Hård kritik af kontroversiel israelsk våbenproducent, som netop har fået dansk milliardordre

Det sender et uheldigt signal, at Danmark køber våben for milliarder af kroner hos kontroversiel israelsk våbenleverandør, mener Amnesty International. 

I sidste uge landede den israelske våbenproducent Elbit Systems to kontrakter på levering af artillerisystemer og raketkastere til det danske forsvar for i alt mere end 1,7 milliarder kroner.

Dermed køber det danske forsvar våben af en særdeles kontroversiel producent.

Når det israelske forsvar overvåger Israels separationsbarriere - også kaldet sikkerhedsmuren – mellem Israel og Vestbredden, så sker det nemlig blandt andet ved hjælp af udstyr, der leveres af Elbit. Og meget af den ammunition, som det israelske forsvar bruger på Vestbredden og i Gaza er produceret af Elbit Systems.

Login