Mindeord om fhv. norsk diplomat, spionagedømte Arne Treholt (80)

En af min tids mest spektakulære og opsigtsvækkende spionsager er sagen mod den norske diplomat Arne Treholt.

Treholt blev arresteret i Fornebu lufthavnen i Oslo den 10. januar 1984 under omstændigheder, der minder om arrestationen af den danske efterretningschef Lars Findsen i december 2021. Treholt var på vej til sit fly mod Wien, da en høj, tynd person trådte ind foran ham og spærrede vejen. ”Kontorchef Treholt. De er arresteret, sigtet for spionage til fordel for Sovjetunionen”.

To år senere faldt dommen: 20 års fængsel for spionage. Retssagen blev både undervejs og efterfølgende kritiseret for at finde sted under stort hemmelighedskræmmeri, angiveligt for at beskytte statens sikkerhed.

Treholt havde, ligesom Lars Findsen, været overvåget og rumaflyttet, og alskens intime detaljer om hans privatliv gennem næsten ti år blev lagt frem i retten - og lækket til pressen. Da han var lidt af en eventyrer, for ikke at sige fantast, havde han en livsstil, der gjorde ham og hans adfærd pikant for pressen. Som den norske fredsforsker Nils Petter Gleditsch sagde: ”Når en person opfører sig som en spion, må han forvente at nogen en dag spørger ham om han egentlig ikke ER spion”.

Treholt fastholdt, at han aldrig, som påstået, havde kompromitteret Norges sikkerhed eller udleveret klassificeret materiale til den sovjetiske efterretningstjeneste KGB. Men tilstod at han havde haft en ”åben og tillidsfuld dialog” med sovjetiske diplomater, herunder formentlig også med personer, der arbejdede for KGB. Det havde også været svært at hævde andet, for det norske overvågningspoliti havde fulgt med ham og fotograferet ham på rejser, hvor han havde mødt sovjetiske diplomater og KGB-officerer.

Om Treholt var en koldblodig spion, en naiv fantast eller en moderne, dialogsøgende diplomat, er stadig til diskussion. Der blev aldrig fremlagt bevis for, at han har skadet den norske stats sikkerhed. Men de færreste tvivler på, at han under alle omstændigheder havde brudt diplomatiets skrevne og uskrevne regulativer.

Den hårde straf på 20 års fængsel var til gengæld efter alt at dømme et udslag af den kolde krig, som fik enhver omgang med russere til at virke suspekt. Året efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev han da også benådet efter mere end otte år bag tremmer.

Han troede, at han efter benådningen kunne leve et fredeligt liv i Norge, men hadet og hetzen mod ham var for stort. En cigaret, der blev skoddet på hans øje, overbeviste ham om, at Norge ikke længere var hans land. Han søgte til udlandet, og bosatte sig i Moskva (!).

I november sidste år skulle jeg have mødt ham i Stavanger, hvor han havde indvilget i at fortælle om sagen og dommen, som han fortsat mente var et justitsmord foranlediget af den hysterisk paranoide koldkrigsstemning i Norge i 1980’erne.

Den 29. oktober skrev han til mig, at han havde haft en mindre blodprop i hjernen, det man på norsk kalder et ”drypp”, men at han satsede på, at vi i stedet kunne ses i december. I december udsatte han atter, og vi aftalte at ses nu på lørdag den 18. februar.

Arne Treholt nåede ikke til Norge. Han døde i forgårs i Moskva.