viser kommissorium.
Dispensationer i strid med EU-regler betød, at vandværker i flere år kunne sende drikkevand med for høje koncentrationer af sprøjtemidler ud i danskernes vandhaner.
Miljøstyrelsens direktør måtte allerede i november stå skoleret overfor miljøminister Lea Wermelin (S), der bebudede en ny ekstern undersøgelse af styrelsens kritisable forvaltning.
Nu har Miljøministeriet sendt det endelige kommissorium til miljø- og fødevareudvalget, der viser, at Kammeradvokaten får seks måneder til at kulegrave drikkevandsområdet.