Statsstøttet tænketank er under øget tilsyn efter regnskabsrod

MISTANKER: Der er "måske" nogle i Atlantsammenslutningens bestyrelse, der har været usikre på, om "nogle af tingene" var "ude af kontrol", siger bestyrelsesformand John Dyrby Paulsen om det seneste regnskab, der har fået ministerier til at holde ekstra øje. Mistankerne er blevet blankt afvist, understreger han.

Atlantsammenslutningen er kommet i søgelyset hos både Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.

Den statsstøttede sikkerhedspolitiske tænketank, der ofte optræder i medierne, har nemlig trods løbende rykkere været flere måneder om at aflevere et regnskab for 2019.

Det manglende regnskab fik i midten af november Udenrigsministeriet til at smække kassen i over for Atlantsammenslutningen, der er på finansloven og årligt modtager 790.000 kroner. Det oplyste kontoret for Finansiel Forvaltning og Rådgivning vedrørende Udviklingssamarbejde i en rapportering til Rigsrevisionen.

Login