Sverige foretrækker nordisk samarbejde fremfor Nato

SAMARBEJDE. Sverige har overtaget formandskabet for det nordiske forsvarssamarbejde Nordefco. Forsvarsministeren ønsker at se et dybere samarbejde i de nordiske lande, men fortsætter med at afvise Nato-medlemskab.

Formandskabet for det nordiske forsvarssamarbejde Nordefco går på tur mellem de nordiske lande, og Sverige har netop sat sig i formandsstolen for det kommende år. Sveriges forsvarsminister, Peter Hultqvist (S), ser positivt på organisationens arbejde og dybtgående nordisk forsvarssamarbejde ved gradvist at give organisationen mere indhold.

"Jeg tror, at det nordiske forsvarssamarbejde skal udbygges yderligere. Derved kan vi udnytte vores styrker og evner på forskellige måder. Jeg tror, at øvelsesaktiviteter er en god indgang til denne type samarbejde, for så kan vi udrulle en hel del af det, der er nødvendigt, for at vi kan understøtte hinanden, hvis det er nødvendigt," siger Peter Hultqvist. 

Et tag selv-bord
Nordefco har tiårsjubilæum i år. Den havde en svag start og har ikke tidligere været betragtet som særlig vigtig. Det er frem for alt Nato-medlemmerne Norge, Danmark og Island, der har været skeptiske, lyder det fra Hultqvist. Men med den russiske annektering af Krim i 2014 har sikkerheden omkring Østersøen fået større betydning. Nordefcos samarbejde er således også blevet udvidet, pointerer den svenske forsvarsminister.

Login