Ombudsmanden, PET-chef og Færdselsstyrelsens direktør modtager ridderkors

PET's operative chef Flemming Drejer, Folketingets Ombudsmand Niels Fenger og chefpolitiinspektør i Nordjyllands Politi Claus Hilborg er blevet tildelt ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen. Færdselsstyrelsens direktør Stefan Sigaard Søsted modtaget ridderkorset.

Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen er blevet tildelt operativ chef i PET Flemming Drejer, Folketingets Ombudsmand Niels Fenger og chefpolitiinspektør i Nordjyllands Politi Claus Hilborg.

Det oplyser Kongehuset.

Derudover har følgende modtaget ridderkorset af Dannebrogordenen:

  • Stefan Sigaard Søsted, direktør, Færdselsstyrelsen
  • Preben Brandt, bestyrelsesmedlem, Fonden projekt UDENFOR
  • Anders Frandsen, kommunikationsdirektør, Rigspolitiet
  • Claus Guldager, advokat
  • Jørgen Nis Ley, fhv. klosterforstander, Viborg Gråbrødre Kloster

Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 2019. Inden da har han blandt andet været landsdommer ved Østre Landsret og professor i forvaltningsret på Københavns Universitet.

Flemming Drejer har været PET's operative chef siden 2015 og har tidligere været chefpolitiinspektør i Nordsjælland og på Bornholm. Han er desuden major af reserven hos Forsvaret.

Stefan Sigaard Søsted har været Færdselsstyrelsens direktør siden 2020. Inden da var han færdselsdirektør samme sted og har tidligere blandt andet været vicedirektør os Sikkerhedsstyrelsen.

Forrige artikel Dronningen Corona-aflyser nytårstaflet og nytårskurene Næste artikel To FE-chefer renset i undersøgelse To FE-chefer renset i undersøgelse