Her vil regeringen investere de første milliarder i Forsvaret

Troels Lund Poulsen (V) er klar med sit bud på, hvor de første milliarder i forsvarsforliget skal bruges under overskrifterne luftværn, rekruttering og fastholdelse. Officerer peger på, at man godt kunne have skruet op for lønnen, men det er ikke en del af pakken.

Regeringen lægger op til investeringer i luftværn, indsatser for rekruttering og fastholdelse, flere medarbejdere i styrelser under Forsvarsministeriet og andre tiltag for i alt 13 milliarder kroner.

Det fremgår af forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) udspil til den første af i alt fire delaftaler under forsvarsforliget, som rækker fra 2024 til 2033.

Cirka halvdelen af pengene i første delaftale - nemlig 6,5 milliarder kroner - skal i regeringens udspil gå til investeringer i militære kapaciteter.

Login