Forsker: Trusler mod samfundssikkerheden kalder på et mere alsidigt forsvar
De nye trusler mod samfundssikkerheden fordrer, at Forsvaret styrker samarbejdet med andre offentlige myndigheder og samtænker militære og civile ressourcer på nye måder, skriver Andreas Hagedorn Krogh.
Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik har gjort det til en bunden opgave for det kommende forsvarsforlig at løfte Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed til to procent af BNP inden udgangen af 2033. En ambition, der sidenhen er blevet hævet med en fremrykning af det økonomiske løft frem mod 2030.
Flere penge til Forsvaret er en forudsætning for at styrke den nationale sikkerhed. Men nok så vigtigt er spørgsmålet om, hvordan de udmøntes. Det handler helt grundlæggende om, hvilke trusler, vi som samfund står over for, hvad der kræves af de nationale krisestyringssystemer i de kommende år og hvilke forsvarskapaciteter, som vi skal opbygge i forlængelse heraf.
Det aktuelle trusselsbillede er ikke malet i sort/hvide kontrastfarver, men i en bred pallette af både pang- og blandingsfarver. Skellet mellem ydre og indre fjender er siden krigen mod terror blevet stadigt mere udvisket.