Før møde med ministre: S og EL står ved princippet om lav beskatning af vandsektoren

SKATTESAG: Det er imod lovens intention, hvis vandselskaberne bliver pålagt at betale store summer i skat, fastslår Socialdemokratiet og Enhedslisten. Skatteministeren og forsyningsministeren har kaldt partierne til møde i sagen.

8. februar har skatteminister Karsten Lauritzen (V) og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt inviteret partierne til møde om det, der bliver kaldt danmarkshistoriens største skattesag.

Her får ordførerne mulighed for at stille spørgsmål til baggrunden for den afgørelse, der har fået vandselskaberne til at beklage sig over, at de står til at skulle indkræve op imod 36 milliarder kroner over de kommende årtier til en forestående skatteregning.

Den udlægning genkender Skatteministeriet imidlertid ikke. En eventuel skatteopkrævning vil være afhængig af det enkelte selskabs dispositioner, og det lader sig vanskeligt beregne på forhånd, lyder modsvaret.

Login