Nyvalgt MF'er bliver Enhedslistens forsvarsordfører

Enhedslisten har konstitueret sig for den kommende valgperiode. Den tidligere SF'er og forperson for Mellemfolkeligt Samvirke Trine Pertou Mach bliver partiets nye forsvarsordfører.

14 dage efter Folketingsvalget har Enhedslisten nu konstitueret sig. De har fordelt ledelsesposter og ordførerskaber ud på deres ni valgte mandater til Folketinget.

Som forsvarsordfører har gruppen valgt 53-årige Trine Pertou Mach, der er nyvalgt til Folketinget. Hun har dog tidligere siddet i Folketinget for SF ad tre omgange. I 2015 blev hun ikke valgt og meldte sig i 2021 ind i Enhedslisten og blev opstillet til Folketinget. 

Trine Pertou Mach var fra 2007 til 2013 forperson for Mellemfolkeligt Samvirke, ligesom hun blandt andet har arbejdet for Nordisk Ministerråd, Institut for menneskerettigheder, Folkekirkens Nødhjælp og Verdensnaturfonden.  

Login