Forsvarsanalytiker: Nyt forlig risikerer at skuffe dem, som håber på en klar plan for Forsvaret

Dansk forsvarspolitik har aldrig siden Den Kolde Krig været under det samme pres som nu. I mange år har forsvarspolitikken været nærmest usynlig og kun haft mediernes interesse i forbindelse med forhandlinger om en ny forsvarsaftale.

Ruslands angreb på Ukraine har ændret alt, og forsvarspolitik er nu dagligt stof i elektroniske og trykte medier.

Det er åbenbart regeringens mål, at have en ny forsvarsaftale på plads inden det kommende Nato-topmøde i Vilnius i juli. Det sætter dansk forsvarspolitik under ekstremt pres og kan blive den største forsvarspolitiske udfordring i nyere tid.

{{toplink}}

De berømte to procent af BNP forventes at blive et absolut minimum, når den danske regering skal have en politisk aftale om en markant styrkelse af dansk forsvar med til topmødet.

Et politisk "Mission Impossible"

Maj og juni 2023 vil formentlig gå over i historien som de mest intense måneder i nyere dansk forsvarspolitik. Først kom "Genopretning af Forsvarets Fundament" 4. maj 2023.

Rapporten afslørede enorme huller i dansk forsvar – huller blandt andet skabt af cirka 20 års sikkerheds- og forsvarspolitisk ønsketænkning om fredelig sameksistens og samarbejde med Rusland.

Senere i maj kommer et regeringsudspil til en ny forsvarsaftale og derefter intense forhandlinger frem mod det kommende Nato-topmøde i Vilnius.

Det ligner på forhånd en "Mission Impossible", da presset på forsvarspolitikere er massivt, og de senere års manglende eller tøvende beslutninger nu rammer dobbelt så hårdt.

Langsigtede konsekvenser

Zilmer-rapporten fra efteråret 2022 analyserede den bekymrende sikkerhedspolitiske situation. Konklusionen var, at der er væsentligt flere opgaver, end Forsvaret kan håndtere, og at der er behov for en stærk politisk prioritering. Men hvad er vigtigst?

• Natos styrkemål for hærstyrker i de baltiske lande – primært for at deltage substantielt til afskrækkelse af et russisk angreb?
• Maritime og flyvende kapaciteter til at sikre Natos operationsfrihed i de danske farvande, adgangen til Østersøen og livsvigtig maritim infrastruktur samt sikring af luftrummet herover disse områder?
• Forøget maritim og luftmilitær overvågning og suverænitetshævdelse af de enorme områder omkring Grønland og Færøerne? 

Forsvarspolitiske beslutninger har langsigtede konsekvenser. Er kursen først sat med prioritering af et område, koster det både lang tid og mange penge at lægge kursen om.

{{toplink}}

Det mærker Danmark nu efter cirka 20 års fokus på internationale operationer. Det har gjort dansk forsvar dårligt forberedt på den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Der er således meget vigtige strategiske prioriteringer forude.

Rigsfællesskabets rolle

Én af de store diskussionspunkter i forhandlingerne om en ny forsvarsaftale kan meget vel blive vægtningen af forsvarskapaciteter på tværs af rigsfællesskabet.

Sikkerhedspolitik er trængt langt ind i politikområder, som hidtil har været selvstyrepolitik. Tænk blot på Huawei-sagen på Færøerne og fiskeriaftalerne med Rusland eller den kinesiske interesse i finansieringen af nye lufthavne på Grønland.

Som noget nyt vil både de grønlandske og færøske politikere fremlægge klare ønsker til en ny forsvarsaftale. Det er derfor slut med, at alt forhandles bag lukkede døre i København hen over hovedet på de to andre dele af rigsfællesskabet.

Skal der anskaffes nye kapaciteter til forbedret overvågning i luftrummet, havoverfladen eller under farvandsområderne omkring Grønland og Færøerne, kan det meget vel betyde mindre fokus på danske kapaciteter til Østersøen og/eller forsvarsindsats i de baltiske lande.

{{toplink}}

Det er også her, at værnsrivaliseringen eventuelt kan kommer i spil. Flere overvågningskapaciteter til det arktiske område betyder flere ressourcer til de to blå værn, Flyvevåbnet og Søværnet. Det kan betyde færre ressourcer og kapaciteter til Hæren.

Ny forsvarsaftale risikerer at skuffe

"En stor del af de politikere, som i de kommende måneder skal forhandle et nyt forsvarsforlig på plads, har ingen erfaring med at lave forsvarsforlig. Der venter dem en stejl læringskurve."

Det var essensen i en analyse af Andreas Krog i dette medie 1. maj.

Når forsvarsforligskredsen har et relativt lavt vidensniveau, bliver debatten præget af eksperter og organisationer og argumenter i mange forskellige retninger.

Mange kunne nok have ønsket sig en forsvarskommission som i Norge, men her er tiden forpasset. Beslutninger skal tages nu, og det peger på, at mange vanskelige spørgsmål bliver parkeret en tid, indtil nærmere analyser foreligger.

Derfor risikerer en ny forsvarsaftale at skuffe mange, som havde håbet på en klar og konkret plan for genopbygningen af det danske forsvar. 

Forsvarspolitik på speed

Selv om der tages beslutninger om styrkelse af eksisterende kapaciteter eller etablering af nye, vil det tage tid. Forsvaret mangler soldater, og der er kamp om arbejdskraften i samfundet.

{{toplink}}

Desuden er der kø hos forsvarsindustrien for tiden, idet mange lande har taget beslutninger om nyanskaffelser. Danmark risikerer derfor at havne bagerst i indkøbskøen.

De kommende måneder bliver intense, og forsvarsdebatten vil givetvis præge medierne. Det er i sig selv både sundt og tiltrængt. Men tidspresset frem mod topmødet i Vilnius er ekstremt stramt.

Forsvarspolitik på speed er ikke den nogen ønskesituation, men hvad er alternativet?

debat@altinget.dk