Cannabis og naboprotester får Energinet til at flytte elmaster

JUSTERING: Energinet har i sit endelige forslag til linjeføring af den nye elforbindelse til Tyskland fået reduceret antallet af husstande tæt på luftledningen og taget højde for planer om cannabisdyrkning.

Efter at have lyttet til borgere i det sønderjyske ad flere omgange, er Energinet nu landet på en endelig linjeføring af den kommende 400 kilovolt forbindelse mellem Endrup ved Esbjerg og til grænsen.

Og den indeholder umiddelbart godt nyt til en række sønderjyder, der tidligere havde udsigt til at få en højspændingsledning hængende tæt på boligen.

Med Energinets endelige forslag er antallet af borgere med en bolig mindre end 280 meter fra luftledningen nemlig reduceret fra 126 til 99 sammenlignet med det oprindelige forslag fra september 2019, oplyser Energinet.

Login