Ny lov skal sikre ligestilling blandt veteraner

HØRING: Et nyt lovforslag skal sikre sårede soldater ens kompensation, uanset hvornår de kom til skade. Et andet aktuelt lovforslag giver personer, der skulle have aftjent værnepligt i forrige årti, frit lejde.

Regeringen har sendt to nye lovforslag i høring frem til fredag i næste uge.

Det første lovforslag handler om danske veteraner, der kom til skade i tjeneste under udsendelse før 14. august 1996. I dag er den præcise skæringsdato for, om man som skadet veteran kan modtage en supplerende skattepligtig ydelse og en kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte. Den er desuden afgørende for, om efterladte til personel, der er omkommet i tjeneste under udsendelse før den samme dato, kan modtage den supplerende ydelse og kulancemæssige godtgørelse for svie og smerte.

Lovforslaget er en udmøntning af forsvarsforliget for 2018-2023, som regeringspartierne samt Socialdemokratiet, Radikale og Dansk Folkeparti indgik i januar i år. Her blev det aftalt at sikre ligestilling mellem soldater skadet eller dræbt i tjeneste før og efter 14. august 1996. At det i dag er skæringsdatoen, skyldes, at det var den dag, den gældende lovgivning blev vedtaget. Og den fik ikke tilbagevirkende kraft.

Login