Biomassens mørke skyggeside slår revner i Ørsteds grønne ydre

Det er decideret pinligt, at en af verdens førende grønne frontløbere ikke snart vasker den sorte plet væk, skriver Bjarke Møller om Ørsted, der brænder cirka tre millioner tons fast træbiomasse af om året.

Den danske energikæmpe, Ørsted, er kommet ud med et bragende stort underskud i 2023 med et samlet tab på 20,2 milliarder kroner, og mange investorer spørger sig sikkert, om virksomheden egentlig er robust nok og kan stå imod stormene i det globale energimarked.

En stigende nettogæld på 47,4 milliarder kroner tynger også ned i et marked, hvor man ikke længere får ekstra medvind med lave renter.

Staten, der ejer 50,1 procent af aktiekapitalen, har tabt over et par hundrede milliarder kroner på de faldende aktiekurser, men vil staten kaste ekstra penge ind i selskabet, når det formodentlig snart er nødt til at lave en kapitaludvidelse? Topchefen Mads Nipper sidder ikke længere så sikkert i sadlen, og bestyrelsesformanden er lige trådt tilbage.

Login