Tidligere MF'er: Kinesisk frembrusen skal mødes af vestligt sammenhold

Af Viggo Fischer
Tidligere folketingspolitiker, Konservative

Hvordan skal Danmarks fremtidige Kina-politik se ud? Er det værdier eller erhvervsmæssig pragmatisme, der skal i højsædet? Danmark har værdipolitisk ikke haft noget udbytte af det hidtidige samarbejde med Beijing. 

Altinget har sat udmærket fokus på Kina-temaet. Her følger mit bidrag til en mere kritisk linje.

Spørger man den kinesiske menneskerettighedsaktivist Wuer Kaixi, har de vestlige lande taget det forkerte udgangspunkt. De har, som Danmark, været så optaget af handel, at de har givet de kinesiske magthaverne en fordelagtig udgangsposition. 

{{toplink}}

De frie lande burde i stedet starte med menneskerettigheder og bringe kommuniststyret i defensiven. Wuer Kaixi, førende studenterleder på Den himmelske Freds Plads i Beijing i juni 1989, som jeg mødte i Taiwan for nogle år siden, står langt fra alene med sin vurdering. Der er et holdningsskifte undervejs.

Medvirkende hertil er, at virkeligheden i Kina taler sit klare sprog. Det går fortsat ned at bakke med menneskerettighederne.

Bekymring for revolution

Hvis nogen skulle være i tvivl, kan man fokusere på nylige domme over advokaterne Ding Jiaxi og Xu Zhiyong, der fik henholdsvis 12 og 14 års fængsel. Anklagen lød ifølge The Economist på "undergravelse af statsmagten". En kendt standardformulering over for kritikere af systemet.

For Xu’s vedkommende med den tilføjelse, at han var i færd med at planlægge en ’farve-revolution’. Der var i årene efter det farverige "arabiske forår" stor bekymring i kommunistpartiets top for, at det kunne brede sig til Kina. Den bekymring gør sig fortsat gældende.

De to sager bringer minder frem om det store anslag mod kinesiske advokater i 2015. Det såkaldte "709 crackdown", med henvisning til den kinesiske måde at beskrive datoen 9. juli på. Regimet ville med et slag knuse de uafhængige kinesiske advokater.

Det fik denne kommentar af Sophie Richardson, Kina-direktør i Human Rights Watch: "At fængsle netop de folk, som kæmper for retssikkerhed, underminerer fremskridt mod det stabile samfund, som kommunistpartiet hævder at ønske."

Dommene over Ding Jiaxi og Xu Zhiyong bekræfter, at Kina er et land, hvor det er farligt at udøve sig gerning som forsvarsadvokat. Der ikke er ingen uafhængige domstole. 99,9 procent af retssagerne vindes af anklagemyndigheden. Og ofte, som med Jiaxi og Zhiyong, ved lukkede ’retssager’.

Ved Verdenskonferencen om Menneskerettighederne i Wien i 1993, stemte Kina for universel respekt for, overholdelse af og beskyttelse af menneskerettighederne. Den efterfølgende udvikling viser, at Beijing blæser på landets internationale forpligtelser.

Hong Kong

Den foruroligende udvikling i Hong Kong bør også indgå i Danmarks overvejelser. Og Danmark burde indlede med at kræve de urimeligt fængslede løsladt.

Begynd med den 75-årige Jimmy Lai. Hans ’forbrydelse’ var sammen med andre at ville mindes nedkæmpelsen af demokratibevægelsen i Beijing i 1989. Det er nu forbudt. Han var som ledende mediepersonlighed en prominent støtte for byens demokrati bevægelse.

{{toplink}}

Fængslingen var i strid med de rettigheder, der er defineret i den 50-årige britisk-kinesiske aftale. Den franske journalistorganisation RSF tildelte ham i 2020 deres frihedspris. RSF frygter, at den videre retssag mod Jimmy Lai kan føre til, at han får livstidsstraf.

Mindre kendt er Hong Kongs ’47’. Dem, der søgte at finde gode kandidater til byens folkeforsamling. Disse 47, mange af dem kendte studenterledere, blev der slået hårdt ned på. De kan forvente lange fængselsstraffe.

Frembrusende magt

Var det nu klogt, at Danmark lukkede sit generalkonsulat i Hong Kong? Vi har fået svært ved politisk og økonomisk at følge udviklingen i denne vigtige by. Vi er blevet afhængige af andre vestlige lande.

I planlægningen af den fremtidige danske Kina-politik burde indgå en genåbning af generalkonsulatet.

Lad os få en åben debat inden Danmark indgår nye generelle aftaler med Kina. Lad os tage det udgangspunkt, at Kina har lige så meget brug for økonomiske relationer til os, som vi til dem. Ikke mindst i disse år, hvor det går dårligt for Kinas økonomi.

Kina er fortsat et stort marked og en vigtig leverandør. Men hvordan har danske erhvervsledere det inderst inde med, at bag den kinesiske facade er der et system uden retssikkerhed, og hvor kommunistpartiet blander sig mere og mere i virksomhedernes afgørelser? Det virker ikke som et sikkert grundlag for nye danske investeringer.

Danmark bør forholde sig til Kina som en frembrusende magt, der ikke alene truer det demokratiske Taiwan, men også vil tiltage sig global magt på autoritært grundlag. 

Vi bør stå sammen med USA og andre kritiske EU-lande i en fælles holdning over for Kina. Det er det eneste, som regimet i Beijing respekterer.

debat@altinget.dk