Regeringen udpeger nye medlemmer til styrket Cybersikkerhedsråd

19 personer er udpeget til Cybersikkerhedsrådet, der styrkes med fast forperson og længere medlemsperioder. 

Siden Cybersikkerhedsrådet blev stiftet i 2019 er interessen for dets emnefelt kun steget. Nu har regeringen udpeget 19 medlemmer til den forlængede periode 2024 - 2027.

Det oplyses i en pressemeddelelse.

"I den nuværende sikkerhedspolitiske situation er det helt centralt at have fokus på at højne cybersikkerhedsniveauet i hele samfundet. Det arbejde skal Cybersikkerhedsrådet bidrage aktivt til med en række kompetente medlemmer, hvis ekspertise og indsigt spænder bredt," udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

I forbindelse med udpegelsen af det nye Cybersikkerhedsråd er der foretaget ændringer ledelsesstrukturen, så der fremadrettet vil være én forperson mod tidligere, hvor formandskabet var delt mellem Digitaliseringsstyrelsen, Center for Cybersikkerhed og en repræsentant for rådets private organisationer.

{{toplink}}

Cybersikkerhedsrådet vil have til opgave at bidrage til arbejdet med den nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi og at styrke udviklingen af danskernes cyberkompetencer.

Som en del af rådets nye arbejdsopgaver vil der være fokus på at højne den digitale sikkerhed i erhvervslivet med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder.

"Vi lever i en tid, hvor cybersikkerhed er vigtigere end nogensinde. Jeg er glad for, at vi nu får et nyt og styrket Cybersikkerhedsråd, der virkelig har føling med den digitale sikkerhed i erhvervslivet. Vi lever i høj grad af vores høje digitaliseringsniveau, men det er kun muligt, så længe vi er tilstrækkeligt sikre," udtaler digitaliseringsminister Marie Bjerre (V).

Cybersikkerhedsrådets medlemmer 2024 - 2027 er:

  • Jacob Herbst, teknologichef, Dubex (forperson)
  • Christel Teglers, partner, Kromann Reumert
  • Claus Westergaard Kraft, direktør, TDC Erhverv
  • Finn Vagner, administrerende direktør, Danish Cloud Community
  • Frederik Lilløre Jæger, chef for informationssikkerhed, Ørsted
  • Gert Læssøe Mikkelsen, chef for sikkerhedslaboratoriet, Alexandra Instituttet
  • Henning Mortensen, formand, Rådet for Digital Sikkerhed
  • Henrik Grubak, it-afdelingsleder i Cyberdivisionen og næstformand i HK Forsvarets Landsklub
  • Ingrid Colding Jørgensen, stedfortrædende chef for informationssikkerhed, Novo Nordisk
  • Jacob-Steen Madsen, chef, DKCert
  • Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed, Aalborg Universitet
  • Karsten Brinkmann, chef for informationssikkerhed, TDC NET
  • Klaus Larsen, it-direktør, Region Nordjylland
  • Kristina Skovdal, direktør i Koncern It, Københavns Kommune
  • Lotte Pape Topholt, it-chef, Eurowind Energy
  • Per Jensen, næstformand, Forbrugerrådet Tænk
  • Pia Strehmel, chef for sikkerhedsrisiko, Nordea
  • Sarah Aalborg, chef for informationssikkerhed, Tivoli
  • Shayma Yassen, leder, team for cyberrisiko og modstandsdygtighed, Deloitte

Rådet vil blive sekretariatsbetjent af Digitaliseringsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed.

{{toplink}}

Forrige artikel Rumæniens præsident trækker sig som Nato-kandidat: Sender Rutte på vinderkurs Rumæniens præsident trækker sig som Nato-kandidat: Sender Rutte på vinderkurs Næste artikel Israelske våben og giftig jord: Her er de nominerede til Bording-prisen 2024 Israelske våben og giftig jord: Her er de nominerede til Bording-prisen 2024