Lynbeslutning om milliardindkøb kan være lige på trapperne

Regeringen lægger sandsynligvis op til, at partierne bag forsvarsforliget torsdag skal beslutte et indkøb af 115 svenske infanterikampkøretøjer til omkring syv milliarder kroner. Det erfarer Altinget. Køretøjerne skal indgå i Forsvarets nye tunge brigade.

Når partierne bag forsvarsforliget torsdag mødes til forligskredsmøde, så kan mødet meget vel munde ud i en beslutning om at anskaffe 115 svenske CV90 infanterikampkøretøjer til det danske forsvars nye tunge brigade for i omegnen af syv milliarder kroner.

Tredje punkt på dagsordenen for mødet er nemlig ”Anskaffelse af infanterikampkøretøjer”. Og mødet er i forvejen blevet udskudt fra tirsdag til torsdag. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen besluttede lørdag i sidste uge at rykke mødet ”for at muliggøre at beslutningsoplæg om anskaffelse af infanterikampkøretøjer kan komme på forligskredsmødet”.

Det fremgår af indkaldelsen til mødet, som Altinget er i besiddelse af.

Login